Haver i mit liv

Min første have har jeg beskrevet under: "En højere enhed". Efter min uddannelsen var færdig, flyttede min kæreste og jeg til Århus. Et moderne højhus blev vores hjem i 2-3 år. På 7.sal med fantastisk udsigt, men uden sollys filtreret gennem trækroner (det var faktisk det jeg savnede mest) Lejligheden var stor og altanen ligeså, så jeg havde god mulighed for at dyrke min krukkesamling, både indendøre, og med middelhavsplanter på terrassen.



Derefter flyttede vi ud på en gammel fredet herregård med en smuk veranda og masser af træer omkring. Der boede vi med en aftale om udvendig vedligeholdelse af huset, så der blev ikke tid til andet havearbejde end græs slåning.


Herregårdens smukke gamle veranda og udsigt


Jeg flirtede stadig lidt med malede lysblå møbler og pelargonier
Plantesamlingen voksede stødt gennem årene mens vi boede nogle forskellige steder. Gennem disse år arbejdede jeg hjemme med illustration af bøger og til platter, så jeg behøvede blot en postkasse i nærheden, og det var derfor kun nødvendig at tage hensyn til min kærestes job ved valg af bopæl. 

I sidste halvdel af 80érne købte vi et lille hus på landet syd for Kolding. Et hus der trængte til en kærlig hånd og det gjorde haven også. En enkemand havde boet her en årrække efter hans kones død. De havde boet der i 50 år, og fået en børneflok sammen. Enkemanden fortalte mange historier om stedet, når han en gang imellem lige kom forbi for at sidde lidt i haven. 

Fra stuehuset gik der et 1½m bredt bed langs stakittet, men planterne var med tiden helt overgroet af buske fra hegnet langs vejen, så de skulle rykkes længere ind i haven. Jeg endte med at udvide bedet til et helt bedlandskab, som var en vidunderlig udsigt fra stuevinduerne. De fleste planter kom fra det gamle bed, samt fra en forsømt/overgroet køkkenhave i baghaven, hvor vi ønskede en græsplæne i det halve af arealet..

Det var i denne have, jeg for første gang kom til at arbejde med sammensætning af planter og farver i et bed, og det var aldeles berusende at opdage hvilke farvekombinationer der virkelig fungerede. På mange måder var dette mit første rigtige haveprojekt, hvor jeg arbejdede med haveindretning og visioner, samt følte jeg skabte noget personligt og med helhed.

Mit elskede første bed. Farverne i forårshaven blev mit ideal for mine fremtidige haver.



Denne herlige hjerteknuser er grunden til hegnet rundt om bedene : )






Vandbrønden her, kunne jeg godt tænke mig at bygge igen, men det var tungt arbejde. Store sten lagt rundt om et cementrør, hvis bund var lukket med cement. derefter byggede jeg mindre sten opad og sluttede med flade sten i toppen.



Her er det mit første stenbed, og det var spændende at lave, da sten er så forskellige. Jeg elsker stadig at arbejde med sten.


Sensommerens farver i bedet blev slået an af de imponerende tigerliljer


Udsigten fra stuen. Dracaenaen i forgrunden har jeg endnu
 Porrer danner velsmagende løg i deres andet år...  men blomsterne i sig selv er rigelig grund til at lade planten stå i 2 år
Baghavens porreblomster er fuldstændig vidunderlige

Min første spanske bakkestjerne. Jeg elsker simpelthen denne rosa/hvidblomstrende plante med de filigranagtige stængler




Pladsen herunder var noget forfærdelig rod da vi overtog huset. Min kæreste byggede muren og havelågen, og jeg støbte fliser og fyldte mellemrummende op med natursten fra mine ture rundt i omegnen. Denne belægning gennemførte jeg hele vejen langs huset. Jeg samlede anseelige mængder sten til denne have.





Det var i denne have jeg "opfandt" kombinationen af natursten og diagonale fliser, som jeg har brugt i min nuværende have. Stien herover, bestod af de diagonale hele fliser som stadig ligger der, men med en trekantet flise i hvert mellemrum. De trekantede (halve) fliser, kunne jeg imidlertid bruge langs murene på den store plads, så der var et fast punkt at støbe fliser udfra. Mellemrummene fyldte jeg op med marksten, og jeg blev simpelthen så glad for denne belægning, især da mos og firling begyndte at dække jorden.

Jeg har tit tænkt på hvilken skøn have denne kunne være endt med at blive, for vi kunne uden tvivl have købt mere jord af landmanden. (haven grænsede op til en mark) På det punkt er jeg er rigtig ked af, at jeg ikke er en af dem som har boet samme sted i 30 år. Men sådan har det altså ikke skulle være.


I 1991 blev jeg mor til min dejlige datter, og havelivet begrænsede sig til hygge og pasning. Efter nogle år gik forholdet i stykker, og da jeg var rigtig træt af at arbejde hjemme, så flyttede jeg for at tage en tillægs-uddannelse i animation, og derefter videre til hovedstadsområdet hvor jeg fik job med Tegnefilm. Her mødte jeg min eksmand og fik i 1998 min dejlige søn. Inden han blev født, nåede jeg lige at plante nogle hosta, bregner og løvefod, så der var en god bund at arbejde videre med senere.

Sommeren inden min søn blev 2 år, brugte jeg i min nye have. Min 8 årige datter var så sød til at lege med ham i sandkassen og haven, så jeg fik tid til at lave bede. Jeg vidste jo nu præcis hvad slags planter og farver jeg ønskede, så allerede året efter var bedene bugnende af blandt andet nepeta, lavendel og flere slags salvie, samt klokkeblomst, geranium og liljer, akeleje og digitalis mm. Vi gik også mange ture på engene og i skoven, for at finde sten til haven.

Mine unger elskede at bruge stenene som bjerglandskab, når de legede med plasticdyr og andre små figurer.

Ofte fandt jeg små depoter af mælkebøtte-kronblade, bellishoveder og bær i sirlige bunker, som vidnesbyrd om en god leg.



Man siger ofte at børn bare har brug for en græsplæne til at udfolde sig på.... men, hvis jeg skulle indrette en børnehave, så ville jeg lave et pænt stort område med masser af sten, med trædebregner og krybetimian imellem. Jeg ville lave klatrebakker og dale på denne måde, for børn elsker sådan et mini landskab, som virkelig sætter gang i deres fantasi.



Jeg havde tilplantet bedene tæt, og efter et par sæsoner havde jeg skabt den ultimative arbejdsfri have. Jeg troede oprigtig at jeg fra da af bare skulle gå og nusse lidt i haven, flette kranse til min datter og kigge på insekter med min søn... indtil jeg tilfældigt faldt over en artikel om gode selskabsplanter til roser... Jamen... det var jo nettop alle den slags planter jeg allerede elskede og havde fyldt mine bede med ! Tænk engang... at jeg al denne tid havde lavet rosenbede... blot uden roserne?!

Min interesse var virkelig vakt. Jeg huskede de smukke roser på glansbilleder og gamle malerier, men havde aldrig set sådanne roser i virkeligheden. Jeg har altid holdt af slyngroser i lyse farver...  ja i virkeligheden alle slags slyngplanter, derfor havde jeg ikke rigtig defineret dem som hørende under roser. Jeg var dog bevidst om at kunne lide cottage havestilen...

Sååå...  Jeg købte ret hurtigt en lille engelsk rosenbog. Hmm... den efterlod mig med flere spørgsmål end svar... en encyclopedia fulgte efter, og derefter den ene rosenbog efter den anden! Jeg rendte på planteskole for at købe de afsindig spændende skønheder jeg havde læst om, samt deres nærmeste familie! Forædlingsarbejdet og genetikken var fascinerende!  For slet ikke at tale om det sus af verdenshistorie og mytologi, som roserne var en del af. Hvor var jeg dog gået glip af meget i alle de år, bare fordi 70ér roserne gav mig et billede af at jeg ikke kunne lide roser. Heldigvis blev jeg klogere og blev omvendt til passioneret rosennørd : )




Common Moss var min første rose, og har fulgt mig gennem 3 haver, så jeg har lige netop denne rose endnu.


Paul Noël & Souvenir de la Malmaison trivedes forrygende langs det solbagte tag over terrassen. (se følgende billeder)

Som man kan se er haven ikke særlig stor, men jeg endte med at have næsten 100 roser, hvoraf nogle stod i forhaven.


Roserne trivedes godt langs det syd/vest vendte tag, og snart blev konturerne af huset blødt op af frodig blomster pragt.

Udsigten gennem stuevinduet, hvor rosen Paul Noél´s lange bløde, nedhængende filigran-grene, filtrerer sollyset.

Oprindelig var forhaven herunder, blot en plads med fliser i forlængelse af carporten. Jeg hamrede fliserne til brudfliser og anlagde den som en cirkelrund plads i stedet, med bede omkring. Efterhånden som jeg manglede plads til nye roser, inddrog jeg den mest solrige del af pladsen til rosenbed:







 Coral Dawn kan jeg ikke undvære, den dufter fantastisk, og har meget "gammel-rose" charme, omend af kina/bourbon  typen
Baghavens udgang til engene udenfor. Det er rosen Louise Odier som vokser på denne side af buen.

Mit allerførste rosenbed, hvor altså selskabs planterne stod her før roserne.

Samme bed et par år senere...

Havens lille græsplæne i Maj. Jeg kunne ikke få mig selv til at slå græsset når bellisérne blomstrede! 

Det lille terrassehjørne. Jeg havde længe haft mange rosa pelargonier, så det er underligt at jeg ikke dyrkede roser noget før




I 2007 flyttede jeg til denne lille have, som var vores hjem før vor nuværende bolig/have. Forhaven lå direkte mod syd, og var stegende varm, og den var stort set flisebelags overalt, bortset fra en lille firkant græs under pergolaen/tørrepladsen. Her anlagde jeg bed med nogle medbragte roser og stauder, og pladsen foran huset var rigtig fin til krukker.

Vinen ved stolpen voksede op på 2 år, og gav mange druer og god stemning. Jeg elskede denne lille forhave...
...med det dejlige kig ud over græsengene udenfor




I midten af bedet lavede jeg en cirkel af gamle mursten, så man kunne komme omkring krukken og hænge vasketøj op.

Louise Odier havde jeg med da vi flyttede hertil, Paul Noël bagved, købte jeg en ny plante af

Den skønne Iris fandt jeg som halvdød, mellem græs og mælkebøtter, ude under postkassen.

Solelskende lavendel, middelhavsplanter og linaria trivedes foran den solbagte sydmur

Denne skønne hæk ville jeg anlægge igen hvis jeg havde et stakit. New Dawn med en klematis jeg ikke husker navnet på

 I baghaven var der til gengæld dyb skygge, hvilket var rart nok under hedebølger. I 3-4 sommermåneder var der dog sol helt ude ved hækken, så selvom haverummet blot var 6x5 m, og med høj hæk omkring, så lykkedes det at lave et fornuftigt rosenbed bag græsplænen, så man kunne nyde noget kønt fra stuevinduet:

Comte de Chambord tåler at vokse på grænsen af skyggen, foran en viticella op ad æbletræet og et lille vandmiljø i en tønde
Lidt til venstre for billed udsnittet herover, havde jeg plantet The Generous Gardener & James Galway. Hold da op for et par sunde og hurtigvoksende roser, dem nænnede jeg slet ikke at klippe ned for at tage med mig. Sådan en grokraft har jeg kun oplevet tidligere med den Leander jeg havde i min første rosenhave.

 Albertine nåede lige at vokse op til trækronen, inden vi skulle flytte til vores nuværende have
Da vi fraflyttede denne have, klippede jeg Albertine ned for at medbringe rosen og stativet. I baghaven havde jeg også en Mme. Alfred Carriere, som nok stod lidt for tørt ved troldpilen, den var ihvertfald ikke større end at jeg godt turde at medbringe den til den nye have. Det samme gjorde sig gældende med den Raubritter jeg havde plantet heromme. Derudover flyttede jeg nogle træer og stauder, fordi de nye lejere ville lave sandkasse miljø til deres to små børn.
Fra forhaven tog jeg næsten alt i tørreplads bedet, for de nye ville have det meget praktisk der, de ville dog gerne beholde de store roser langs stakittet og vinen i pergolaen. Ialt havde jeg 7 roser med mig herfra, blandt andet Common Moss og Mme. Pierre Oger, som er de allerførste roser jeg købte, og som jeg havde med fra min første rosenhave. De 2 sidste roser jeg tog med, var Queen of Sweden og Geoff Hamilton.
Alle 7 roser trives fortræffeligt i vores nye have :-)

5 kommentarer:

  1. Dejlig præsentation af dine haver, du har og har haft mange skønne og stemningfulde haver/områder.

    SvarSlet
  2. Hej Hanne og tak :) Jeg har troet jeg skulle blive boende i hver eneste af dem, så de er lavet i kærlighed. Men selvom alting ikke altid går som vi regner med, så lærer man da noget af det. Rent havemæssigt er man mere bevidst om hvad man kan lide, og skal bare lige tune ind på mulighederne i den nye have.
    Hilsen Alice

    SvarSlet
  3. Hej Alice
    Hvor må det have været svært for dig at forlade dit paradis.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  4. Hej Alice,

    Jeg fandt din blog, fordi jeg søgte på "have 50 m2".

    Efter 20 år i et parcelhus, med en 1300 kvadratmeter stor have, har min mand og jeg nemlig solgt huset og i stedet købt et nybygget rækkehus med bare 50m2 have (+ en dejlig terasse). Den skal jeg nu til at anlægge.

    Jeg er bestemt ikke havemenneske og har slet ikke forstand på, hvordan man gør. Min store have var i 20 år genstand for dårlig samvittighed, tungt arbejde (ondt i ryggen) og en masse konflikter i ægteskabet, fordi ingen af os orkede at holde den.

    NU skal det være anderledes. Min lille plet skal være min oase og NU kan overskue den. Mens min gamle have mest krævede en motorsav, så kan jeg nu realisere drømmen om et lille sted, hvor jeg kan gå og "nipse". Ikke flere store træer, der dræber alt!

    Din blog er til stor inspiration og jeg har "slugt" en masse af dine blogindlæg allerede. Gad vide, om jeg ville kunne lave sådan en skøn have ... Det SKAL simpelhen komme an på en prøve.

    Helle

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...