Coral Dawn er en rose, som næsten ser endnu smukkere ud i gråvejr! Hvilken herlig egenskab! Endnu er det kun et langt skud som er nået helt op til selve buen, men Coral Dawn blomstrer fint, selvom den står helt lodret. Jeg syntes det er en særdeles elegant rose.
Denne forrygende smukke himmel fra i går aftes, varsler i virkeligheden regn dagen efter. Regn har vi først fået hen midt på eftermiddagen, men det har ganske rigtig været gråvejr hele dagen.
Common Moss tager sig også smukt ud i gråvejr
Sidste år havde jeg en stedmoderplante helt hen til September, i denne krukke. I år havde jeg så meget jeg selv havde sået, at jeg fik lyst til at prøve tallerkensmækker ´Milkmaid´, og jeg syntes det er rigtig smukt her foran lodden løvefod i blomst.
Dette hjørne var det første jeg plantede til da jeg flyttede ind, og jeg er meget glad for resultatet! Lige bag krukken står Common Moss som jeg havde med fra min tidligere have, og bagved er det Dronningen af Danmark.
Robinia træet står i en potte inde mellem planterne, for den er ikke vinterhårdfør nok til at blive udplantet her.
I forgrunden har jeg en Nepeta ´Six Hills Giant´og lodden løvefod, som jeg ligeledes havde med fra den gamle have. I år har de valgt at lege ´kærester´, og jeg syntes det er et virkelig smukt match!
Lige ved siden af, står disse to og skaber dejlig stemning.
De ses her bag parasolfoden. De er selvsåede, og har mast sig vej op mellem fliserne i den del af terrassen, som vi kun bruger når der er hedebølge, hvor parasollens skygge gør det udholdeligt at være udedørs. Billedet er fra midt i Juni.
Pæonerne blomstrer endelig, de er noget sent på den i år. De plejer at være på deres sidste, når rosenfloret for alvor starter.
Denne dejlige lille knopurt, ville jeg rigtig gerne kende navnet på. Ranten fra Rantehagen, foreslog: Centaurea Bagadensis, og da jeg googlede, var jeg ikke i tvivl om at det er en Centaurea, men det var svært at se om bladene er rigtige. Hermed et billede af hele planten. Den er kun omkring 50cm høj.
Til slut lidt om luksus...
|
Roserne er: Coral Dawn & Crown Princess Margareta |
...for man føler sig altså rig når man kan plukke en underskøn blomst og snuse sig helt ør af dens duft, for derefter at kunne nyde dens skønhed i fontænen. Det er da lykken!
Håber I nyder en grå regnvejrsdag lige så meget som jeg. Det er i hvert fald lettere at tage en ude-fri dag, når man ved at moder natur sørger for sine små derude! :-)
Hej Alice
SvarSletDet hele ser smukt ud, ikke mindst roserne. Den der Centauria har jeg også, men den breder sig lidt vel meget synes jeg, så den kommer nok væk igen - også fordi den ikke passer i farven til det, der står ved siden af, den har en lidt hidsig farve. Jeg kender heller ikke navnet på den, jeg har fået den fra en nabohave.
Solnedgangen fra i aftes har jeg også billede af i mit indlæg. Det er meget forskellige billeder, men nu bor vi jo heller ikke lige ved siden af hinanden :) Smuk var himlen i hvert fald.
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth og Tak :-) Ja, hvis Centauria breder sig for meget hos dig, kan man sikkert godt blive træt af den. Min står i bunden af haven, hvor der godt må forvildes, her er heller ikke sol hele dagen, så jeg har kun nogle enkelte blomster hver sommer. Løvet er kønt og fylder ikke meget, så her er den meget velkommen.
SletJa, det var bare sådan en smuk himmel, også hos dig kan jeg se! :-)
Kh Alice
Skønne midsommerfotos af roser så friske og lækre,
SvarSletDejlig aften fra
Katinka
Tak Katinka! :-)
SletJa, det er bare sådan en frisk og fin årstid!
Dejlig dag til dig fra
Alice
Nydelige bilder du deler her! Hos meg har det regnet i hele dag, men i morgen drar vi på ferie og håper på mye sol og varme:-) Jeg har litt blandede følelser for å være borte fra hagen så lenge, men det blir fint med nye opplevelser og avslapping. Riktig god sommer til deg videre!
SvarSletTak skal du have! :-)
SletJa, jeg ville også have svært ved at tage væk fra min have på denne årstid, men en ferie ned i varmen, er jo altid skønt og spændende!
Rigtig god sommer og dejlig ferie til dig!
Hilsen Alice
Hvad er det du har i din fontæne? Grøn andemad eller sikkert noget mere eksotisk, som jeg lige fik forelsket mig i. Så jeg må have et navn!
SvarSletDet ser godt ud med roserne i alt det grønne. Smukke billeder af din have! Herligt makkerpar milmaid og løvefod.
Hej Bente, det er såmænd bare andemad jeg greb en håndfuld med hjem af, fra et mosehul i skoven. Jeg bruger det særlig i fuglebadet, for hvis ikke der er planter som skygger i den, så bliver den fuld af nogle røde grimme alger. Jeg syntes det er kønt, og derfor har fontænen også fået en håndfuld andemad.
SletHav en rigtig dejlig dag!
Hilsen Alice