mandag den 18. marts 2013

Krukker: Del 1


Overskriften burde måske snarere være noget med at male, for dette indendøre-vejr vi har, har fået mig til at bruge timevis med at male. Først væggene i stuen (det var så nogle uger siden) Derefter en wienerstol og nogle plante-espalier, som jeg ligeså godt kan rode med indendøre nu, for når tiden bliver til udevejr, får jeg ganske meget andet at lave! :)

Samtidig maler jeg en lille servante,  paneler og skabet i entreen, og nogle plastickrukker jeg har købt for at skåne ryggen. Min stue ligner et malerværksted, og lugter lige sådan, men det er uhyre hurtigt at lave en gennemtræk-udluftning i disse dage!



 Da jeg først var igang med penslerne, var det fristende at tage en af mine gamle passioner op igen; nemlig at male billige krukker så de ser gamle og patinerede ud. Ovenstående krukke havde mistet sit flotte fletværk, og trængte til ny maling. Oprindelig var denne en mørkebrun, glaseret og hårdtbrændt transportkrukke. (Min tidligere asiatiske nabo skaffede dem) Nu skal de to jeg har, ud at stå ved hoveddøren med en syren plantet i hver.

Jeg har rigtig mange gamle krukker, for jeg begyndte tidligt med at samle, og husker at jeg som 21 årig købte en mellemstor krukke i spanien, så det er mindst 35 år siden at jeg startede. De rigtig store og patinerede krukker er desværre meget dyre, og det var derfor jeg begyndte at finde billigere krukker med flot form, og så male dem så de lignede gamle sydlandske krukker:


Denne var i en hysterisk rød lerfarve, men i en flot form. Den kostede godt 100 kr, men malet, ligner den en"million" 



Krukken her var mørk og ingen gad eje den, men i en fin facon! Jeg gav 10 kr. på genbrug, og malede den i terracotta-look

Den brune krukke var glaseret mørkegrøn og frostsikker, til billige penge. Malingen har holdt udendørs i over 10 år!
Krukken med tulipaner i, er nogle plasticpotter som blev solgt for en 10 år siden i varehusene. Der var både nogle sorte og rødbrune (dårligt forsøg på terrakotta-look) De faldt til sidst til 40kr stk. for ikke mange syntes de var værd at købe. Jeg ærgrer mig over at jeg ikke købte 10-15 stk, for de er en god størrelse til roser, og malet over med en fortyndet hvid/creme maling, syntes jeg de er rigtig flotte!

Jeg har så fundet et sted hvor de sælger lignende plastkrukker, og har købt 3 meget store, som jeg nu har malet. Store planter som skal transporteres fra drivhus til terrasse osv. har jeg været nødsaget til at plante ud i sådanne plastkrukker, men det er jo op til min egen måde at male dem på, at være ganske tilfreds med deres udseende! :)

Jeg syntes de ligner ægte terrakotta rigtig godt når de er malet, men de får jo så ikke patina med tiden.
Jeg håber I alle hygger jer indendøre og kommer godt gennem den truende snestorm! :-)

17 kommentarer:

  1. Det var dog helt fantastisk så flotte de krukker er blevet. Respekt!

    Hvilken slags maling har du brugt? Kunne være det var et projekt for mig, da jeg har nogle grimme, grimme grønne plastickrukker...

    Mht. patina...ville det kunne lade sig gøre det der trick med yoghurt naturel blendet med mos, som Anne Just brugte....eller vil malingen opløses?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther og Tak skal du have :)
      Det er helt alm. plastic-vægmaling, det er bare vigtigt at den har lav glansgrad, men det har de fleste. Man kan så sagtens blande med andre vandbaserede malinger, træ- og udendørsmaling, hvis man har rester i farver der kan bruges.
      Jeg tror desværre der er noget i maling der dræber alger/mos, men jeg tror ikke malingen bliver opløst, jeg har prøvet at lægge et vådt håndklæde om en potte, som jeg gerne ville have malingen af fra, men efter flere dage vådt, sad det lige så fast som før!
      Jeg lægger lige et par billeder ind hvor man bedre kan se teknikken...
      Hav en fortsat god aften :)

      Slet
  2. Det är tur man har lite och göra när det är kallt och blåsigt ute. Krukorna är ju jättefina.
    ha en fin vecka
    kram Meta

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Meta. Ja, det er bare om at se det positive i situationen! Det tvinger os til at blive ved planlægningen, i stedet for bare at komme ud og arbejde i haven, og det fik mig til at være lidt forudseende, så jeg fik startet med det jeg kan indendøre :)
      Ha en dejlig uge!
      Kram fra Alice

      Slet
  3. Fantastiskt så fina dina krukor blev, det ser verkligen ut som äkta teracotta-färg./ Kram Titti

    SvarSlet
  4. ih, hvor er de fine - og hvor er du kreativ. Flot :)

    SvarSlet
  5. Hej Alice
    Du har godt nok haft gang i malergrejet, det er nu så dejligt når det er gjort. Ofte følger der en del andet med sig, så som rengøring osv. Så man går foråret frisk i møde.
    Jeg er vild med dine krukker, hvad maling bruger du til dem ?
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda. Ja, der er rigelig at tage fat på her i foråret! Fik heldigvis ordnet stuen i alle kroge, da jeg malede væggene, men køkkenvinduet trænger, for pelargonierne fedter/pletter ruden.
      Jeg bruger alm. plastic-vægmaling med lav glans. Jeg lægger lidt ekstra tekst ind i indlægget i morgen, og et par nærbilleder. Nu er det min og sønnemands sengetid! :)
      Kh Alice

      Slet
  6. Marzą mi się takie donice, piękne :)

    SvarSlet
  7. Superflotte potter,de ser godt med malingen,der har du virkelig været kreativ,som gammel farvehandler er det dejligt at læse:)

    SvarSlet
  8. Det ser fuldstændigt ud som terracottakrukker. Det skal da næsten afprøves på nogle af mine egne krukker. Meget flotte.

    SvarSlet
  9. Det er du sandelig sluppet ualmindelig heldigt fra, meget flot. Det satte ihvertfald gang i noget hos mig. Netop når man har gamle krukker som måske ikke er så tidssvarende, men ellers fungerer fint, er det en god opfrisker. Mange tak for tippet :)

    SvarSlet
  10. Hold da op så flittig du er, det ser godt ud med alle dine krukker. Jeg bruger ikke så mange krukker, jeg kan ikke overkomme at passe dem sammen med alt det andet i haven.
    Kan syrener overvintre/overleve i krukker? Ja det vil tiden så vise.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  11. Hej Alice.Rigtig godt gået....de er bare rigtig flotte alle dine malede krukker.
    Det skal da helt klart afprøves.Jeg elsker også at male alt muligt-huset-vægge-møbler
    Vil da også være glad for lidt nærmere information ang. krukkerne.
    Rigtig god dag Jette

    SvarSlet
  12. Det er et meget fin resultat. Det var da en god idé, for jeg har da også et par krukker, som jeg ikke ligefrem elsker højt. De er meget røde, og med en gang maling, kunne de hurtigt forvandles til noget jeg kunne holde ud at se på!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...