Lady Hillingdon i drivhuset, er igang med sit første større flor, og det er noget jeg har glædet mig til, for sidste år havde hun kun en enkelt blomst ad gangen. Den er plantet i et uopvarmet drivhus, og har stået med grønne blade hele vinteren, ja, faktisk har den slet ikke smidt nogen blade overhovedet, og alle er sygdomsfri! Det er utroligt hvad et enkelt lag glas kan gøre.
Væggen som rosen vokser op ad, havde et lag bobleplast med en skalbræddevæg foran. Træet fik desværre mugpletter, så nu er den skiftet ud med store plastplader, og jeg har foreløbig hængt badeforhæng foran.
Her ses hvordan rosen og rummet så ud for 1 år siden, da jeg fik ideen til at få et drivhus her, så jeg kunne gå ud i tidlig morgensol med kaffen:
Forrige vinter prøvede jeg at skaffe en rosa Cantabrigiensis, men samtlige meldte at de ikke havde den. Jeg mistede tålmodigheden og købte i stedet en rosa Hugonis, og nu blomstrer den for første gang. Det er samme bløde lysgule farve, men selv efter 2 dage, har den ikke foldet sig helt fladt ud, så den er nok mere kugleformet i blomsten.
Det er virkelig højsæson for "nydning", og det håber jeg at I alle gør! :-)
Ladyen i drivhuset er vel nok skøn :-)
SvarSletHej Sussi
SletJa, den er så dejlig, og jeg er så glad for at den er lykkedes, for det er en kulde-sart dame.
Hvor ser den bare skøn ud din Lady Hillingdon.
SvarSletKh Lisbeth
Hej Lisbeth
SletJa, den er virkelig skøn, jeg elsker jo de gamle roser, og havde læst meget om denne Lady´s skønhed, så den måtte bare prøves.
Kh Alice
Det er en smuk farve hun har hende Lady Hillingdon..........dejligt at den er fri for sygdom...
SvarSletHej Bente
SletJa, det er netop farven og duften denne rose er så berømt for. Den er fra en tid hvor gule roser var meget attråværdige. Den har heldigvis sundt løv, men jeg tror bestemt også at det hjælper at den ikke bliver udsat for regn på bladene.
Hvor er det bare nogle smukke roser, og den i drivhuset er lige til at forelske sig i!
SvarSletVil også lige sige tak for rosen inspiration generelt, for ikke længe siden skulle jeg have en slyngrose og faldt for Gloire de Dijon, i den forbindelse dukkede du også op:-)
Hilsen Anette
Hej Anette
SletJa, det var også lige præcis hvad jeg gjorde, jeg forelskede mig hovedkuls i både Gloire de Dijon og Ladyén, så på trods af førstnævnte´s tendens til sygdomme på bladene, og Ladyéns kuldefølsomhed, så var jeg nødt til at dyrke dem for selv at kunne dufte og beundre dem! Det er heldigvis gået meget lettere end jeg frygtede, og jeg sprøjter dem aldrig.
Med havehilsen Alice :-)
Ja, du har ret - det er virkelig højsæson for "nydning" i øjeblikket, og hvor er din Lady Hillingdon dog yndig. Jeg var i Sofiero slotspark i går og var ved a falde i svime over alt det, der blomstrer nu :-)
SvarSletHvor er den smuk den rose!
SvarSlet