lørdag den 15. juni 2013

Nedtælling til rosenflor!


Common Moss nyder dagens sidste solstråler. Denne rose er særdeles hemmelighedsfuld, og tager sig god tid med at folde den indre skønhed ud. Den har også en meget karakteristisk charme. Ihh hvor jeg glæder mig! :-)
 

Jeg er rigtig glad for at se disse roser trives op ad vores lune sydvestmur! Jeg har prøvet Gloire de Dijon et par gange hvor jeg boede tidligere, men aldrig rigtig oplevet den som en klatrerose med vigør.
Endelig har min nuværende sendt lange skud op, som jeg har bundet vandret, og nu bugner grenen af store knopper og ny-udsprungne skønheder. Jeg synes at disse rosers farver er smukke sammen med murens toner.
 

For at være sikker på at få rosenblomster her, plantede jeg sidste år også en Alchymist,(rosen til venstre) og heldigvis trives de begge strålende!
 

Tænk engang... for 2 år siden plantede jeg bittesmå selvsåede Jakobstige frøplanter ud i  bedet her... og nu ser det næsten ud som om her ikke gror andet!
 

Men det er altså sådan en dejlig og smuk selskabsplante. De startede med at blomstre sidst i Maj, og ser altså slet ikke trætte ud endnu. Akelejerne derimod, er jeg begyndt at klippe ned i takt med at blomstringen er ved at slutte.
 
 
Min søn og jeg, kom forbi denne fine grøftekant efter en cykletur til Furesøen. Utrolig charmerende lille mesterværk af naturen!
 

Dette smukke motiv, har jeg ønsket at tage billede af i et år! De lange lette bladranker bliver på smukkeste vis gennemlyst af solnedgangens stråler, og resultatet er et helt vidunderligt skue.


Det er en gruppe af hængepil som vokser rundt om en lille sø, midt i et skovomkranset engområde, og det er et dejligt idyllisk syn, efter skovens dunkelhed. Desværre er flere grene blevet beskåret siden sidste år, hvor der hang lange ranker ned over stien.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig week-end!

tirsdag den 11. juni 2013

Nu føler jeg mig hjemme... :-)



Haven begynder at bugne af blomster & skønhed, dvs. at nu ligner den endelig sig selv! Endog med lidt forbedringer siden sidste sommer... hvor er det skønt at være havetosse, lige på denne årstid! :-)

Gloire de Dijon er sprunget ud, og duften er himmelsk!  Den er også ualmindelig smuk:



Min dejlige store krydderurt salvie blomstrer også lige nu, mens pyntesalvierne stadig mangler lidt endnu før de springer ud. Jeg elsker simpelthen denne plantegruppe!
 


Denne lille husløg er også et kært gensyn... Velkommen Sommer! Dejligt at du gæster vores lille forblæste land mod nord! ;-)

søndag den 9. juni 2013

Sommerlyset...


Allerførst vil jeg vise den første blomst i min Multi Blue clematis, som jeg ikke var imponeret af lige da den sprang ud, men her til aften, bemærkede jeg hvor mange fine farvetoner den har udviklet... og jeg er helt solgt til dens skønhed!


Men jeg vil først og fremmest vise billeder fra aftenturen på en dejlig eng, som jeg for 15½ år siden blev nabo til. Jeg har gået mange vidunderlige ture med mine børn og derude, og søerne var spændende at udforske med fiskenet.

Der er et område med lupiner, som jeg ofte har haft lyst til at tage billeder af, så vi startede med at cykle dertil. Heldigvis var lyset fuldstændigt som jeg huskede det, her tidlig på aftenen :-)

Hvis jeg havde pladsen til det, så ville jeg anlægge sådan en eng-have med graciøse blomster mellem græsaksene, snoede klippede græsstier og nogle enkelte bugnende rosenbuer over stien. Og med masser af morgen og aften sollys!!





Denne plante ved jeg egentlig ikke hvad hedder (som børn kaldte vi de brune frøstande for tobak) Men lige nu er de fantastisk smukke:



 Hver dag passerer jeg en gangbro over en vej, hvor der er en lang allé af guldregn. Når man står på broen, kan man se op i de gyldne klaser, og man kan kigge ned gennem rækværket... overalt er der lysende gule klaser af blomster!



Sneglene har ædt alle 10 tagetes ´Vanilla´ som jeg såede i foråret, så jeg købte 2 stk der var i blomst, og lidt forgrenede med nogle knopper. Det kostede 35 kr. Heldigvis fandt jeg samme sted, denne store forgrenede pelargonie til kun 30 kr. Jeg syntes den er meget smuk.


Hjemme igen efter aftenturen, stod planterne badet i det dejligste lave aftenlys:

Jakobstige, Six Hills Giant, akeleje og roser


Yndig geranium som jeg ikke lige kan huske navn på

Porcelænsblomsten er noget af det smukkeste jeg ved...


Her til morgen er det overskyet, og det er faktisk helt rart at se haven i gråvejr igen. Billedet her, er fra den nyeste del af det tværgående bed jeg lavede i vinters, og det er blevet dejlig frodigt, med purløg og rosenskovmærke, og med roser, røllike og klokkeblomst i knop:


Rosen Gloire de Dijon, har smukke knopper nu, og de har sådan en fin og dekorativ rød stribe bag på kronbladene:



Hvor er det dog en helt ubeskrivelig dejlig tid på året, lige nu! Jeg er sikker på i andre nyder det lige så meget, og man kan næsten mærke, hvordan ens batterier bliver ladet op! Det er helt overvældende med alt den duft og skønhed, og nu vil jeg derud igen... og jeg ønsker jer masser af uforglemmelige stunder i haven og naturen!! :-)



mandag den 3. juni 2013

Sommer & drivehus :-)


Ballerina og Engelsk græs står diskret og gør opmærksom på sig selv, mens den hvide akelejefrøstjerne strutter som et rent festfyrværkeri:


Den rosa akelejefrøstjerne syntes at være mere samarbejdsvillig med hensyn til at akkompagnere andre farver.



Dette er den første Geranium som er sprunget ud i min have:


Jacobstige´ blomsterne, har sådan en fin farve og form:


Denne Akeleje har sådan en smuk variation af rosa toner:

 
Men tonerne i de mørke er også uimodståelige.

 



Billederne er et par dage gamle, men i de sidste dage, har jeg været i haven til længe efter det er blevet mørkt, og ved midnat er det lidt sent at blogge... dvs. i dag gør jeg det alligevel, for ellers kommer der kun indlæg fra mig på regnvejrsdage! I skrivende stund har jeg skrevet lidt på dette indlæg, i 2-3 sene aftenstunde.

Denne rhododendron stod i haven da jeg flyttede ind, men så mere død ud end levende. Dens blomster er så fine og sartgule. Jeg prøvede at skifte noget jord ud omkring den sidste år, for jeg kan ikke flytte den. Det er en lav krybende variant, som har bredt sig en del.

Jeg håber nogen kan give et bud på hvad den hedder, samt om noget specialgødning kan hjælpe den, for det gør altså ondt at se den mistrives som den tydeligvis gør:


I dag (søndag) har min søn hjulpet mig med at samle de fire vægge i mit nye puslespil!!! Det projekt førte til et fantastisk lovende og drømmefyldt lille uderum. Der er morgensol her fra kl. 8:00, og jeg har savnet et lunt sted at kunne drikke min morgenkaffe, og helst med plads til 2-3 mennesker.

Min nye dejlige udsigt fra stuen og terrassen :-)
Det kommer lige til at kunne lade sig gøre... uden store armbevægelser!

Hullet til venstre er til en vinstok, og rosen er den frostfølsomme Lady Hillingdon.
 
 
Det lille vægdrivhus er så proppet med planter, at jeg kun kan træde indenfor, hvis jeg tager et par krukker ud, og det var jo meningen at jeg skulle kunne sidde derinde...
 
 
Den lille meditationsplads her i det grønne, var tidligere det eneste sted i haven med morgensol, men der kan kun sidde én person, og jeg nænnede ikke at udvide til en egentlig terrasse, for så skulle mange smukke planter op, og hjørnet ville miste sin charme. Jeg er derfor lykkelig for at jeg lige så mulighed for en morgenterrasse kombineret med drivhus, i den yderste del af køkkenhaven. 
 
Den forreste af disse Rhododendron, skulle have været smidt ud sammen med Cunninghams White, her står den sammen med en lilla, jeg købte som en lille bitte netto-plante for 6 år siden. Den har stået i krukke her i 2 år nu, og trives fint, så jeg kan vist godt glæde mig til dette syn hvert år i Maj.
 


Hvis nogen syntes at farven var lidt unaturlig på billedet af de to Rhododendron, så kan man se grunden til det, på nedenstående billede af solnedgangen. Det gav bare det smukkeste lysskær!

 
Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig ny uge!

tirsdag den 28. maj 2013

Helt ny vinkel

Jeg vil vise et par billeder fra bedene foran terrassen, men allerførst lige et af Allium,  med Luna´s "anti-stress" hegn som baggrund. På dette billede, syntes jeg der dannes sådan en smuk kurve af hegnet og lågen langs græsplænen:


Det er dette morgenstemnings billede, som jeg har taget fra en vinkel jeg ellers ikke ofte ser haven fra... men... som jeg kommer til at se og vise meget mere fra fremover! Jeg kan røbe så meget, at mistbænken er en saga blot, for billedet er taget derfra...




Herfra er der en dejlig udsigt til de solbadede bede langs terrassen. Den noget bare plet nederst i højre hjørne, er hvor det gamle hækhjørne stod, samt stien langs med den. Jeg har gravet alle erantis og vintergækker op herfra, og plantet dem langs den nye hæk, og så er de små Iris Germanica flyttet til dette sted.
Det er lettere euforisk at kunne stå lige der hvor den gamle hæk voksede... sidste sommer kunne jeg bare drømme om dette! :-)
 

Som man kan se, er her en masse roser og stauder som gør sig klar til årets festfyrværkeri. Jeg så at Jakobstige og den hvide Akelejefrøstjerne var sprunget ud, men jeg har ikke fået taget billeder i dag. Jeg sidder og bakser lige ved siden af dette sted, og her kan man se, hvordan der så ud i weekenden:


Hold da op, hvor er det drillesygt at få sådan en plads i vatter...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...