Simon´s katte

Min søn Simon er utrolig glad for katte og han havde et helt usædvanlig forhold til vores gamle kat. Vi fik den som killing da han var knap 2 år gammel. Deres særlige forhold opstod ved at mis pludselig kom op til os i sengen, hvor Simon blev ammet. Killingen vidste hurtigt hvad der foregik og prøvede ihærdigt at være med, men jeg skubbede den væk. Egentlig troede jeg at den herefter ville være jalous på min søn, men nej... den så istedet Simon som en slags "super-killing" fordi han jo fik lov... Og lige siden den episode indyndede den sig konstant hos ham. Dette udviklede sig til et tæt venskab, hvor det var tydeligt at de elskede hinanden dybt og inderligt.  


Simon med sin kat Puma & vores gamle hund Laura (havde ikke digitalkamera dengang så dette er mit eneste foto)

Det var en ubegribelig sorgfuld dag da Puma i en alder af 7 år blev kørt ned, ½ år efter vi var flyttet :(
Det var heldigvis gået stærkt, og nogen havde båret ham ind i græsrabatten hvor jeg fandt ham, og fik ham begravet i haven. Vi lagde en lille løvestatue over hans gravsted som skulle passe på ham. (svært at vide hvordan børn takler sorgbearbejdelse) Simon blev meget glad for statuen, så jeg tror det var godt jeg købte den og gav den en symbolsk værdi.

Et par dage efter Puma var kørt ned blev vores nabo´s kat kørt ned nøjagtig samme sted som Puma! Det stod klart at vi ikke skulle have en ny kat mens vi boede der, men vi havde brug for et kæledyr som samler af vores familie her ½ år efter en skilsmisse. Jeg begyndte at søge på nettet efter hunderacer, og pludselig stod det mig klart at jeg havde muligheden for at få min barndoms drømmerace. (min ex-mand kunne nemlig ikke lide collie) Så endelig kom Luna ind i vores liv :)

Luna & Simon


3½ år senere flyttede vi til vores nuværende dejlige rækkehus-lejlighed, og her måtte vi have to husdyr, og det bedste af alt: der er ingen hurtigkørende trafikveje tæt på! Endelig kunne min søn igen få en kat. Han valgte denne skønne blågrå killing. Dens farve var mage til en legetøjsmus vi købte til ham, så han kom til at hedde Souris (mus på fransk)
såååå nuttet
og så meget gavtyv...
hund & killing sku liiige tune ind på samme sprog...
...og så var de uadskillige : )
Luna´s "hvalp" begyndte at bide hende i poten...
Simon fik igen en kat... og en hund : )
Råhygge : )  Se lige til hvor stor Simon & Souris er blevet
Et hjem uden hyggedyr, er blot en bolig.

6 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak Lisbeth :) Min søn glemmer aldrig sin barndoms kat, han savnede den sååå længe... men sådan er livet jo... selvom jeg ville have ønsket, at han havde været forskånet for den erfaring nogle år endnu.
      Souris er nettop nu en "lømmel" på 1½ år, men Simon elsker den alligevel, og har samtidig fået et mere realistisk syn på det at være katteejer :)

      Slet
  2. Hvor er det sjovt at jeres collie og grå kat også er venner. Det er næsten som at se mine egne :-) Vi har i øvrigt også engang mistet en kat i trafikken. Siden havde vi indekatte i en overgang, men nu bor vi, som jer, et sted næsten uden trafik. Og det er dejligt!

    SvarSlet
  3. Hej Nana ;) Ja, det var nettop hvad jeg også syntes var så pudsigt, at dine to "perle-venner" lignede det par vi har i huset :-)
    Det er så dejligt når man bor så man føler sig tryg ved at de kan rende ude.. for det er jo sådan kattene helst vil have det for at trives.

    SvarSlet
  4. Hvor er det en skøn historie om Simon og hans dejlige dyr :o)

    SvarSlet
  5. Nej hvor den sød, jeg troede min lille Sif mis var den eneste, eller en af de meget få katte der gik tur med sit menneske, men det gør Souri altså også.

    Jeg har sat link her under som aftalt.

    Sif i bad https://www.youtube.com/watch?v=T27n1YT4JxM

    Sif på toilet https://www.youtube.com/watch?v=T27n1YT4JxM

    Mvh. Lars

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...