torsdag den 21. marts 2013

En hel skov!!!!

 
 

Det er ikke karse selvom det ligner... det er faktisk kæmpeverbena, selvom de lige nu er umådelig små. Hvis det lykkes mig at prikle alle disse planter, så kan jeg fylde hele min have, uden at have plads til andet! Jeg bliver vist nødt til at plante nogle mellem mine jordbær i urtehaven, det vil dels se fantastisk ud, og så skygger kæmpeverbena jo ikke meget.

Sidste år var der enten betydelig færre frø i posen, eller spiringsprocenten var meget lavere, ihvertfald havde jeg ikke nær så mange små spirer i bakken som der ses her. Bakken måler knap 30x20 cm, og sidste år var det rigelig stort.


Jeg såede dem tidlig, og havde dem i køleskab i nogle uger. Derefter satte jeg dem i mit uopvarmede drivhus, hvor de spirede, men jeg tog dem indendøre pga. snestormen. Jeg kan nemlig ikke åbne skydedøren i drivhuset når der er sne og is ved bunden af døren, og så kan jeg ikke vande derinde.

Inde i huset har jeg kun stue-vindueskarmen fri til evt. såning, men vores knap 2 årige kat ligger meget deroppe, og han piller i alt. Så bortset fra disse kæmpeverbena, venter jeg med det store såprojekt, til vejret mildnes og drivhuset ikke sner til.

11 kommentarer:

  1. Ja det kan da blive til noget. Du må prikle i totter ellers bliver du aldrig færdig. Det gjorde jeg sidste år, da jeg fik sådan en flok spirer forærende. De kom fint i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Ja, det kan vist kun lade sig gøre at prikle i totter her :-) Mærkeligt at der er så stor forskel på antallet, sidste år fik jeg 3-4 totter med 2-5 i hver, som voksede sig store. En tot satte jeg så et sted med for meget konkurrence, de blev ikke til noget, men døde nu heller ikke.
      Fortsat rigtig god dag!

      Slet
  2. Sikken skov - bare jeg havde så mange! Det kommer til at se utrolig flot ud til sommer, med alle de lette skærme og fine lilla blomster. Hvorfor ikke plante dem i hele haven? Det havde jeg gjort. I min optik passer de graciøse verbena til alt.
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias. Ja, det er næsten for meget af det gode! Min have er kun omkring 125 kvm. og der er i forvejen mange planter, og så skal jeg bare have plads til CD vamuen i år :) Men jeg vil selvfølgelig plante dem rundhåndet ud hvor der er bar jord, og håbe på det bedste. Ligner disse karseplanter Kæmpeverbena? Jeg kan ikke huske hvordan de så ud efter spiring sidste år, og jeg frygter det er nogle frø i jorden der massespirer på denne måde...
      Fortsat rigtig god dag!

      Slet
  3. Ja når man går tæt nok på...så er der noget om det med skoven. Jeg tror din idé med at slå koldt vand i blodet,ikkeer så ringe endda, det skal jo ud i jorden på et tidspunkt og i år har det vist lange udsigter! Her sner det for 3. gang i dag.

    SvarSlet
  4. Hej Alive.Ja! det bliver da noget af et arbejde at prikle ud.Jeg har også sået kæmpe verbena.
    Men håber da ikke at jeg får så mange spirer.
    Rigtig god dag Jette

    SvarSlet
  5. Hos deg må alle frøene har spiret. Hos meg har det bare kommet opp to små. Kanskje var frøene for kort tid i kjøleskapet. Men jeg skal ta cuttings fra de to når de blir større.

    SvarSlet
  6. Det ser da forrygende ud med din verbena skov, det skal nok blive flot når det hårde arbejde er gjort... :) glæder mig til at se dem i fuldt flor til sommer.

    SvarSlet
  7. Det ser meget livskraftigt ud! Det bliver spændende at se dem til sommer!

    SvarSlet
  8. Å hildrane det! Her skal det prikles?! God helg :)

    SvarSlet
  9. Jeg kan ikke hjælpe dig med, om det er "de rigtige", som spirer. Men mon dog ikke.
    Jeg giver Mathias ret. De fylder ikke meget ved jorden, så ud med en masse. De vil da også se dejlige ud sammen med CD valmuerne.

    Ville du have sået i et uopvarmet drivhus allerede nu? Selv i et normalt forår, er det frostvejr om natten på denne årstid. Har du erfaring med det? Jeg har en lille drivbænk og har købt det nye minidrivhus i Bilka. Ville frygteligt gerne slippe for såbakker alle vegne i mit køkken meeeeeen, er det ikke først til maj, man kan benytte uopvarmet drivhus, drivbænk etc. til frølinger?

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...