onsdag den 26. december 2012

Juleferie & jordsmat

Endelig fik vi lidt sol og jorden er helt tøet op, så jeg har kastet mig ud i at grave græstørv op og pusle med sten & fliser til belægningen i den nye passage. Jeg glæder mig usigelig til den er færdig og jeg kan plante den til.

Roserne venter jeg stadig på... men det var rart at de ville vente med at sende til vejret er til plantning igen... snestormen kom jo midt i handlen, og gjorde det tvivlsomt at plante. Så passagen tager kun langsomt form... og det er smattet som bare %/&# at arbejde med det i disse dage, og også lidt uoverskueligt. Jeg har god erfaring med at "lime" stenene i jord, derefter kommer jeg grus på til sidst...

Jeg har haft denne belægning i en af mine tidligere haver, og var meget glad for den; naturlig og lidt vild med stenene, og lidt kulturciviliseret pga. fliserne, en dejlig blanding med et fint udtryk, syntes jeg. Det ender forhåbentlig med at haven her bliver præget af sten i lige så høj grad som mine gamle haver der er beskrevet under: Haver i mit liv.


Her er arbejdet skyllet med vand, så Luna ikke slæber for meget jord med ind. Dette er halvejen af passagen.


Jeg har bevidst lagt de rødlige sten nede mellem krukkerne, for de har en tendens til at få nogle rødlige alger

 
 

Jeg håber at I alle havde en dejlig Jul :-)

11 kommentarer:

  1. Den som ändå hade snöfritt! Här är det dryga 50 cm, men det töar idag.
    Hej från Törnrosa

    SvarSlet
  2. PS Skulle ju också har skrivit att din gång blir jättefin! DS

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Törnrosa :)
      Ja, jeg har jo i årevis ønsket at jeg boede i Sverige eller Norge og havde en "rigtig" vinter med sne og frost og klarhed... men, så havde vi lige 2 hårde vintre lige efter hinanden... og endelig opdagede jeg, at 3 mdr. med 30cm sne, ikke er lykken, det er simpelthen så trættende at gå rundt i. Så jeg har lært at sætte pris på vores som oftest regnfulde milde vintre.
      Ha en fortsat god Juleferie :)

      Slet
  3. Hvor er du flittig og det ser rigtig godt ud med din nye belægning :-) Herligt at vi kan komme lidt i haven igen. Jeg har store planer om at bruge et par timer derude i morgen. Selvom det er lidt smattet, så er jeg sikker på, at den friske luft og jord under neglene giver god energi :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Tak Susanne :)
      Jo, det var rigtig dejligt at kunne være ude og lave lidt, det føltes slet ikke koldt! Mudret var det dog, hvis man rodede i jorden, og jeg fik da lige spredt lidt søle hvor jeg bevægede mig rundt. Heldigvis kommer der nok en masse nedbør i løbet af vinteren så fliser og sten bliver vasket rene igen! Og jeg var rigtig nok glad for min indsats og med god energi bagefter :)
      Hav det rigtig godt.

      Slet
    2. Så fint det blir hos deg når du får plantet det til neste vår. Jeg misunner deg at du har det snøfritt, for det er lenge til at det er sånn her. Det er sikkert 70 cm med snø her :(
      Ha en fortsatt god jul!

      Slet
    3. Uhaa.. 70cm sne!! Det må ikke være spor sjovt :( Jeg kan godt forstå du længes efter frostfrit bar jord, for det lyder som om der er længe til...
      Håber du får en hyggelig vinter indendøre, og fortsat rigtig god Jul :)

      Slet
  4. Hej Alice
    Ja du har da været flittig, det ser fint ud, dejligt at kunne komme i haven igen. Jeg håber på lidt havetid i morgen. Jeg har nemlig været hos jasroser.dk og hentet 5 roser, i den forbindelse har jeg tilladt mig at låne et billede af dig, nemlig Common Rose, kig ind på mit sidste indlæg, så kan du se hvorfor :)
    Bedste hilsener
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth, det var da et fantastisk godt køb! Jeg kunne faktisk også godt tænke mig at få generous gardener igen, men jeg skal lige hitte på en plads først ;)
      Det er da en ære for mig at du vil bruge et af mine billeder, og nævne hvorfra det stammer :) Jeg håber du bliver lige så glad for Common Moss som jeg er.
      Rigtig god fortsat Juleferie :)

      Slet
  5. Ah hvor er du flittig, det giver god energi at komme ud og lave noget kreativt. Det bliver en rigtig flot gang du får lavet dig. Har også selv været i det arbejdssomme hjørne i dag, vi har bygget på min skurvogn. Det er så dejligt at bruge kroppen efter al julemaden :-)
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette, Ja det føles bare så godt at kunne arbejde lidt i haven når vejret er så mildt som nu. Det er også rart at få det hårdeste overstået nu, så der kun er den spændende plantning tilbage til foråret :)
      Kh Alice

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...