fredag den 27. juni 2014

En tidlig sommer morgen



For et par dage siden vågnede jeg og var frisk allerede før klokken var seks. Jeg må indrømme at jeg aldrig har gået rundt i haven på dette tidspunkt før, men det var helt vidunderligt! I bunden af haven var lyset meget fint og denne duggede gren af Rose-Marie Viaud, fandt jeg fuldstændig uimodståelig!

Haven lå i skygge fra huset, så flere foto´s havde en grå tone over sig, men billedet herunder blev helt magisk på grund af kontrasten mellem det skyggefulde og den soloplyste baggrund. Jeg elsker stemningsfulde billeder som vibrerer af fortryllende skønhed, så jeg har valgt at bruge det som bloggens header. Espalieret er et fint vartegn for min have, da det er eget design og helt unikt!


Helt nede ved bagvæggen i haven, skinnede solen. Det gav et ret specielt lys som klædte alle de grønne vækster godt...




...Hosta sieboldiana Elegans var ihvertfald umådelig smuk i morgenlyset.
Herunder et stemningsbillede taget fra stien med Hosta, op mod huset. Roserne ved CDbuen er en blanding af storblomstret og småblomstrede violette roser, jeg glæder mig usigeligt til at de for alvor indtager buen:




Herover endnu et billede fra havens bund op mod huset, men taget fra stien til lågen. Det er nogle uger gammelt så iris og havebetonie er endnu i fuld blomstring. I bedet til højre har jeg sat den Raubritter jeg havde med fra min tidligere have, samt rosa gederams: Epilobium augustifolium ´Stahl Rose`


Nu vi er ved lyserøde kombinationer, viser jeg også lige stjerneskærm igen, med rosa Felicia i baggrunden:
(billederne herfra er fra de seneste dage)


I det brede tværgående rosenbed på den modsatte side af havegangen, dominerer rosen Scepterd´d Isle i øjeblikket. Dens vækst er mere elegant, med svagt buede grene, end flere lignende Austin roser. Denne er 1 m i diameter og 1½ m høj:




Med sine kuglerunde blomster og fine sarte rosa toner er den et must i en romantisk have. Den er sund og har en vidunderligt stærk duft.
Herunder en af de skønne Geranium som blomstrer nu. Jeg har flyttet flere af dem, så der er desværre kludder i sorterne. Nedenunder er det en meget høj Martagonlilje som slet ikke blomstrede sidste år, jeg troede faktisk ikke at de småbitte bladplanter ville blive til noget, men sikke en fest der er nu! :-)






De har jo lovet regn nogle dage nu, men skyerne glider lige forbi os. Jeg havde plukket en del af roserne for at undgå at de blev helt ødelagt og jeg nyder i den grad den fine farveskala i buketten!

Rigtig dejlig weekend til jer! :-)

8 kommentarer:

  1. Skønne, skønne billeder! Vi burde jo gå en haverunde tidligt om morgenen hver eneste dag. Stjerneskærm er en blomst, jeg først lige har opdaget og har forelsket mig i. Rigtig dejlig weekend til dig - jeg skal en tur på Haveselskabets havefestival :-) Kh

    SvarSlet
  2. Der ser helt vidunderligt ud i din have. Dine roser er så smukke og romantiske, og jeg elsker stjerneskærm med roserne.

    SvarSlet
  3. Der er ikke noget så dejligt som en tidlig morgentur, jeg var med dig her på billederne og nød også turen, tak for den.
    Skyerne glider også forbi os, regn får vi ikke, men jeg har taget fine billeder af skyerne, hvis du kigger ind hos mig lidt senere i dag, kan du se roser og mørke skyer.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  4. Dejlige billeder sikke mange skønne blomster og planter du har. Jeg holder også meget af, at havevandre om morgenen. Scepter d'Isle ser helt vidunderlig ud! God weekend

    SvarSlet
  5. Gillar din trädgård jättemycket!
    Trevlig helg!

    SvarSlet
  6. Skøn morgentur i din have, den nød jeg også. Scepter'd Isle er en rose som jeg forelskede mig i hos Signes Vals for et par år siden og nu har jeg også et pragteksemplar, som i år er meget stor ligesom din. Er det ikke bare en fantastisk rose?

    SvarSlet
  7. Magisk lys og magiske bilder. Vakkert. Nå er vi midt i det magiske. Juni! Anne

    SvarSlet
  8. Hej Alice.Sikke en vidunderlig morgentur du havde...............og skønne billeder af alle dine smukke roser.
    Er bare NØD til at købe en Scepter`d Isle,For den er da helt vidunderlig.
    Men dejligt ser der ud i din have.Og rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...