Jeg elsker roser, og de har været en central del af mine haver siden jeg læste en artikel om selskabsplanter til roser, for det var præcis de planter jeg allerede dyrkede i mine bede! Jeg havde således altid haft "rosenbede" blot uden roserne! Herefter dykkede jeg dybt ned i rosen litteraturen, og en passion var født!
Den underskønne og vidunderligt duftende Crown Princess Margareta har alt det som gør den til en af mine favoritroser, og det er hvad den er, i disse dage. En så glad, varm og generøs farve og udstråling, og så med den skønneste frugtagtige duft, som uden tvivl er min favoritduft.
Billederne er af samme klase med nogle dages mellemrum:
For et par uger siden var det Buff Beauty som indtog pladsen som min favoritrose, af de selvsamme kvaliteter:
Et par dage senere var Pegasus den smukkeste rose jeg nogensinde havde set:
Gloire de Dijon tog vejret fra mig i begyndelsen af Juni, da den endelig blomstrede helt vidunderligt og med en duft som den dyreste parfume.
En sart skønhed som Wollerton Old Hall er da fuldstændig bjergtagende! Den var da også min favoritrose den dag billedet blev taget. Duften er utrolig stærk af Myrra, som jeg syntes er en dejlig duft.
Paul´s Himalayan Musk vokser som et vilddyr, som en kæmpe bønnestage på himmelflugt! Men se så de uskyldsrene smukke hvidrosa blomsterklaser med himmelsk duft. Da kan man ikke andet end at velkomme den til at indhylde hele haven, og gerne helt op i himmelen med.
New Dawn var min allerførste favoritrose, længe før jeg kom til at kunne lide roser generelt. Klatreroser kom i min terminologi ikke ind under egentlige roser (som jeg ikke brød mig om, fordi jeg dengang kun havde set ensfarvede rosenbede med nedklippede roser) New Dawn er stadig uundværlig i min have.
Queen of Sweden er min øjesten når den blomstrer, en så sirlig og smuk blomst skal man lede længe efter!
Da Nahéma endelig blomstrede, var jeg helt solgt til både dens skønhed og duft:
Coral Dawn´s blomster har lige det der ekstra velformede som giver association til nogle af de smukkeste gamle teroser og hybrider. Den er helt undværlig i min have. Den vokser lynhurtigt lodret op til mandshøjde, og forgrener sig fint deroppe i højden, næsten som en opstammet rose.
Leonardo da Vinci plejer at åbne sig i meget stærk cerise farve, men lige pludselig blomstrede den i præcis de rosa farvetoner, som gjorde at jeg faldt pladask for den for et par år siden:
Erinnerung an Brod holder sit midsommershow, og indhylder haven i et ganske specielt stemningsleje, det er en mageløs smuk farve og fin gammelroseduft:
Men skulle jeg blive forvist til en øde ø, med kun mulighed for at tage éen rose med mig, da valgte jeg nok den gamle originale mosrose Common Moss, som menes at være sport af rosa Centifolia Major, som den er identisk med, bortset fra mosset på bægerbladene.
Dels er det fascinerende at kunne nyde en rose i sin have, som blev dyrket for flere hundrede år siden. Centifolieroser er også de oftest portrætterede roser i malerkunst, så da jeg opdagede at disse roser stadig eksisterede i levende live, fik den som den første rose, en plads i min have.
Jeg glæder mig hvert år, til dens hemmelighedsfulde og fascinerende knopper åbner sig, og afslører en rosenskønhed, som for mig er essensen af hvad en rose er.
Det er nok et billede jeg fik i min barndom, da jeg læste min mormors bog om Tornerose som sov bag tjørnehækken, som jeg i glimt mindes når jeg betragter denne rose springe ud. Ligesom dufte kan bringe en tilbage i tiden, kan en rose altså påvirke en på samme måde :-)
Anne fra Moseplassen har taget initiativ til at vi indsender link om vores favoritroser, og her kan du se mange flere roser:
http://moseplassen.com/2013/07/utfordring-vis-oss-din-favorittrose/#more-32288
