søndag den 5. maj 2013

Forårsmorgen


Man bliver i så glad, og let om hjertet, når man møder et syn som dette, lige indenfor i skoven! Kl. 10:00, cyklede jeg gennem skoven til hytten, for at hente min søn, og for i fællesskab at rydde og gøre rent. På Luna´s morgentur besluttede jeg at tage kamera med, når turen gik til hytten.


Anemonerne minder næsten om nyfalden sne...
100m  fra hytten, fik jeg øje på dette smukke og særprægede egetræ... man kan ikke lade være med at spekulere på hvad sådan et træ har været ude for i sit flere hundrede år lange liv...

Træet her kaldes: "Djævlen" har jeg senere fundet ud af. Den er vist på kortet over Hareskovene.


Der er noget magisk og eventyragtigt over sådan et gammelt egetræ... når jeg ser på sådan et træ her, kan jeg godt forstå hvorfor myten om ´Enter´ (omvandrende gamle træer) er opstået.

Træet har nok været ramt af et lyn engang, som har sprængt toppen af og flækket stammen. Engang så jeg, lige efter et tordenvejr, sådan et lynramt træ. Trækronen var eksploderet ud over et stort område, og der var blot en 2-3m høj, flækket stamme tilbage af det meget store træ.

1 kommentar:

  1. Dejlig tur i skoven, tak for den. Jeg kan godt forstå, at du kommer til at tænke over, hvad egetræet har været udsat for :)
    Jeg har lige været på en lille køretur og set bøgetræer, der er sprunget ud. Så langt er de ikke i min have.
    God dag til dig.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...