Jeg var virkelig lettet over ikke at skulle det helt store igennem i dag, desuden ville det være rart at komme tidlig hjem, for der var dejlig solskin for engangs skyld.
Imidlertid var S-togs driften så stoppet pga en fejl et sted, den slags plejer at blive repareret i løbet af en times tid, så jeg havde lige tid til at kigge forbi Magasin for at ose lidt imellemtiden. Det er ikke tit jeg kommer der, men når man har ondt af sig selv og klaret et tandlægebesøg, kan det være tiltrængt :)
Da jeg en times tid senere vendte tilbage til Østerport, var alt S-tog drift ophørt, og busser indsat i stedet! Jeg kunne jo ikke få cykel med i bussen, og jeg ville ikke lade min nye cykel blive stående på stationen. Så... jeg var nødt til at cykle hjem! 20km i det her føre!
Det tog næsten 2 timer i modvind, og fordi jeg ikke anede hvilke veje som var den korteste cykelrute. Jeg fulgte længe Helsingørmotorvejen(jeg troede det var Hillerødmotorvejen), men cykelstien ophørte pludselig og efter ret megen kørsel på småveje var jeg kommet til Lyngby. Derefter over Bagsværd, hvor jeg pga sne fulgte en anden vej end jeg kendte, og var pludselig på den forkerte side af togskinnerne, så jeg måtte fortsætte gennem Hareskov by´s bakker og en omvej hjem.
Jeg har nok kørt 25km i fedtet føre, med blikket stift rettet på vejen for at undgå smat og sneklumper, så jeg cyklede ikke stærkt, men træt og kulderød på benene, det var jeg! Godt min tand stadig var bedøvet, for den havde i nogle dage været temmelig kuldefølsom, og sådan en lang tur gør een forpustet så man trækker kold luft ind gennem munden...
Så tilbage til overskriften: Blomster på bloggen, (det føles næsten lige så godt som på bordet:)) og så ellers flimmerkasse og hyggetæppe for mit vedkommende.
Dejlige digitalis i aftensol langs min terrasse |
De to digitalis set fra terassen, og en glad Luna som kigger kærligt på mig, Det varmer også på en dag som i dag |
Jeg har ikke været særlig flittig med kommentarer og svar i et par dage, men dette er altså grunden. Jeg ønsker jer alle en dejlig aften og god dag i morgen !
Sikken en dag!! du burde ha haft en stor buket blomster stående på bordet.
SvarSletDet var vel nok en strid tur, kan godt forstå hvis du flader ud nu :)
God bedring med bisserne .........
Nårh, det var synd! Godt du er hjemme under tæppet nu :-) Og hvor din Luna dog ligner min Olga. De er så KØNNE de collier.
SvarSletskønne, skønne Digitalis:) held og lykke med tanden:) Anne Gine
SvarSletHold da op jeg var med dig på hele turen og følte med dig, det har føltes som meeeeget langt. Stakkels dig og så tilmed køre forkert på de veje uhada.
SvarSletRigtig god bedring med tanden. Tandlæge er ikke det sjoveste at komme til, jeg har også et besøg i vente, men er ikke blevet indkaldt endnu.
Hilsen Lisbeth
Sikke en cykeltur - stakkels dig!
SvarSletJøsses en cykeltur - bliver helt ødelagt ved tanken - og vitterligt ikke sjovt at tage fejl af de to motorveje - og slet ikke på cykel!!!
SvarSletHåber du har sovet godt og føler dig skarp ovenpå gårsdagen - ellers må du se på dine egne smukke fotos igen - de er jo fyldt med sommervitaminer;0)
Mange julehilsner og god bedring fra
Katinka
Hvor fik jeg ondt af dig, medens jeg læste dit indlæg. Du har så sandelig fortjent et lunt tæppe og en god havebog.
SvarSletHåber du er kommet dig. Og at din tandpine er på retur.
SvarSletÅh, så glad jag blev när jag hittade till din fina blogg! Och såg att du också har en colliehund. Plus allt annat fint. Hit kommer jag gärna igen.
SvarSletHej från Törnrosa
Jeg er virkelig rørt over jeres medfølelse, det har varmet mere end I aner! Tak for det :)
SvarSletI går var jeg stadig helt energiforladt, og efter at have sendt min søn i skole, lå jeg og småsov og så tv under dynen helt til kl. 13:30. Næsten et døgn revet ud af kalenderen til at rekreere i.
Man kan med rette spørge hvorfor jeg udsatte sig for sådan en tåbelig tur pga en cykel. Men altså... Jeg købte en virkelig smuk cykel for 2½ år siden, en raleigh classic damecykel i cremefarvet lak fra top til tå. Den smukkeste cykel jeg nogensinde havde set! I sommers blev den imidlertid stjålet!
Forsikringen gav penge til en ny, men jeg kunne ikke finde noget blandt de nye modeller som jeg brød mig om. Efter at have søgt dba og googlet i flere dage fandt jeg et sted på Fyn, hvor beskrivelsen ikke stemte overens med billedet, så jeg ringede til dem, og det viste sig at de lige præcis havde een enkelt 2010 model i samme farve som den jeg fik stjålet! Jeg fik således en cykel helt mage til den stjålne, og sandsynligvis den sidste i landet! Sådan en cykel lader man ikke bare blive stående inde i byen :-)
Tak til jer alle, og rigtig mange gode juleønsker herfra
Stakkels dig, men du er forhåbenligt i bedring:-) Du må virkelig være sej - at klare sådan en cykeltur!!
SvarSletJeg vil gerne lige kommentere det sidste foto, som bare ligner den rene idyl fra en cottage lignende have - en dejlig stemningsfyldt have:-)