Sensommerdag i drivhuset for 100 år siden...

Billedkunst og musik kan fuldstændigt ophæve begrebet tid!  Man kan sidde med i drivhuset her, gennem malerinden Anna Syberg´s øjne og penselstrøg, og virkelig fornemme at man er til stede!

Dejlige detaljer i billedet af druerne og lyset gennem bladene, hvor også et par visne blade er portrætteret livagtigt.

Denne akvarel havde jeg ikke set før nu, men jeg blev så draget af det vidunderlige stemningsfulde vildnis af vinblade og druer, at jeg bare måtte have dette billede at trøste mig med i vintermånederne.
Jeg har købt det som udstillingsplakat fra Faaborg Museum, til bare 60 kr. + porto. Dette Museum har adskillige af hendes billeder udstillet.

Anna Syberg blev desværre ikke anerkendt maler i sin levetid, hvilket var meget almindeligt for kvindelige malere. Men for ca. 100 år siden, dvs. først efter hendes død, bliver hun regnet for en af de bedste blomstermalere fra sin tid. Hun har blandt andet malet nogle skønne vinduesopstillinger af pottedrevne løgvækster, der minder så meget om de billeder af blomstrende løgvækster, som mange har sat på deres blogge :-) 

Tiden er helt ophævet, når man nyder hendes billeder!

Håb & Glæde symboliseret med lyserøde bånd og blomster

Jeg vil hjertens gerne bidrage til at give lidt håb og glæde til de af jer derude, som kæmper mod sygdom. Vi er mange der tænker på jer og håber for jer, og som ville ønske vi kunne gøre en forskel!

Jeg har selv fulgt den kamp på nærmeste hold, da min mor kæmpede... og tabte kampen før hun blev 70 år gammel. Hendes kræfttype kunne ikke ses på mamografi, så hun kom alt for sent i behandling... ellers havde hendes udsigter været rigtig gode!

Flere vinterglæder

Pragtfulde solrige og klare frostdage har præget de seneste dage, det er så rart igen at opleve så meget lys! Bortset fra gåturene og et lidt klippen og saven i den høje tjørnehæk, så er det indendøre der hygges.

Et dejligt fænomen her i vintersolen, er de dansende regnbuefarvede pletter, jeg får i stuen, når den lave sol rammer prismelysekronen. Det er sjovt at prøve at fange glimtet fra prismerne på foto, og smukt når det lykkes. Tja... det er jo de små glæders årstid, men jeg nyder dog synet af dette!

Den rimfrostglimtende sne i skoven, lavede den samme flotte prismeeffekt som de regndråber jeg tidligere har skrevet et indlæg om. Jeg gik hjem for at tage billede af det i haven, men der kunne jeg ikke se farvet lys i glimtene.

Kun helt inde ved hækken sås en smule farveglimt, men så ville jeg være nødt til sidde midt i bedet for at tage billedet... så tilbage til skoven, med kamera. Det kunne tyde på at solstrålerne skal være "lige" dvs. have passeret gennem et filter, som det jo bliver i skoven når lyset trænger ned gennem trækronerne. Ihvertfald glimtede sneen lystigt derinde!

Desværre kan kameraet kun fange halvdelen af de glimt der ses. Hvis man lukker det ene øje, så halveres glimtende også, men alligevel syntes jeg man godt kan få en ide om den farveglitrende sne.



Kameraet kan åbenbart kun fange glimtende i det uklare felt af motivet, men man kan da se dem. Det er dog som sagt kun halvdelen af de glimt man ser med det blotte øje.

Nu jeg er ved farver, så må jeg lige indrømme at jeg har taget en hyggelig vintersyssel op i år: nemlig at strikke. Jeg har altid beundret Kaffe Fassett´flotte strik, og jeg har faktisk også færdiggjort nogle trøjer for mange år siden (en veninde og en tidligere svigermor var dog så vilde med hver en trøje, og tilbød en byttehandel... og de to børnetrøjer blev slet og ret stjålet i børnehaven!&%¤)

Jeg er nu igen igang med et par projekter, for jeg elsker bare det at sidde og sætte farverne sammen og se hvordan mønstret udvikler sig. Dette er et indproviseret strikketøj, som skal blive til et kæmpe sjal en dag...

Jeg bruger altså næsten ikke noget tid i blogland i øjeblikket, jeg håber I alle hygger jer i de varme stuer, og har det rigtig godt! Vi ses til foråret! :-)

Vinterglæder

Jeg elsker frostsne og solskin! Jeg har fundet de varme lammeskinds-kamikkerne frem og den lange gamle lammeskinsfrakke. Dette fodtøj vejer ingenting, og føles som at rende rundt i skoven med sutsko på! :-) I denne beklædning, samt benvarmere over kamikkerne, så kan jeg gå... uendeligt! Man kan slet ikke mærke at det er koldt vejr.

Kamikkerne har ikke sål med riller, blot en tynd rågummi belægning, så man kan mærke hver sten og gren man træder på, men man står sikkert fast i både løs og nedtrådt sne, næsten som om rågummien limer sig til overfladen. Når temperaturen derimod kommer blot 1 grad over frysepunktet, så er de alt for glatte at gå i, og de alm. vinterstøvler må igen tages i brug.

Vi gik en meget lang tur ved solopgang, det var utrolig smukt med den røde himmel og sneklædte skov, og træerne eventyrlige af rimfrost. Jeg har dog slet ikke fået taget billeder.

Jeg har jo drømt mig lidt væk nogle dage, i planer om at lave den overdækkede terrasse om til vinterhave, og tegningerne er i hovedtræk færdige, og problemområder er der i teorien taget højde for nu.

Der er dog nogle praktiske ting at gøre før jeg kan gå igang, såsom at flytte denne hørpalme, som får en smule for lidt plads, når væggen bliver sat op. Selvom jeg ikke går igang foreløbig, så er jeg nu ret sikker på at jeg ender med at føre planen ud i livet, og til den tid er det måske for sent at flytte palmen.

Syntes lige jeg ville vis mit yndlings-fodtøj om vinteren. Kamikkerne bliver kun brugt i frostsne, og kun i naturen! (Saltsjap gør dem våde, og asfalt slider for meget på de tynde såler). De forvandler iskoldt vintervejr til den rene fornøjelse!
Jeg fandt dem til halv pris lige efter Jul 2009, og blot en uges tid senere (Januar 2010) var det meget milde efterår forvandlet til hård frost og sne i månedsvis. Året efter var der endnu en hård vinter, så de er brugt meget, 3-4 lange lufteture med Luna hver dag, og de ser stadig helt nye ud.
De er selvfølgelig helt fulde af sne når jeg kommer hjem, men når de tørrer ser de sådan her ud igen.

Jeg har slet ikke ord for hvor glad jeg er for dem, men jeg smiler helt spontant og fyldes af en legesyg lykkefølelse når jeg tager dem på, og jeg kan slet ikke vente med at komme ud i vintereventyret!

Solnedgangsture

Weekenden har stået i drømmeriets tegn. Jeg har tegnet og målt ud, og den tid jeg har brugt ved pcén har jeg checket sprossevinduer og glasdøre på Genbyg, dba samt alternative løsninger. Jeg gik så vidt som til at reservere 2 vinduer, som passede den ene side perfekt i mål, men vinduerne er 2,5m på den ene led og 1,5m på den anden led, det er stort, når der kun bliver leveret til kantsten! Planerne er lige nu skrinlagt, for jeg skal altså først have nye tagplader på den overdækkede terasse, før jeg bevæger mig ud i at lave den om til vinterhave.

Jeg bliver dog lige lidt ved drømmeriet, for ikke nok med at savne sommeren, så er jeg p.t. helt syg af længsel efter vores dejlige område lige ved siden af hvor vi boede før. Området hedder Møllemosen, beliggende mellem Værløse flyveplads og Målev.

Området er en tørvemose hvor tyskerne gravede tørv under krigen, så det i dag er en egentlig sø med tilhørende vandløb. Langs mosen er der en stejl græsklædt skråning, som følger ådalen et langt stykke. Her afgræsser en flok får om sommeren, men om vinteren kunne man bruge hele arealet.

En lang sti bugter sig ovenfor folden, og munder ud i et kæmpestor græsklædt og meget bakket engområde. Mellem dette areal og søen er der et lille skovstykke, hvor nattergalene sang i forsommeren. Man kunne således opleve næsten al slags natur på et overskueligt område, som passede perfekt med en lille times gåtur rundt om søen.

Vi gik dagligt vores solnedgangstur herovre, og det er disse ture jeg savner så frygtelig meget i øjeblikket. Her hvor vi bor nu, har vi skoven meget tæt på, og vi er stornydere af den, men det dejlige varierede landskab, og den fantastiske udsigt fra stien ovenfor skråningen, det savner jeg!

Her står vi på en træbro og nyder solen som går ned over søen. Jeg har dog også tit nydt min morgenkaffe hernede :-)



Den nedgående sol spiller så smukt i græsaksene her ovenfor folden. Synet er bare indbegrebet af dansk sommer.



Der var ikke vildt i området, så man kunne have hunden løs herovre. Det savner vi også meget!

Weekend Flowers

Denne smukke Iris Germanica er mit bidrag til: http://tinaspicstory.blogspot.dk/search/label/WEF

 

 

´The dancing beech´

This beautifull tree is known as ´Dansebøgen´ in the little town where I live. The special beauty of it however, is caused by a genetic disorder, that makes the tree unable to control own growth. In danish it is called Vrangebøg, and translated I guess it is something like disorderd beech.

Anyway, to me this tree is among the most beautifull in the world.

I have given this tree its own page on my blog with more pictures: http://alicesoesser.blogspot.dk/p/skoven.html

Dette er mit bidrag til: http://blackandwhiteweekend.blogspot.no/

Favoritvækst i Januar

Anna Vattenkanna opfordrer til at sende et billede af vores favoritvækst her i Januar, og jeg har valgt denne begonie som kan være helt fyldt af svævende hvide blomsteraks midt på vinteren. Den har endnu ikke blomster over det hele, så det bliver i stedet et nærbillede af et par aks. Billedet er taget gennem ruden, for planten er stor, og jeg nænnede ikke at dreje den rundt og måske knække nogle spæde skud.

Hvis du vil være med kan du deltage her: http://annavattenkannastradgard.blogspot.se/2013/01/utmaning-manadens-favoritvaxt-januari.html

Gå altid tilbage til en fuser...

Sådan lød en af Steffen Brandt´s sange, hvor omkvædet var en lille ord-udskiftning i teksten fra en Oplysnings-kampagne. Det ændrede dog meningen markant, til et humoristisk, bittersødt og hjertevarmt råd fra et medmenneske.

Jeg har nettop genfundet dette gamle foto fra et ugeblad, som var direkte årsag til at jeg bare måtte have denne rose en dag. Desværre fik jeg ikke matched dens mørke nyudsprungne blomster særlig godt, og flyttede den i eksil. Lige indtil i går... fordi... efter endnu engang at have drømt mig væk i dette billedes smukke blomster, så er jeg gået tilbage til en fuser, og har placeret Leonardo da Vinci i midten af det udvidede bed, som stort set står færdigt nu. Aldrig før har jeg arbejdet så meget i min have i Dec/Jan!

Leonardo da Vinci

Helhed

Så fik jeg løst problemet med sammenhæng i min lille have. Jeg har mange roser i et bredt bed i hele terrassens længde. Det er et mixet bed med stauder, men som roserne vokser til, vil det mest blive præget af roser. Set fra huset og terrassen står bedet mod en baggrund af mange grønne toner, blandt andet gulgrønt løv fra den Japanske løn, jeg medbragte fra min gamle have.

Denne løn står som en kongelig i området, og accepterer ikke en hvilken som helst farvetone som nabo. Jeg har leget med at indføre gule roser, og et par stykker er placeret så de leder blikket videre mod lønnen i baggrunden. Sammen med hydranga ´Limelight´, virker de dels som rumdeler, og skaber dybde i haven.

Imidlertid manglede haven noget i højden, ude i hver side, mellem ´Limelight´og bagvæggen. Her er der et staudebed i begge sider, på omkring 5 m længde. Jeg har oprindeligt villet holde området i smukke bladvækster, og med noget meget letløvet i højden.

I efteråret satte jeg en rose Aïcha i den nederste del af det venstre bed, efter at have fjernet et krat af gyldenris. I det højre bed har jeg den fligetbladede hjortetaktræ, som jeg håber vil danne en lille "palme" skov af rodskud, og i området tættere på ´Limelight´, havde valget i nogen tid stået på enten Tretorn eller en Magnolie.

Jeg havde også overvejet Guirlanderosen til denne placering. Den er umådelig elegant med blådugget bregneagtigt løv, men jeg var ikke helt sikker på hvor godt den ville spille sammen med Japansk løn. Imidlertid fandt jeg en rose, med nogenlunde samme vækstform, blot med friskgrønt bregneløv, og de skønneste lysegule enkle roser som sidder draperet så nydeligt i hele grenens længde.

Rosen hedder: Rosa Cantabrigiensis, og er fordringsløs, sund og hårdfør. Den blomstrer i Juni, derefter kan man nyde det smukke lette bregneagtige løv, intil de orange hyben lyser op.

Jeg håber endnu engang at Lars-Åke Gustavsson tilgiver mig, at have affotograferet (lånt) et billede fra hans uundværlige bog: Rosen Leksikon. (både Lars Åke og Rosenposten, skriver at denne rose fortjener meget større udbredelse, så hermed vil jeg give mit bidrag til oplysning af dens eksistens)

Som smukke skulpturer

En glæde ved Januar er der da, for nu hvor træernes stammer står nøgne, er der tydelige spor at læse i barken om træernes vilde unge dage... nåhh, sikkert ikke... men ihvertfald kan man finde ar og "rynker" som siger noget om deres fortid.

Blandt andet snoninger af stammen! Det ligner smukke skulpturer, eller bevidste forsøg på at manipulere træet til at gro snoet for at lette møbelforarbejdning...

Der gror en del træer i vores område med sådanne snoninger et stykke oppe på stammen, og jeg lagde hurtigt 2 og 2 sammen. Skoven som disse træer står i, består først og fremmest af meget høje, men ikke  ældgamle egetræer. (stammerne er ca 50-70cm i tværsnit) Under dem gror en hel del bøge som er en del lavere og yngre, dvs at egene har stået her alene engang. Underskoven har været meget lys dengang, og så spirer der bregner og kaprifolier frem efter nogle år, og ligeledes selvsåede småbøgetræer mm. Kaprifolierne har boltret sig i småtræer, og omfavnet heftigt under deres forsøg på at nå op i toppen og lyset for at blomstre.

Unge bøgetræer vokser jo forholdsvis hurtigt, og de har en tæt  krone som lukker lys ude når de opnår en vis alder, ihvertfald er skovbunden meget mørk på de steder hvor jeg finder disse træer med snoet stamme. Mangel på lys har kaprifolierne ikke kunnet klare, og de er gået til. Man kan stadig finde ret store døde grene fra kaprifolier rundt om derinde. Ja, det er et sandt historisk slag på liv og død!

De omklamrede "tilfangetagne" træer har således overlevet deres knusende besættelse, og har kunnet fortsætte med at vokse, men de er mærket for livet!

Kaprifolien, denne smukke duftende skovranke er altså synderen, her taget på fersk gerning!

Læg iøvrigt mærke til at alle snoninger viser at kaprifolien vokser MED uret, det kan være nyttigt hvis man står håbefuldt med en lille ny pistling :) 

Dejlig dag!

I går fik jeg mail om at mine roser ville blive afsendt, så jeg frygtede at jeg først havde dem mandag, men sørme om ikke de kom ved 11:00 tiden i dag, og vejret var strålende sol her, så det kunne ikke passe meget bedre! Jeg fik gravet, løsnet græstørv og plantet med kompostblandet jord, men da jeg var færdig var det ved at være for mørkt til at tage ordentlige billeder, (jeg tog en lang skovtur med Luna fra ca. 11:00 til 12:00)

Jeg fik i skumringen også lige kørt græstørv på vores fælles kompost hvor jeg bor, samt skåret nogle grangrene af et kasseret juletræ, så jeg kunne beskytte de nye roser. Tilmed blev det dagen hvor jeg endelig fik taget min lille håndgreb med i skoven, og fik gravet to små vilde kaprifolier op, og plantet i haven ved de vilde æbletræer, så området kan blive helt vildt!

Roserne jeg har plantet er:

Bourbonrosen Souvenier de Mme Auguste Charles
Austinrosen Heritage
Austinrose: Wollerton Old Hall

Sidstnævnte er en boldformet rose i sarte gule/fersken/hvide farver, som kan bruges som klatrerose. Den ser meget smuk ud, og skulle have en vidunderlig og meget kraftig duft, så jeg spurgte efter den på den lokale planteskole i sommers, men fik svaret at de jo ikke kunne blive ved at tage alle nyheder hjem :-(  Men nu har jeg den så fra Rosenposten :-)

I midten af det nye bed planter jeg nok min Leonardo Da Vinci, for det er en køn busk og frisk pust af farve, og da den ikke dufter særlig meget kan den godt stå i midten, hvor man ikke kan komme tæt på. Lige nu står den lidt forvist i bunden af haven, fordi den ikke passede med farverne hvor den allerførst var placeret, så nu håber jeg, at jeg ikke kommer til at fortryde dens kommende placering.

Jeg fik ikke lige taget billeder i dag, men i går tog jeg et billede af min mosovergroede frugtopsats. Der har i nogle år været mos i den om vinteren, men i år bliver jeg vist nødt til at luge det væk, for man kan kun lige skimte de små sarte skud af krybende timian:

Snowstriped forest

The snowstorm rushed through the forest, and left just a narrow stripe of snow on the trunks.

 

I have more pictures from these tree´s here: http://alicesoesser.blogspot.dk/2012/12/julelys-grafisk-skov.html


Dette er mit bidrag til http://blackandwhiteweekend.blogspot.no/

Spejlinger

Birketræer som spejles i stillestående skovsøer, er et umådelig smukt syn på denne årstid. For bare en uge siden var vandet frosset, og det hvidlige is så underskønt ud sammen med birkenes hvide stammer.
Desværre havde jeg ikke mit kamera i de dage, for det havde min datter lånt med på ferie, og det var jo også meget mere vigtigt at få set billeder fra Martinique. Jeg får såmænd nok en ny chance for at tage billeder af birkene i issøer, faktisk kan man i baggrunden ane et hvidligt område af is i vandet:

Måske kan I ligefrem fornemme stilheden herude...

Antik look

Jeg vil gerne præsentere min brede, tunge frugtopsats, som jeg har arvet fra min mor. Jeg blev spurgt om den er antik, og det ligner den efterhånden også, men en gennemgang af nogle foto´s, kan jeg se at den har været lysere, i den tid jeg har haft den, så antik kan den ikke være.

Foden har heller ikke nær så meget patina som den øverste kant med frugterne, endnu et bevis for at den ikke er så gammel som den ser ud. På billede 2 kan man sagtens se at krukken var lysere mens den stod i min tidligere have. Billede 2 og 3 er henholdsvis 3-4 år gamle, så når patinaen endelig begynder at vise sig, så går processen hurtigere og dermed det antikke look.

Raubritter

Queen of Sweden

Jeg håber at I alle kom rigtig godt ind i det nye dugfriske år :-)