mandag den 9. oktober 2017

Efterårs stemning, nye sokler og RhizoBio



Hvis der er noget græsser kan, så er det at lege med det bløde efterårs sollys, og forvandle efterårets stemning til noget smukt og forfaldet til poesi!


Jeg er simpelthen så glad for det lille "vilde" eng/præriebed jeg lavede i stedet for spejlbassinnet. Det ligger helt centralt i haven og kan ses fra huset, så det var oplagt at beplante bedet så det forstærker indtrykket af årstiderne, navnlig dem hvor man mere nyder haven inde fra den lune stue, og det syntes jeg er lykkedes.


Der er jo stadigvæk et lille vandspejl! :-)  I baggrunden, er de øvrige græsser flyttet om bag sukkertopgranen, så med tiden vil hele havens midte, set gennem rosenbuerne, være præget af høje græsser i efteråret. Tidligere stod de i kanten af bedene og hang udover stien, men kunne ikke ses i sammenhæng med den forreste gruppe af diamantgræs.


I samspil med græsserne, er her plantet purpursolhat, perovskia, sankthansurt og indianermynte. I forsommeren blomstrer sibirisk iris 'Papillon' og engelskgræs som fortsætter sammen med krybetimian og kongelys 'Weddingcandles' og afløses af kattehale og purpursolhat... osv.

Jeg elsker bedet i alle faser og syntes at det beriger haven, for med mange roser i de øvrige bede, er det ikke helt let at arbejde med alle årstids stemninger.

Diamantgræs og præriegræs blev plantet i September 2015, mellem spejlbassinnet og vandtønden:


Senere blev bedet udvidet i V form, ud til hvor krukken i bassinnet stod. Kantfliserne langs bassinnet, blev brugt til at ramme det nye diagonale bed ind, da proportionerne på bedet er mage til spejlbassinnet, nemlig 1½m x 1½m (3 stk 50x50cm fliser):


Herover har jeg tegnet ind hvor meget plads spejlbassinnet optog i forhold til det nuværende bed. Med min haves beskedne 150 m2 er jeg lettet over den ekstra plads til færdsel og krukker. Jeg er også blevet glad for belægningen og især de lave planter i forgrunden, som blomstrer så smukt i forsommeren. Der er flere billeder af blomstringen i et tidligere indlæg: Her

Jeg elsker sten og stenbede, men også gamle fliser som har fået stenlignende overflade. 

Jeg er blevet spurgt hvorfor jeg nedlagde spejlbassinnet, og ja... udover pladsproblemet som man godt kan fornemme af billederne herover, så blev den endelige beslutning faktisk taget lidt i panik!
Jeg forklarer det længere nede, men først lidt mere om "smågenerne":

Pladsen ligger meget solåbent, så vandet fordampede lynhurtigt, og blev til tyk algesuppe. I varme perioder skulle der fyldes vand på dagligt, samtidig med at mange planter skulle vandes, og så holder opsamlet regnvand kun få dage.
I sådanne perioder må jeg så bære vandkander gennem stuen, for al vand installation ligger på modsatte side af huset, og af samme grund, bliver det alt for omstændigt at få lavet vandhane i haven. (jeg bor i rækkehus)


I vinteren 2015/16 havde vi flere meget kolde perioder, og jeg tror frost og is, samt færdsel mens det hele "satte sig" har beskadiget plastfolien. (1. Sept. 2015 blev jeg færdig med at vende fliserne diagonalt)


I foråret 2016, var vandstanden kun 3 cm, hvor den plejede at være 8-9 cm dyb.

I håb om at det beskadigede kunne løftes, afprøvede jeg en mindre, rektangulær version af bassinet, med bedre plads til at komme omkring hjørnerne (herunder kan man se at gangarealet er bygget ud over de 3 bageste fliser i bunden af bassinnet). Men det hjalp ikke på vandstanden, så folie skaden måtte være et andet sted:


Mens jeg gik og overvejede at tage alt op, grave lidt dybere og købe nyt bassinfolie, blev jeg kontaktet af Marian Steffensen om en mulig artikel fra min have. Hold da op, så fik jeg pludselig travlt med at få det færdiggjort, og valgte derfor den sjoveste og mest overskuelige løsning; nemlig at lave bed! ;-)
Hvis du har lyst til at se hvordan jeg lavede spejbassinnet, så tryk: Her


Herover har jeg fotograferet med let zoom fra stuen. Jeg elsker skoven i Oktober, men havens forvandling i glødende toner til forfald, kan også være smukt hvis farvetemaet understreges af planter med høstfarver eller blot af græsser med smukke aks.

Jeg er lige blevet færdig med at mure to sandstens sokler, som afløsning for de stablede herregårds sten under krukkerne. Jeg købte 28 hollandske brosten for en 10'er stykket, og så startede puslespillet ellers...
Det tog rigtig mange timer at stable den optimale kombination af sten, så de to sokler var lige høje. Stenene varierede nemlig meget i størrelse, og da de var for tunge til at løfte med en hånd, gik det ret langsomt... ja faktisk brugte jeg tre dage bare på at stable (selve opmuring blev i grove træk gjort på en enkelt dag):


Det lykkedes heldigvis, og kun en enkelt sten blev tilovers! :-)


Det er selvfølgelig ikke den store opsigtsvækkende forskel, men i 'fornemmelsen' af haven... ægtheden... eller noget... der syntes jeg selv at det løfter helhedsindtrykket. Det har været på ønskesedlen længe, og jeg har gennem de sidste par år, haft kontakt med flere på dba som desværre kun ville sælge deres sten samlet.


Herover ses den første sokkel, og den endte jo helt anderledes end den stabel som ses to billeder højere oppe.
Læg mærke til Spansk Bakkestjerne i forgrunden, det er tredje år den har stået her, og den er ret stor nu. De fleste selvsåede Bakkestjerner klarer ikke vinteren, men denne står tæt ved terrassen, så jeg håber den fortsat klarer det.


Herover ses samme sokkel fra modsatte side, hvor rosen Young Lycidas trives, efter at den sidste efterår blev flyttet til bedet jeg lavede midt i den gamle passage mellem terrassen og haven.
Her til venstre ligger Luna på sin yndlingsplads, og da stierne ikke er ret brede, var det faktisk pga. hende at jeg så længe beholdt 2 "passager". Nu hvor den gamle er blevet til bed, betaler jeg prisen i form af komiske Tai Chi lignende krops positurer, når jeg skal passere over hende med tunge vandkander eller redskaber.
Passagen burde omdøbes "Forhindrings banen" ;-)


Herover er det den anden færdige sokkel. I år har jeg sået rosa Isop, kaldet nordens lavendel (det kaldes Nepeta vist også) men Isop vokser mere kompakt, ligesom lavendel. Krukkerne her er blevet tilplantet med de små Isop, og jeg glæder mig meget til at se deres opadstræbende kompakte vækst til næste år, og ikke mindst til blomsterne!


Sokkel-projektet gav lige de sidste herregårds sten til udskiftningen af store fliser på den skyggede del af terrassen.
Da jeg i sensommeren 2014 købte sandfarvede herregårdssten til den overdækkede terrasse, og nogle brugte til denne skyggefulde del, var der ikke sten nok, så det er først nu at projektet er overstået.

Herunder ses terrassens belægning da jeg flyttede ind og frem til sensommeren 2014. De første 3 år jeg boede her, havde jeg slet ikke mod på at udskifte fliserne (hele terrassen er 7,5 x 3,5 m) jeg lod blot det smukkeste ukrudt og selvsåede stå, for at kunne holde belægningen ud. Dengang overvejede jeg stadig at lave vinterhave med hævet plankegulv, på den overdækkede del af terrassen, men efter et par somre, erfarede jeg at terrassen bliver alt for varm i sommerhalvåret, så det var vigtigere at skabe skygge.


Det gamle siddebadekar som bruges til regnvand opsamling, er også blevet færdig "indmuret". Den forreste del af de stablede sten, lå her vinteren igennem og beskyttede virkelig godt mod frysning af vandet, så fremover vil vandet være endnu bedre beskyttet mod frost:


Samlet set en rigtig Win-Win situation, hvor 3 hængepartier blev fixet ved købet af 28 brosten! :-)


Update 16.Oktober: Langt om længe kom der høstfarver i min lille skovhave i bunden af haven.

Austinrosen 'Ina an Mona's knopper så ikke lovende ud, men nu blomstrer den helt eventyrlig smukt. 


6 November: Smukke Artemis efter en frostnat


Apropos roser, så sælger Birthe og Ernst Jensen i øjeblikket  RhizoBio  til nedsat pris.

Jeg købte et par poser i foråret til nogle skravlede roser, og det er utroligt som de er kommet sig, meterlange skud allerede første sæson efter omplantning, og der blev også skudt lystigt fra dem jeg lod blive i jorden, men blot arbejdede RhizoBioén ned til rødderne.
Jeg har besluttet aldrig mere at plante en rose uden et drys RhizoBio, så jeg bestilte en pose for et par dage siden, da jeg venter på nogle nye barrodsroser.

Tænk dig engang, det viste sig at Birthe og Ernst i weekenden, ville køre lige forbi hvor jeg bor, og tilbød derfor at komme forbi og aflevere posen, så jeg sparede porto! Nu havde jeg allerede overført penge, så det blev hurtigt besluttet at så kunne jeg få to poser i stedet for! Hvor heldig kan man være! :-)

Tusind Tak til Birthe og Ernst for fantastisk service! Hvor var det hyggeligt at hilse på jer, og møde selveste forfatteren til bogen: Et liv med roser som er fyldt med gode råd og helt uundværlig for rosendyrkere!

Noget af det allerbedste ved RhizoBio er, at man kan plante roser hvor der tidligere har stået roser, uden at udskifte jorden, blot man tilfører RhizoBio eller tilsvarende, til rødderne på den nye rose. Det har de praktiseret gennem mange år ved Graham Thomas´s Rosensamling på Mottisfont Abbey!

Man bliver hurtigt meget klogere når man har talt med Birthe og Ernst! :-)


Tusind Tak for jeres kommentarer! ;-)   Ja, græsser kan virkelig "indfange" det sparsomme Oktoberlys og trække det helt ned i haven, og endda på den mest yndefuld måde! De er slet ikke til at undvære!
Tak Jørn! Jeg er så heldig (det syntes jeg ihvertfald selv) at min smalle og aflange have, ligger syd syd/vest for hus/terrasse, så jeg ser næsten altid min have i modlys. Det påvirker så afgjort hvordan man tilplanter haven, så man får lyset til at spille optimalt. Jeg har heldigvis også en smule skyggehave, for jeg kan slet ikke undvære et område med flimrende skygge fra smukke træer og med bregner, hosta og mos mm. :-)
Ja Sussi, det er nemlig lige præcis det! Intet færdigkøbt kan måle sig med det naturlige og oprindelige, som f.eks. smukke sten! :-) Hvis min have var større, havde jeg aldrig nedlagt spejl-bassinnet, men da havde jeg nok gravet det dybere for at holde temperaturen nede, og dermed fordampningen. Vandet var stadig varmt ved 23:00 tiden, hvor 3 tudser hver aften, hoppede i for at ligge at gasse sig. Det gider de ikke i det dybe, kolde vandhul nede i skyggen! ;-)
Jeg har overvejet at grave vandtønden ned for tudsernes skyld, eller finde en plads til at grave bålfadet ned, så de igen kan få sig et varmt bad!

I efterårs ferien kørte veterantoget på vores S-toglinie. Vi bor i husene som ses bag togsporet, men i 4. række fra sporet, så normalt hører vi ikke noget til det... det skal jeg da lige love for at jeg gjorde, da dette tog kom buldrende, mens jeg intetanende gik rundt i haven. Vi checkede straks tiderne på nettet, så vi kunne stå klar næste gang toget kom forbi.
Vi gik gennem skoven og under en tunnel for at stå her på modsatte side, hvor man kan se toget komme prustende langt inde i skoven. Togføreren trak i fløjtehornet som hilsen da de passerede os, så det var en overvældende sanse oplevelse, i røg og damp!:



onsdag den 30. august 2017

Dejlige sensommer



Mild luft og blid sol. Hvert år i sensommeren rammes jeg af en helt særlig glæde, og selvom den ikke er uden en smule vemod, så tror jeg næsten at jeg holder allermest af denne årstid. 
Jeg elsker min Junihave, og ligeledes forår og højsommer, men det er iblandet en masse forventnings glæde... her i sensommeren hviler jeg vist mere i nu'et, nyder og fyldes af indre glæde og taknemlighed.

Sommeren har været som jeg bedst kan lide den, ikke for varm & for tør! Selv i sparsom sol er min have 5-10 grader varmere end ude i det fri, så her er ulideligt i hedebølger. Kun et enkelt tordenvejr ramte plet, ellers er de fleste sorte skyer lige så stille gledet forbi og givet skybrud rundt omkring os. 

Her i Hareskoven har vi haft brug for vandet, for sidste sommer tørrede flere vandhuller, moser og bække ud, som selv i vinters stod tomme, men det er heldigvis bedre nu, og forhåbentlig bliver det helt normalt til vinter.

Som man kan se på billedet øverst, har det været en god rosen-sæson her, bortset fra at den fugtige varme har givet en del meldug. I midten af Juli havde vi til min overraskelse reelt tørke, jorden var knastør hele vejen ned i det hul jeg gravede til en rose, så det kan også have været medvirkende til melduggen, men heldigvis er bedene regnet godt igennem siden da.



Det her skønne syn af Virginsk ærenpris 'Fascination' sammen med Violfrøstjerne, Floks og Hestemynte, havde jeg sådan glædet mig til at gense, men... Nope!
I år valgte 'Fascination' at blomstre sammen med roserne i Juli, så den stod og så rigtig kedelig ud midt i Augustfesten, og Violfrøstjernen led under invasion af geranium (som nu er fjernet) sååee... "Bedre held næste år":


Sommerfuglebuskene har virkelig levet op til deres navn i år, på solskinsdage myldrede det med sommerfugle i haven:


Jeg er meget glad for at have fået plads til krukker på morgensol-pladsen, navnlig Skærmliljerne syntes jeg er uundværlige her i sensommeren. Det er ekstra smukt med de fine Spanske Bakkestjerner, som er selvsåede fra en anden krukke, under vinterophold i drivhuset for nogle år siden, og de er bare blevet smukkere og mere fyldige med tiden:


Jeg elsker Lathyrus 'Spencer's rige blå-lilla flor! Farven er meget lig den blå Skærmlilje, men den minder også om midsommerens blåklokker og Geranium, så den strækker følelsen af højsommer langt ind i sensommeren:


Smukke 'Dorothy Walton' sammen med 'Spencer'. Jeg plantede 3 clematis 'Dorothy Walton' sidste efterår, efter at være faldet for dens fine farvetoner.

Lathyrus vokser stolpe op og stolpe ned, giver en masse farve og frodighed, som passer godt ind i den øvrige August blomstring:



Jude the Obscure og Scepter'd Isle

Gertrude Jekyll er så smuk sammen med 'Spencer's farvetoner.

Violfrøstjerne 'Hewitt's Double' i smuk duet med Jude the Obscure

Jude the Obscure mistrivedes i flere år, fordi jeg uvidende placerede den lige hvor der var gravet en rose op, før vi flyttede ind. Halvdød blev hun flyttet over i det nye bed jeg lavede året efter, men da jeg udvidede bedet, stod hun så inde i midten af det, og det går jo ikke når det er en rose man fortrinsvis har købt for duften.
Hun måtte derfor flyttes endnu engang, og med tiden var jeg ved at miste håbet om at hun ville komme sig... men i 2016 begyndte hun pludselig at sende lange kraftige skud, og i år har hun blomstret i  1½ m højde med sunde blade og meget store blomster.

Det er skønt at opdage at på trods af bekymringer om jordkvalitet osv. så skal rosen nogle gange bare bruge nogle år på at etablere sig. I ventetiden med svag vækst og syge blade, blev jeg dog aldrig fristet til at klippe den i bund (den blev klippet ned ved begge flytninger) for en nyplantet rose skal have fred til at udvikle rodnettet og har brug for fotosyntese gennem bladene. Jeg fjernede blot syge blade for at stoppe smitten, så rosen ikke endte helt uden løv.

En etableret rose med kraftigt rodnet, skyder derimod hurtigt igen hvis den klippes ned, og har ligefrem godt af at få de ældste stammer skiftet ud.

Jeg har jævnlig oplevet, at den ene side af en plante fik hurtigere og flere syge blade end gennemsnittet, og det har altid vist sig at være en gammel eller skadet gren. Men bortset fra det, kan jeg slet ikke se logikken i at klippe en plante i bund pga. syge blade, med mindre stammen er angrebet.

Det er en lidt barsk tilværelse for roden at blive en forædlet rose: Så snart plantens stængel lige over jorden er kraftig nok, bliver et lille hvilende skud fra en anden rose, opereret ind under barken med et T-snit. Når det lille skud er groet fast og bliver aktivt, kappes den oprindelige plantetop af, og roden vokser nu kun gennem det nye skud. Når det nye skud er blevet en 2-3 grens plante, bliver den i efteråret skåret ned igen og graves op som barrodsrose, der enten sælges som sådan eller pottes.
Jeg nænner altså ikke at stresse sådan en plante yderligere...

Grunden til at roser okuleres på kraftigvoksende sorter, er først og fremmest fordi det er den hurtigste måde at kunne producere forædlede roser til salg, men mange sorter bliver kraftigere af at vokse på den livskraftige grundstamme, og andre ville brede sig ved rodskud hvis de voksede på egne rødder.
I USA (ihvertfald den lune del) er roser på egne rødder mere reglen end undtagelsen, men det tager længere tid for sådan en rose at opnå "voksen" størrelse. Til gengæld bliver roser på egne rødder ofte ældre, da podeknuden er et lidt skrøbeligt grundlag for et langt liv, bortset fra, at den forædlede del af rosen godt kan finde på at lave sine egne rødder over podestedet.

Jeg har haft held med at lave stiklinger af Veilchenblau, Mme Alfred Carrière, Wild Rover, Charles de Mills samt en høj, lys gul jeg ikke kan genkende på blomsten endnu. ( Gloire Dijon, Alchymist eller Buff Beauty)
Veilchenblau og en masse Charles de Mills kviste fra en knækket plante, blev blot stukket i jorden ude i haven i efteråret, hvor de andre blev stukket i en tom krukke i drivhuset med udvasket, billig købejord, hvor en agurkeplante var rådnet ved rodhalsen, midt på sommeren.
Mere end 50% af stiklingerne i den krukke slog rod, og efterhånden som de blev for høje, gravede jeg hele potteklumpen ned i jorden i drivhuset, hvor de stortrives. Mme Alfred fik dog meldug i drivhuset og blev ret tidligt plantet i haven, og der fryser de lidt tilbage om vinteren.


Nu jeg er ved roser, vil jeg lige vise et par hjælpemidler som jeg er blevet helt afhængig af siden jeg købte dem. Anne Just fra Haven i Hune, havde denne her "tryllestav" som hun klippede og pegede med, og som jeg var stigende fascineret af, og derfor gik på jagt efter på nettet sidste år.
En 60 cm ARS stangsaks lignede så meget at jeg købte den, og det er det bedste køb jeg nogensinde har gjort!! Den har en gribeanordning som holder fast i det afklippede blad/visne blomst, og således gør deadheading til en leg!
Helt uden at rive hånd/arm til blods, kan man klippe afblomstrede roser og syge blade, og hvis man taber noget kan den også samle det op fra jorden... det har den selvfølgelig ikke godt af i længden... så jeg besluttede at jeg også måtte have en affalds-opsamler.
Affaldsopsamler kan fås helt ned til 40 kr. men portoen koster jo det samme, så jeg ofrede 100 kr. ekstra på en med aluminium skaft med gummigriber, i en netbutik hvor jeg samtidig kunne få en alm. rosensaks med i samme porto. Nu er det en leg at samle syge blade op, for nogle af mine bede er 2½-3m i diameter og det er træls at ligge på knæ derinde og blive revet og stukket i forsøget på at rense midten af bedet. Jeg kan varmt anbefale disse redskaber hvis man har en "Rosenjungle"! :-)



Der er mange August vækster som jeg slet ikke kan undvære, og heldigvis remonterer roserne midt i sensommer farveorgiet. Roserne er Gertrude Jekyll og Jude the Obscure (før den sprang helt ud):


Queen of Sweden og Scepter'd Isle sammen med...

Lythrum salicaria, Kertepileurt og Violfrøstjerne 'Hewitt's Double'


Det er en vidunderlig tid på året, og skønheden ved de første tågede morgener, vækker både minder, beundring og lidt vemod...





Lad os håbe at September bliver mild og solrig, så vi kan nå at blive mætte af sommer inden de mørke måneder. Jeg ønsker jer ihvertfald en strålende September! :-)

Tusind Tak for jeres kommentarer! :-)

Lisbeth, hvis du læser med herinde igen... jeg så lige kommentarer om Wild Rover fra dit indlæg 7. Sept. Den Wild Rover jeg købte, er nemlig fuldstændig ligesom dem du nævner's erfaring: Syge blade og bladløs derefter, og svag vækst.
For nogle år siden fik jeg held med en stikling af den, som stadig står i drivhuset, og derinde er den aldrig syg, den vokser enormt og blomstrer fint.
Mit gæt er at din trives så godt fordi den får læ/lune fra væggen, det har jeg oplevet med mange andre roser, at bladene var langt sundere ved en væg.
Når det engang holder op med at regne (NU er jeg også træt af regn!) så tager jeg et billede derude, indtil da lige et par blomster billeder af Wild Rover i drivhuset:


Farven bliver lidt mere pink i drivhuset, men den er mørkere end på billedet. Det er en rose som trives i varme, uden at få meldug, og uden regn får den ikke stråleplet, så til jer der også har problemer med denne rose, så prøv at sætte den ved mur eller i drivhus.
Jeg har desværre ikke flere vægpladser, så jeg håber lidt endnu, at min købte plante pludselig vil trives, for jeg vil hellere nyde dens blomster ude i rosenstativet, end i en rosenjungle inde i drivhuset. 

Herunder et billede taget ind af drivhusdøren i sommers, af Lady Emma Hamilton i krukke på en bænk, men til venstre ses noget af Wild Rovers grene. Den går helt til loftet, med sidegrene som hænger med blomster (en ses i bunden af billedet)

Billedet til højre er fra i dag, se blot hvor sunde og fine bladene stadig er, når de aldrig bliver regnet på.
Det er dog langtfra alle roser som kan klare varmen uden af få meldug, men det kan Wild Rover sagtens (samt Margaret Merril, Bridge of Sighs og Lavender Flower Circus, som også er flyttet i drivhuset. Indtil nu har Lady Emma Hamilton og Evelyn heller ikke haft meldug, de står i krukke og flyttes ud noget af sommeren)


Held & Lykke med det! :-)

søndag den 16. juli 2017

Tiden flyver afsted...

Det ville være dejligt hvis tiden gik lige så hurtigt om vinteren, som den flyver afsted her i sommermånederne! Jeg kan slet ikke forstå hvordan den første halvdel af sommeren kunne gå så hurtigt... Heldigvis er vi jo stadig midt i årets allerbedste tid!!!! :-)

Mine lavendel blev beskåret rimelig hårdt for 2 år siden, fordi nogle var blevet for store, mens andre af de forpjuskede lavendel jeg reddede ud af skyggen, stadig var ranglede små planter.  Det er virkelig en balancegang at beskære dem så hækken har god fylde, uden at planterne bliver så store at blomsteraksene vælter. I år er det lykkedes, og de blomstrer meget smukt og danner en harmonisk hæk:



Herover kan man se farvespillet hvor der er udfyldt huller med købte planter i en lidt mørkere tone.
Læg mærke til nyremos og firling mellem stenene, dem har jeg plantet i små totter når jeg fandt småplanter i krukkerne og bedene. Jeg kan godt lide når belægning har patina og ser tidløs ud, og derfor valgte jeg at bruge de fliser med mest "flisepest" og alger, hvorimod de "rene" fliser blev lagt langs hækken.

Morgensol-siddepladsen herunder (hvor der var spejlbassin) er jeg simpelthen blevet så glad for! Der er blevet plads til krukker, og det midterste bed er blevet så yndigt:




Herunder samme vinkel og aftenlys en måneds tid senere:


Kongelys, Verbascum chaixii album ´Wedding Candles´



Læg mærke til rosen Veilchenblau bag bænken... Jeg elsker bare den rose!



Ja, dette haverum med morgensol bænk, har virkelig udviklet sig til "Haven´s Hjerte"


Bedene foran huset er også groet godt til, her et kig langs terrassen. Man kan næsten ikke se drivhusene i baggrunden.

En del roser er færdige med at blomstre nu, og flere er på retur, men det har været en meget fin rosensæson, på trods af at jeg fandt stængelsyge i flere roser i foråret. Giardina havde således en stor stamme som måtte skæres væk, men Paul Noël viste sig sagtens at kunne udfylde pladsen på rosenbuen helt alene! Dens blomstring var virkelig smuk i år (den er knap 6 år gammel):


 
Paul Noël er plantet på buens venstre side, hvorfra den sender sine lange grene henover rosenbuen, videre ind langs vægdrivhuset og rundt langs muren, derefter ud langs terrassens bagvæg hvor den hænger henover terrassetagets yderste hjørne ved tagrenden og blomstrer sammen med New Dawn og Julia Correvon. Dens længste skud er 10 m lange!:

Dejligt at få dækket den grimme tagrende! :-)

Martine Guillot er endnu en rose med umådelig vigør. Jeg havde f.eks aldrig turdet at plante en Mme. Alfred Carriére som klatrerose ved vores blot 3 m høje husmur, men Martine er næsten værre end madammen! 
Selv i næsten 3 m højde, sender Martine kraftigt armerede grene til tops, som er 1½-2 cm i diameter, lodret op... ofte lige op i taget under tagrenden. Jeg har kappet et utal af sådanne store vildfarne grene, og selv hendes blomsterskud er minimum en halv meter lange, med resultatet at grenene hænger langt ned når blomsterne tynger. 
Det er selvfølgelig rart at man kan nå blomsterne blot ved at stille sig på en stol, men det skygger umådelig meget med sådan en voldsom Martine-parasol af løv og blomster. Hun er dog hurtig tilgivet, for blomsterklaserne er fantastisk smukke, og duften er vidunderlig og luftbåren:




Jeg er så glad og stolt... min have er i Bolius´Juni nummer! Billederne er taget sidste år, og som tiden gik, var jeg ret sikker på at artiklen ikke var blevet til noget... men så for en uge siden kom min veninde med bladet... Wow, hvor det giver et sus af lykke, at se sin egen have på tryk!!! Jeg er så taknemlig og glad for at måtte opleve dette!!!! :-)
Der ligger endnu flere billeder på Bolius´  hjemmeside Her, end der er vist i artiklen. Her et par billeder fra den 6 siders artikel:



Til slut lige nogle buketter af roser som blev reddet ind før et voldsomt regnvejr. Til venstre William Shakespear, i midten Princess Alexander of Kent og Mme. Isaac Péreire, til højre er der flest Jude the Obscure og de rosa er Queen of Sweden/Scepter´d Isle, og i baggrunden er den lyse Albertine og den rosa Wrams Gunnarstorp.



Den lyse buket blev så smuk, ikke mindst da der også kom The Pilgrim i. Når jeg plukker inden et regnvejr, lader jeg normalt blomster med sideknopper blive siddende, men Jude the Obscure tåler slet ikke voldsomt regnvejr, så der er rigtig mange knopper af den rose i buketten. På 2. billede herunder, ses desuden Gloire de Dijon. Buketten duftede helt fortryllende, og blev stornydt i nogle dage:






Dejligt med sådan en regnvejrsdag, så man endelig har tiden til at sætte sig ned og reflektere over sommeren og haven, og lave et indlæg. Det har været en fornøjelse at få gennemset og sorteret billeder, og jeg håber at I vil nyde hvad jeg har valgt at vise fra min lille plet i haveuniverset!


Tusind Tak for jeres søde hilsner & kommentarer! :-)  og Tak til Malene for oplysningen om at Bolius bladet kan hentes gratis hos Jysk, det anede jeg ikke, så jeg skyndte mig selv at cykle til nærmeste Jysk for at få et par blade. Jeg googlede bladet og fik oplyst at det også kan hentes hos Idemøbler, Flügger, Bauhaus og Estate.

Der er et par ting der ærgrer mig i artiklen, hvor det lyder som om jeg ikke kan lide taks & buxbomhække. Misforståelsen er nok opstået fordi jeg fortalte, at jeg ikke fra start af havde forestillet mig haven i så stram grundplan som den er blevet, og da slet ikke med hække rundt om bedene. 

Lavendelhækkene er lavet af en lang række lavendelplanter som stod i haven, og som skulle flyttes da jeg opdelte haven i 3 rum. I den forbindelse har jeg altså aldrig fældet et gammelt æbletræ... kunne ikke drømme om det, tværtom ville jeg ønske at jeg havde sådan et gammelt træ... men jeg har fjernet en gammel rådden æbletræstub, da jeg ændrede på stien i haven.


Til spørgsmålet om roserne: Paul Noël remonterer, men kun sporatisk, den ser slet ikke ud som billedet ved anden blomstring. Jeg elsker dens frugt/æbleduft, så jeg er lykkelig for at den overhovedet remonterer! :-)

Martine Guillot minder meget om sin forælder: New Dawn, blot er næsten alt ved hende i dobbelt størrelse (blade, grentykkelse) og blomsterne lidt større og med lidt flere kronblade, men den er ikke tætpakket med kronblade som mange gammeldags roser. 
Jeg har ikke oplevet at den rådner i knopperne, men ligesom New Dawn kan den få sammenklistrede blomster/knopper når det har regnet meget, men ikke så slemt som mange andre roser.

Det er en fransk rose, opkaldt efter forædlerens frue: Martine, og den har aldrig været almindelig til salg i Danmark. Da jeg købte min i vinteren 2012/13 kunne den kun købes hos Rosenposten. 
Martine Guillot remonterer rigtig fint.

Den hvide spirblomst er en kongelys, ´Wedding Candle´ Den er bare så smuk! :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...