torsdag den 8. maj 2014

Humlebier og Haver

Jeg tager med stor glæde opfordringen op, til at viderebringe budskabet om at humlebien har det særdeles svært pga. sprøjtning i nutidens haver. Det som var intentionen at være vores lille private paradis og afstressende åndehul, er desværre blevet et farligt sted at være for de vigtige bestøver-insekter, som humle- og honningbier!
Tænk engang tilbage på din barndoms have oplevelser, og spørg dig selv om ikke også dine børnebørn burde have chancen for at fascineres af  brumbasser, mariehøns og tudser i haven.

Haven giver så mange glæder, også når man går og luger og piller visne blomster eller sygdomsramte blade af. Når man finder glæden ved således at gå og nusse i haven, bliver sprøjtning samtidig helt overflødigt!








Jeg kunne ikke drømme om at sprøjte i min have, så jeg har heldigvis masser af svirrende og summende humlebier og sommerfugle i haven.
Herover ses 3 rigtig gode planter for humlebier, samt andre nektar elskende insekter.
Øverst: Purpursolhat, derefter Middelhavs prydløg, Akelejefrøstjerne og nederst Kæmpe Verbena.

På Moseplassen kan du se mange flere indlæg med oplysninger om hvilke planter Humlebier har brug for: http://moseplassen.com/2014/05/humlestafetten/#more-36574

8 kommentarer:

  1. Hej Alice
    Det var et godt indlæg, vi skal passe på vores bier. Som du kan se i mit indlæg har jeg sprøjtet mod svamp. Baymat ultra skulle ikke genere bierne, jeg håber, at det er rigtigt. Bruger du heller ikke det? Får dine roser ikke stråleplet og bare ben?
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth og Tak :-)
      Jeg har slet ikke sprøjtet med noget siden dengang jeg opdagede at vi ikke havde frøer i haven længere. Jeg kan ikke huske om det kun var et år jeg sprøjtede som Rosenselskabet anbefalede, eller om jeg nåede 2 sæsoner. Som svampemiddel i sprøjteblandingen, brugte jeg Baymat ultra, og jeg mener bestemt at det er på den der står med småt, at det er skadeligt for vandmiljøer. (og altså dræbte vores frøer) Miljøbelastende er det ihvertfald, for i dag har vores vandmiljøer det så hårdt at padderne deri er fredet.
      Der er kun svampesygdomme på gamle blade på mine roser. Det begynder når de sætter nye skud omkring 1. august, og da fjerner jeg blot de udtjente blade i takt med at de gulnes eller er sygdomsramte. Hen på efteråret rammes planterne så hurtigere af stråleplet, dog ikke hele planten, og jeg plukker de værste af, samt samler blade på jorden løbende gennem efteråret og vinteren, men det anbefales at gøre uanset om man har sprøjtet eller ej.
      I løbet af december giver jeg hver rose en lille håndfuld organisk gødning, og nogle håndfulde komposteret kogødning. (jeg har forinden renset grundigt for gamle rosenblade) Det skulle have en neutraliserende virkning på svampesporer. Hen mod foråret samler jeg de resterende gamle blade, når jeg klipper stauder ned, og når jeg fjerner granris, får de endnu en håndfuld organisk gødning, som jeg bearbejder lidt ned i jorden omkring hver rose. Organisk gødning tager lang tid om at opløses, så jeg giver ikke længere en portion mere i løbet af sommeren, medmindre det er meget regnfuldt. Sidste år gav jeg en meget tyndt udstrøning af kunstgødning om sommeren, men ellers har jeg givet en vanding af hver rose med stueplante gødning efter første blomstring.
      Jeg tror bestemt roserne får mere modstandskraft når de får overvejende organisk gødning, eller også er det fordi jorden bliver rigere på mikroorganismer. Jeg er glædelig overrasket over hvor let det er at dyrke uden sprøjtning, og det er rigtig hyggeligt at gå og nusse om dem :-)
      En del af mine roser har lange bare ben, men det er dem som står sammen med mange stauder, og som er tvunget til at gå i højden for at få noget lys! :-)
      Fortsat rigtig dejlig dag!
      Kh Alice

      Slet
  2. Hos mig skal bierne, brumbasserne og alle deres venner have lov til at tumle sig. jeg havde ellers bestemt mig for Calypso i år, men det er slettet fra indkøbslisten igen.
    Rigtig godt indlæg.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda. Dejligt at du giver giftfri dyrkning af roser en chance, for det er ikke så svært hvis de får rigtig gode betingelser, og man renser planten og jorden for gamle eller syge rosenblade. Da jeg faldt for roserne, var jeg alt for autoritetstro og fulgte blindt dyrkningsrådene. Det var en helt ny plantegruppe for mig, fordi jeg slet ikke brød mig om de roser jeg man oftest så i haverne, men da jeg opdagede at de gammeldags roser stadig kunne købes og dyrkes, for ikke at tale om Austinroserne, da var jeg helt solgt! :-)
      Fornylig læste jeg en planteekspert udtale: at midlerne kun havde begrænset effekt, og hvis man ikke ramte det helt rigtige tidspunkt, så havde det overhovedet ingen effekt at sprøjte... da var der kun miljøbelastningen tilbage!
      Fortsat rigtig dejlig dag!
      Kh Alice

      Slet
  3. Hej, fint skrivet. Jag syns heller ikke att det det är värt att sätta gift i miljön för att jag ska få nyde roser. Det är det helt enkelt ikke. Jag syns dock att det är bedre som du skriver, att plantera med stauder, eller klematis, eller höje gräs, för att dölja grimme blad, og tomme grener. Blommorna kommer ju alligvel! Såne som ikke klarar sig utan gift hörer inte hjemme i mitt paradis! Ett tips är salix, tidig blomstring för bina. Trevlig helg!

    SvarSlet
  4. Finfint innlegg, og herlige bilder :) Supert at du tok utfordringen og bidrar til å gjøre humlas utfordringer og den giftfrie hagen bedre kjent!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...