søndag den 12. maj 2013

Flere forårsglæder


Jeg er rigtig glad for de små botaniske tulipaner ude i bedet. De hedder ´Lady Jane´ og må hjertens gerne blive til mange flere! Se blot hvor elegante blomsterne er:



Efter jeg har fået flyttet hækken et par meter, får hele det brede bed glæde af aftensolen, hvor den før kun ramte bedet helt oppe ved terrassen. Jeg glæder mig til at se rosenblomster, digitalis, salvie- og linaria-spir, badet i den gyldne aftensol.


På billedet her, har jeg tegnet trædesten ind over græsplænen. Jeg tror det bliver mit næste haveprojekt...  Det samler ligesom haven lidt, og det virker indbydende til at kigge nærmere på den fjerneste del af haven.

Herunder sidder jeg på den nye sti langs den nyplantede hæk, så billedet er taget bagved, og henover det gamle hækhjørne. Her er tilplantet med vækster som selvsår sig, for det bliver et område hvor nogle store buskroser får lov at regere. Roserne er Constance Spry, Erinnerung an Brod, Felicia og Ina an Mona, og langs hegnet står en Buff Beauty:



Forglemmigej har altid været blandt mine yndlingsblomster, og heldigvis var de i haven. Jeg tog en enkelt Kærmindesøster med fra min gamle have, så med tiden skal her nok blive meget vårblåt :-)

Til slut vil jeg vise kæmpestenbræk i blomst, for det er da en utrolig smuk blomst når man ser den tæt på:


Jeg holder meget af Kæmpestenbræk i krukker, det er sådan en nem og smuk vækst, til at live lidt op i kedelige skyggefulde kroge.


Jeg ønsker jer alle en dejlig forårs-Weekend! :-)

5 kommentarer:

  1. Hvor fint med stenbræk i krukker. jeg har egentlig aldrig brudt mig særlig meget om planten, men i krukker er det vist bedre:)

    SvarSlet
  2. Super ide med Stenbræk i krukker :) jeg har lige fået foræret en meget smuk mørk pink. Den kommer på bloggen om et par dage.
    Du er rigtig god til det med at skabe stemning i haven og få anlagt nogle flotte linier, den evne ville jeg gerne have ;)
    Rigtig god mors dag til dig. Kh Linda

    SvarSlet
  3. Hej Alice's dejlig have du har elsker dine rustikke krukker,du har ret med de trædestene kanon ide med at samle rummet til ro..
    kh grethe

    SvarSlet
  4. Hej Alice.Dejlige billeder fra din smukke have.Og det er en rigtig god ide med trædesten hen over det lille stykke græs.Superflot med stenbræk i krukke.God aften Jette

    SvarSlet
  5. Dina vårbilder blev mycket vacker .... Vilken månad blommar med dig eftersom du primula?
    Här i Tyskland var det lite senare i år .... det Ehlén mig nästan 3 veckor våren ...;-( (
    Trevlig tid .. du
    Hälsningar Erwin

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...