mandag den 19. maj 2014
Havens Juvel
Gulgrøn Japansk Løn, Acer Shirasawanum "Aureum" er min haves Juvel i Maj/Juni måned. Senere bliver bladene lidt gulbrune i kanten, men den er stadig smuk som baggrund i haven.
Den blev købt i 2007 til min tidligere have. Det var ikke et planlagt køb, men den fangede mit blik, fordi den var så fin og velformet, og mindede om et bonsai træ. Da jeg skulle flytte i 2011,vidste jeg det heldigvis allerede i April, så jeg kunne nå at plante den i en stor krukke, før den sprang ud.
Den blev plantet i den skyggefulde bund i haven, og blev starten på skovbedet, og året efter lavede jeg den lille sø foran træet. Jeg havde også et par kurvebregner med, og de har bredt sig rigtig godt. Der er stadig et stykke vej til at det ligner en skov, men bortset fra at bambus´n endnu ikke dækker lågen, så syntes jeg det er smukt hernede.
Jeg er glad for at der bor en tudse hernede, for de æder unge dræbersnegle, samt deres æg. Jeg læste at tudser kan blive 30 år gamle!
Vi fik en del regn i går, så hermed et billede af den nyeste sten med vand i. Porcelænsblomsten vil snart dække kanten om stenen.
På terrassen har jeg en vægfontæne, hvori jeg lagde et lille stykke vandplante fra fuglebadet, da den skulle tømmes for vinteren. Den trives godt i fontænen, og har nu fået en fin lille kalla-blomst. ;-)
Fornylig læste jeg om rovsnegle som bekæmpelse af dræbersnegle. Nu har jeg bemærket nogle snegle i min have, der ligner de omtalte rovsnegle. Jeg håber ihvertfald at det er dem, for jeg syntes jo det er bedst hvis naturen selv kan balancere de forskellige bestande af liv. Først er det prærielilje, og derefter ses Martagon lilje.
Jeg fandt denne skønne Bear chair sent lørdag aften på vores henstillingsplads. Den var temmelig algebegroet, så søndag eftermiddag, stod jeg en times tid i øsende regnvejr og skurede den med sæbevand, på alle leder og kanter. Nu står den til tørre i stuen, og jeg har helt lyst til at lade den blive herinde! :-D
Ønsker jer en skøn ny uge, med udsigt til lidt sommervejr!
Etiketter:
Forår,
Haven,
Natursten og belægning,
Planter,
Vand i haven
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja den japanske løn er bare smuk, den har jeg også, hvis du kan få plads til en rød i nærheden, vil du glæde dig endnu mere. Vandstenen er fin, jeg havde et pindsvin, der gnaskede lifligt i formiddags, jeg håber det var de små snegle, den mæskede sig med. Stolen er fin, men ser ikke behagelig ud at sidde i :)
SvarSletKh Lisbeth
Hej Lisbeth
SletJeg har faktisk lige købt en rød, kunne ikke stå for det gode tilbud i Netto, men læste at den type ikke er de bedste, så jeg må bare håbe at den klarer sig. Ja, lad os håbe den mæskede sig i små dræbersnegle, det skule de kunne lide. Jeg har et par gange set et pindsvin hos os, og har lavet et hul til den, så jeg er sikker på den kan komme ud igen, for det er en gåde hvordan den kom ind. Nu kan den lettere besøge os og jeg er tryg ved at den ikke blot er fanget i haven.
Jeg kendte ikke stolen ved navn, men google rundt. Den bliver faktisk solgt som en stol med god siddekomfort!! Jeg må sige at jeg lige skulle vænne mig til at sidde den! :-D
Kh Alice
Din løn er så smuk, og det er den gamle havestol bestemt også.
SvarSletHej Marie
SletJa, jeg syntes det træ er så smukt i foråret! Stolen syntes jeg har meget charme, men den er virkelig stor, vi blev nødt til at bringe den hjem gennem havelågen, da den ikke kunne komme igennem fra entre´n til stuen!
Hilsen Alice
Den løn er bare så smuk med den lysende grønne farve. Jeg gav min søster en i fødselsdagsgave sidste år, og kunne godt selv ønske mig en. Det er en fin stol du har fundet dig.
SvarSletHej. Jeg kigger altid på andres billeder af haver, blogs, ikke bare at hente inspiration, men også at nyde synet af de planter man ikke selv har. Acer shirasawanum "Aureum" er bare så smukt træ som kan blive 5-7m højt, de fleste danske planteskoler oplyser kun 3m. Jeg selv købt en i efteråret og plantet i spagnumrig jord, og i skygge, men det var simpelthen en dårlig eksemplar og i stedet for at vokse, gik det halve af den længste gren ud. Jeg kunne godt se at rodnet var ikke særlig god da jeg plantede den og forhandlede mig med planteskolen til at få den byttet til efteråret til en ordenlig en. Den slags stole kalder man "amerikaner stol"
SvarSlet