Pelargonierne i vægdrivhuset nyder hedebølgen, mens resten af haven kun lige klarer sig på de overlevelses-sjatter jeg lister rundt og giver dem morgen og aften.
Jeg har samlet og dyrket pelargonier siden jeg var midt i 20'erne, og når jeg i dag betragter blomstringen, undrer det mig, at jeg ikke begyndte at dyrke roser mange år tidligere end det var tilfældet... for helhedsindtrykket under blomstringen, minder de da lidt om hinanden.
Lørdag holdt min datter og hendes kæreste en stor fælles fødselsdagsfest for familie og venner. De fylder begge år i Juli, og i anledning af tilsammen at fylde 45 år, holdt de stor fest. Det var rigtig hyggeligt, og en heldigt valgt aften, som blev årets første tropenat, og helt uden regn på trods af varsel om voldsom regn.
Lige nu drypper det derude, og jeg håber på en ordentlig skylle, for haven trænger så meget til regn! I morgen skulle det blive mere moderate temperaturer, og jeg glæder mig rigtig meget til igen at kunne være ude i haven en hel dag, og få jord under neglende! :-)
Jeg ønsker jeg alle en dejlig ny uge!
Wouw hvor er de smukke og jeg kan sagtens se at de minder om roser. Tillykke med datter og svigersønnen ;o)
SvarSletTillykke med børnene:-) Hvor ser det fortryllende ud, og det ligner faktisk roser ved et hurtigt kig. Men samtidig tænker jeg også at der godt nok må være meget arbejde i, at nippe visne blomsterhoveder
SvarSletFlotte pelargonier - tænk at du har samlet så længe. Mon I fik regn, jeg tvivler.
SvarSletTillykke med de unge.
Kh Lisbeth
Dejligt at se at pelargonierne trives, mens mange stauder hænger lidt med næbbet. Jeg nyder nu sol og varme alligevel!
SvarSletTil lykke med de unge mennesker!