lørdag den 27. oktober 2012
Isblomster
Billederne taler jo helt for sig selv... taget denne smukke frostklare morgen.
Min stakkels Aïcha havde været på en forkert postomdeling, så hun kom først i dag... Jeg måtte lune noget jord og kompost i solen før jeg turde plante hende, for jeg gravede hullet for et par dage siden og jorden der var frosset de øverste 3 cm. Noget letlunet vand fra drivhuset gav hende forhåbentlig også en mildere start i haven.
fredag den 26. oktober 2012
Virichic....
Allerførst: Jeg har lige lagt disse dejlige løg, blomstrings tiden indikerer at de vil afløse hinanden, men hvor ville det se eventyrligt ud hvis de blomstrede samtidig:
Dernæst: Jeg faldt for denne tulipan pga dette foto i et on-line katalog, Virichic hedder den:
Men da jeg modtog løgene viste pakkens foto en tulipan i stærk skrigende pink, med lange vredne uregelmæssige kronblade. Jeg var lige ved at ringe til firmaet for at beklage mig, da jeg prøvede at google Virichic. Det ser ud som om at den faktisk kan variere meget i farverne, fra mørk, gennem alle pink toner til helt sartrosa. Selvom dette giver lidt håb for mig om at tulipanen kan blive køn, så er den alligevel meget langt fra den yndige rosa/lime på "salgsbilledet". Jeg har lagt løgene i en potte, og håber nu på det bedste... men syntes jo nok at mine 41 kr. + porto, er givet lidt tvivlsomt ud. Har nogen erfaring med Virichic ?
Solen skinner så dejligt nu, og på runden i haven, tiltrak dette lysbadede skønne skue mig lige:
I øjeblikket er det vidunderligt at have et nok så lille drivhus, nu hvor der ikke er ret meget tilbage i haven. Mit er godt 3 kvm, men jeg har plads til en "egoist" hyggekrog, en vin op ad væggen samt mange middelhavsplanter, som stadig trives derude. Det er også godt til overvintring af sarte vækster.
Dernæst: Jeg faldt for denne tulipan pga dette foto i et on-line katalog, Virichic hedder den:
Men da jeg modtog løgene viste pakkens foto en tulipan i stærk skrigende pink, med lange vredne uregelmæssige kronblade. Jeg var lige ved at ringe til firmaet for at beklage mig, da jeg prøvede at google Virichic. Det ser ud som om at den faktisk kan variere meget i farverne, fra mørk, gennem alle pink toner til helt sartrosa. Selvom dette giver lidt håb for mig om at tulipanen kan blive køn, så er den alligevel meget langt fra den yndige rosa/lime på "salgsbilledet". Jeg har lagt løgene i en potte, og håber nu på det bedste... men syntes jo nok at mine 41 kr. + porto, er givet lidt tvivlsomt ud. Har nogen erfaring med Virichic ?
Solen skinner så dejligt nu, og på runden i haven, tiltrak dette lysbadede skønne skue mig lige:
Jeg håber Bakkestjernens frø kan spredes og spire herinde, så jeg kan prikle nogle småplanter næste år |
torsdag den 25. oktober 2012
Bladene danser nu mod jorden
Jeg har fået fjernet gyldenrisene, så nu flytter Aïcha snart ind i det nye bed. Jeg flyttede også den ene Gloire de Dijon derover (havde fået placeret den for mørkt) så nu kan den boltre sig i Sommerfuglebusken. Bagved har jeg sat en alm. boldformet Hydranga, som jeg kunne se ville blive for stor i det skyggefulde hjørne af Terrassen. En af dagene skal jeg også have lagt nogle hvide prydløg og botaniske tulipaner.
Når solen skinner er der stadig smukke farver...
Den White Nights jeg lod stå, har klaret sig bedre end den jeg satte ind i vase.
Udsigten her har forandret sig en del de sidste par uger
tirsdag den 23. oktober 2012
Ærenpris er en ære at have...
Jeg har det forløbne 1½ års tid udvidet bedene, hvorved græsplænen er blevet afrundet i formen, istedet for helt firkantet som da jeg flyttede ind. Når jeg graver en græstørv op, masserer jeg alt jord ud af den før jeg kasserer den, og hvis der sidder tusindfryd eller ærenpris imellem græsset, så løsner jeg disse planter forsigtig og planter dem rundt om i bedet hvor der er plads. Ærenpris har trådtynde stængler og lille bitte rodnet, så de er meget lette at prikle ud, og så overlever de 100% på trods af at de ser så skrøbelige ud. Jeg er blevet overrasket over hvor godt de klarer sig under stauder og roser, og det ser fortryllende ud som bunddække.
Ærenpris som bunddække minder meget om stueplanten Husfred |
Derfor prøvede jeg det som bunddække i en potteplante hvor der ikke var plads til at skrue en pottet vækst ned |
Disse er plantet for mere end 2 mdr. siden og det fungerer rigtig godt :) |
De er også smukke mellem sten, sammen med krybetimian, små sedum og trædebregner
mandag den 22. oktober 2012
Høstblade
http://moseplassen.com/2012/10/hostblader/
Jeg er ikke alene om at nyde turene, jeg har selskab af een, der helt deler min begejstring for naturen:
lørdag den 20. oktober 2012
Duftsnebolle med flotte efterårsfarver
I maj havde den små klaser, af hvidrosa duftende blomster, hvoraf nogle af klaserne er blevet til disse bær |
torsdag den 18. oktober 2012
Sommerens sidste festdragt
Frostnætterne i sidste uge har da lige sat gang efterårsfarverne. Hvor er jeg glad for den store busk til venstre. Den har smukt knudrede mosgroede stammer, og i tidlig forår er den næsten dækket af klaser af småbitte hvidrosa blomster der dufter... og så er den tilmed smuk i efteråret.
Det milde vejr lokkede mig til at tage en længere cykeltur i skoven, og jeg glemte ikke kameraet. Efterårskov i solskin er vel den mest effektive humørpille der findes :)
Smukke farver overalt. Jeg håber I nyder efteråret lige så meget som jeg :)
Vi var også omkring Dansebøgen, for jeg kan ikke finde de gamle billeder hvor jeg fotograferede den i efterårsperioden.
fredag den 12. oktober 2012
Oktobermorgen i skoven
I går morges dampede engene herinde i skoven så utrolig smukt, så jeg huskede at medbringe kamera her til morgen. Desværre dampede det ikke nær så meget i dag, men nok til at man fornemmer den eventyrlige stemning. Da jeg var barn gik vi særlig meget i skoven i sensommeren og efteråret fordi mine forældres store lidenskab var svampejagt, men også nødder og hyld blev der samlet. Jeg tror det er årsagen til at jeg især elsker skoven på denne årstid. Det er selvfølgelig også bladenes farverigdom i sig selv, samt de bleggyldne græsaks, og ikke mindst så elsker jeg simpelthen det særlige lys når solen hænger lavt. Skoven er stadig meget grøn, men stemningen af efterår er alligevel tydelig.
Øverst sidder der en og varmer sig i solen... mens den venter på at nettet bliver usynligt igen ;-)
Sådan et spind med dugdråber, er da betagende smukt!
Jeg har en udefinerbar svaghed for bregner
og for mos... her bregnemos.
Danmarks urskov
Naturen er da forunderlig!
søndag den 7. oktober 2012
Vinranke... en undværlig plante... særlig på denne årstid
Dette er min udsigt til haven fra siddepladsen i stuen. Mit blik drages igen og igen mod dette syn, og lige pludselig må jeg bare lige ud og vandre en runde i haven :-)
I år glædes jeg særlig over den frodighed der er opstået op ad pergola-stolpen. Vinranken er i sommer nået helt op til taget og kan begynde at vokse langs tagkanten til næste år. I begyndelsen af sommeren plantede jeg derudover en Wisteria som har vokset sig mandshøj på 3 mdr. Jeg har ladet den sno sig nogle gange om stolpen, for det bliver så dekorativt når den om nogle år har fået kraftige stammer uden løv.
Havde nær glemt endnu en "vinranke" jeg er særdeles glad for. Møblet her stod i et nedlagt husmandssted mine forældre købte i 1975. Den meget gamle 3-længede gård var med stråtag og bindingsværk, og møblet var ligeledes meget gammelt med ormehuller og mange lag maling. Da vi fandt det var det malet i en meget lys duchet grågrønlig farve, som iøvrigt er utrolig populær i dag. Dengang brød ingen af os om farven og min mor gad ikke beholde møblet, så jeg fik det og afsyrede det. (Det gjorde man med alt gammelt malet dengang) Da jeg for nogle år siden ønskede at male det hvidligt opstod der en ubalance i helheden fordi jeg jo havde vænnet mig til at se træårer og knaster der opblødte møblets konturer. Jeg var så heldig at finde denne lille charmerende knagerække, dvs. den var i mørkt træ og virkelig kitchet, men pålimet møblets øverste skuffe, og derefter malet så det så ud som den altid havde siddet der, syntes jeg den virkede samlende på møblet. Jeg elsker ihvertfald dette møbel. Håndtagene er iøvrigt valgt i nøjagtig samme farve som malingen på møblet da jeg fik det, for ligesom at afrunde dets historie :-)
I år glædes jeg særlig over den frodighed der er opstået op ad pergola-stolpen. Vinranken er i sommer nået helt op til taget og kan begynde at vokse langs tagkanten til næste år. I begyndelsen af sommeren plantede jeg derudover en Wisteria som har vokset sig mandshøj på 3 mdr. Jeg har ladet den sno sig nogle gange om stolpen, for det bliver så dekorativt når den om nogle år har fået kraftige stammer uden løv.
Jeg glæder mig til synet af modne gulgrønne druerklaser, gennemlyst af solen |
Vinranken er en grøn drue jeg købte i 2007 til min tidligere gårdhave´s pergola. Desværre vedblev den at være ranglet og standsede nærmest i vækst da den var 1½ m. Tjaaa . . held i uheld måske . . . for da jeg flyttede til denne have i 2011, var der ikke noget at miste ved at prøve at grave den op og plante den her ved den sydvendte pergolastolpe. Der skulle dog gå et helt år før der endelig skete noget, men i år har den fordoblet sin højde og nyvæksten ser sund og lovende ud.
Nedenstående røde drue blev plantet samtidig med den grønne for 5 år siden. Allerede efter 2 sæsoner havde den udfyldt sin tildelte plads! På billedet herunder er det dens fjerde år i haven. Den bredte sig lige så langt ud til venstre side for stolpen, som på den højre halvdel der ses her. Skøn frodig plante med masser af mørke druer hele sensommeren og indtil frosten. Jeg vovede ikke at grave denne plante op for at tage den med mig, men det var vemodigt at flytte fra den.
Det var en vidunderlig velkomst at få, når man passerede under vinrankerne på vej fra havelågen til hoveddøren |
Jeg elskede denne lille gårdhave med den eventyrlige udsigt over engen, og med skoven som baggrund. Selvom det var meningen at det skulle handle om vinranker, bliver jeg dog lige nødt til at vise udsigten herfra, hvis man vender sig mod venstre... og går helt tæt for at dufte... Uhmm.
Den grønne drue skulle have vokset i pergolaen ovenover New Dawn, men den havde andre planer :-) |
mandag den 1. oktober 2012
Den smukkeste årstid er lige om hjørnet
Sommeren er som et festfyrværkeri af mildhed, solvarme, frodighed & blomstring, dufte, fuglesang og insektsummen.. kort sagt en overflod af liv og glæde som vi hengiver os til i ren nydelse efter vinterens goldhed. Det kan derfor være med vemod at man nu ser naturen og havens planter trække sine safter tilbage til roden og gøre sig klar til at gå i vinterhi. Heldigvis er denne proces så eventyrlig smuk, at man let om hjertet kan acceptere livets evige kredsløb. I mine øjne er efteråret den smukkeste årstid i naturen. Jeg elsker lange traveture på en solrig efterårsdag med klar kølig luft og kan næsten ikke vente til skoven igen ser sådan her ud.
Haven byder heldigvis stadig på blomstring, mens jeg venter på efterårets smukke farver.
Jeg har det på denne årstid, som om jeg lidt ærbødigt på et sølvfad, giver min have tilbage til naturen og dens varetægt. Sommeren igennem har jeg luget, vandet og gødet og har pillet syge blade og stilke fra planterne. Jeg har gjort mit bedste for at plante hver eneste vækst på en plads hvor den kan trives bedst muligt og hvor dens særlige klang stemmer smukkest i symphonien.
Men når September glider mod Oktober, trækker jeg mig tilbage og betragter min have på samme måde som man kan nyde smukke scenerier i naturen. Man er gæst derude, en tilskuer. Det er forbundet med store oplevelser og følelse af lykke, men man blander sig ikke i det... man begynder ikke at lave ændringer... man snuser bare ind og suger til sig... og tankerne svæver højt :-)
Sådan nyder jeg min have mens væksterne forvandles i gyldne toner til jordfarvede frøstande med rimfrost eller når sneen beskriver bedenes konturer i bløde hvide former.
Abonner på:
Opslag (Atom)