For en 10 år siden, lavede jeg en adventskrans af en rustik vredet grenkrans, hvor jeg satte lyseholdere fast, og pyntede med små "buketter" af smukt formede, cremefarvede papir-rosenhoveder jeg havde købt. Derudover blot cremefarvede bånd med de sædvanlige 4 sløjfer. Den blev faktisk meget smuk, og kunne i nogle år gen-anvendes. Jeg satte gerne et par friske efeuranker fast mellem grenene, for at få lidt grønt i adventskransen.
Papir-roserne holdt desværre ikke evigt, og her i efteråret skildte jeg adventskransen fra hinanden. Jeg opdagede så forleden at jeg faktisk kommer helt i Julestemning, når jeg ser billeder af ´White Nights´ rosen, som ligner papirroserne til forveksling. Derfor kommer der her en lille kavalkade af "Jule-roser" og et ønske om en dejlig December til jer alle. :-)
Ved at se dine smukke roser, kommer jeg pludselig i tanker om, at man kan gemme de fine roser om sommeren, ved at lægge dem i en æske og hælde fint sand over, sådan noget sand, man kan købe i dyreforretninger. Sandet skulle tørre rosen ud, så den tørrer og bliver en evighedsrose. Det må jeg gøre til sommer!
SvarSletHej Bente, det var dog en brilliant ide, det vil jeg også prøve til sommer!
SletTak for tippet :)
Hvor er det dog nogle lækre fotos, den cremede farve er helt suveræn, utroligt hvad vores natur kan frembringe.
SvarSletHej Jan og rigtig mange tak :)
SletJa, det er en utrolig fin farve og form denne rose har, og naturen kan gang på gang få een til at stå med åndeløs betagelse over dens vidundere!
Ja hvor er din rose White Nights smuk.
SvarSletHej Lisbeth, ja den er bare så fin. Jeg tænkte slet ikke på jul og papirroser da jeg tog billederne, men da jeg fandt dem forleden, huskede jeg lige pludselig de papirroser på juledekorationen og kom sååå meget i julestemning :)
SletSmukt lille kunstværk - mærkværdigt og fuldstændigt vidunderligt med de fuldendte former som naturen frembringer....fuldendte fordi de ikke er 100% perfekte, men hver har sit eget personlige præg:0)
SvarSletMange hilsner fra
Katinka
Hej Katinka
SvarSletDu udtrykker det så præcist og smukt! Tak :)