Luna

Luna var den mest bedårende hvalp. Stambogsnavn: Lapinette´s Beloved Papagena

Jeg har ønsket mig en "Lassie" lige siden jeg var barn. Deres milde og kloge blik...

... og det der aristokratiske udtryk som falder dem helt naturligt.


...endelig som 50 årig gik min drøm i opfyldelse, min søn var 9 år og min datter 16 år, da vi fik Luna



Luna 4½ år. De foregående 4 billeder er taget af hendes opdrætter, som vi jævnligt mødes med.


Det har været en udsøgt glæde for mig, at min søn har kunnet vokse op med en rigtig Lassie-look-alike, og de to har haft utrolig glæde af hinanden. Når Simon er med på tur, følger Luna ham som en skygge.
Engang min søn og en af hans venner var med på tur, kom vi til en græsklædt skråning, hvor de grinende kastede sig på langs i græsset, og trillede ned af skråningen. Luna så straks at de havde det skægt, og ville være med!
Hun kastede sig ligeledes ned sammen med dem, og trillede rundt, men opdagede hurtigt at det slet ikke var så sjovt når hendes ben susede rundt gennem luften mens hun trillede nedad.
Men det var så rørende at hun kunne se hvad de lavede og prøvede at gøre det samme. :-)










Det samme gælder også for min datter, men godt et ½ år efter vi fik Luna, havde min datter fast kæreste og boede næsten hele tiden hos ham på hans kæmpestore luxeriøse værelse. Luna savner Ina virkelig meget og kigger længselsfuldt efter alle teen-agere vi ser, og når vi alle går en tur sammen, cirkler Luna konstant fra den ene til den anden, for at samle dem.






Læg mærke til at Luna konstant holder øje med ungerne!  Da hun var 8-9 mdr. gammel, var vi ved Furesøen for at bade, og hun fulgte dem ud på det dybe vand, hvor hun var nødt til at svømme.    
Hun svømmede konstant i cirkler omkring dem, men samtidig peb hun! Ingen tvivl om at hun slet ikke brød sig om situationen, men hendes hyrde- og beskyttertrang, tvang hende til at blive omkring dem. Det var så rørende at hun allerede som hvalp, følte så stort ansvar! :-)














På mine ture alene med Luna, går hun altid ivrigt forrest, og hun keder sig aldrig! :-)





Luna er med til det hele! Helst også til at dele frokost! :-)


Vi bor lige op ad Hareskoven og går daglig ture derinde, og vi cykler ofte gennem skoven, til en af de to hundeskove som begge ligger et par km herfra, i hver sin retning af skoven.

Når vi ikke lige går i hundeskoven, har hun selvfølgelig snor på. Ofte har jeg tænkt at min hund holder mere af mine børn end af mig, fordi hun holder sig så meget til dem på turene.
Ved et tilfælde opdagede vi, at når en af børnene holder hende, så "hyrder" hun også mig! Stor var min glæde!
Så i virkeligheden er det Luna som har en af os "i snor" og som hun derfor ikke behøver at holde styr på! Vi har ofte checket det, og hendes focus skifter hver gang at snoren skifter hånd. 
Tænk engang, at hun er så bevidst om hvem der holder i den anden ende af snoren! :-)



Vi har løbet agility




Vi trænede balance på træstammer fra hun var hvalp, så hun var forberedt til bom og vippe.

Vi havde også en bane på en jordvold med træstubbe, hvor vi spænede afsted og hun fik godbid når hun stoppede på hver af stubbene. 
Hun elskede det! :-) 

Det udviklede hende til noget af en klatrecollie, som man også kan se på flere af billederne, men på nedenstående stamme i hundeskoven ved Ballerup, fik hun virkelig givet os et chok!


Jeg havde bedt ungerne om at sørge for at hun ikke gik forbi de lodrette grene på stammen...
Men jeg faldt i snak med en forbipasserende mens ungerne er klatret ned, og pludselig var Luna gået på opdagelse i træet helt alene!!!
Hun var gået forbi de lodrette grene, og videre ud af den store stamme, som ses under min datters fødder. Hun var fortsat helt ud i de smallere kronegrene og balancerede i 2 m. højde!!
Jeg prøvede at klatre op for at nå hende nedefra, så hun ikke faldt, men jeg kunne kun nå hende til benene. Imidlertid var Luna ikke det mindste berørt af situationen, hun vendte sig da bare om ved en Y-gren, og gik tilbage til grundstammen!! 
Pffyyy en lettelse! Men på trods af choket...
så var det altså et syn for guder!!... som jeg aldrig vil glemme... at se en stor, glad collie oppe i en trækrone!!


Vi har også trænet lydighed og Rally.

Meeen... midt i en koncentreret stå-øvelse, syntes Luna der skulle ske mere...






Det absolut sjoveste var instinkt-test på får!
Ærgerligt at jeg ikke har bil, for jeg ville meget gerne være fortsat med hyrdning.



Luna med sin søster´s datter


Da Luna var 3½ år fik vi kat, og hun betragtede den nærmest som sin hvalp


De har sovet rigtig meget sammen. 
Hun opdrager også katten, jeg skal blot sige: Miiis... i et dybt tonefald... så springer Luna op og jager ham fra bordet eller ned fra fuglene, eller hvad han nu har fundet på.

Luna og mis er helt enige om at det ikke er fedt at få våde poter...




Hun har fået øje på gederne ude på Frilandsmuseet 
(det er sjovt at klikke frem/tilbage mellem disse to billeder med piletasten :-)


Hun er enormt nysgerrig og ser alt! Her nogle piger til hest.





 Luna på musejagt. (8 år) Hun fanger mus og mosegrise ligesom arktiske ræve, ved at lytte, og så springe højt op i luften, og lande på dem med forbenene. Hun graver aldrig efter dem.
Få mdr. tidligere var hun blevet opereret for livmoderbetændelse, så pelsen er kort på maven.
Som man kan se, plagede jeg hende ikke alt for meget med børsten lige efter operationen.



Hen mod efteråret var der igen fuld knald på, når Luna og min søn tog en ordentlig spurt sammen.

Men en morgenlur i hans seng er nu noget af det bedste! :-)



Her er Luna 9½ år, og hendes pels er blevet enorm. 

Med alderen har hun fået mere krøllet pels, ligesom sin mor.



Luna er stadig lige nysgerrig og går forrest på skovturene (her er hun 11 år)


Disse mountain-bike stier har min søn, Luna og jeg, cyklet tynde på aftenturene, rundt i hele Hareskoven. Jeg har desværre ingen billeder af det (af sikkerheds grunde) 
Men når jeg sidder på cykel bag Luna, ser det ud som på billederne, bortset fra at min søn så cykler foran hende. (hun har lært ikke at overhale Simon, ellers går det galt med linen)



Forestil jer lige mig, på min damecykel, med eén hånd på styret, (fordi jeg har en flexi-line i højre hånd) prøve at følge med sønnemand på mountainbike, og med Luna i hælene på ham... :-D
Det var en vidunderlig tid som jeg savner helt vildt!


Heldigvis kan vi stadig cykle småture i beskedent tempo. Luna er frisk på alt, når Simon er med :-)


I vinterhalvåret nøjes vi med at gå turene. Her inspicerer vi et nyt broprojekt i efteråret 2018. (11 år)



Dedikerede frivillige bygger de smukke broer af groftsavede egeplanker. Broerne snor sig smukt og skånsomt over skovbunden, og det er en fantastisk måde at opleve naturen på:



Da vi startede med at cykle på mountainbike stierne (Luna var 1 år) udskiftede jeg den forreste del af hendes flexiline, med en elastisk/anti-chok line. I dag er markedet stort for sådanne jogging/trekking liner, og det er en særdeles populær sportsgren ifølge google. 
Så Luna har i over 10 år, været en vaskeægte trekking/hiking-dog, uden at jeg kendte til sporten, og da vi bor lige op ad skoven, fortsatte vi bare ruten på næste aftentur, i stedet for at sove derinde.

Ruten er 26 km lang, og sammen med ridestierne og almindelige skovveje, er der det 3-dobbelte antal km. og vi kender stierne ud og ind. Der er rigtig mange herude, som husker vores "gyldne lyn" på turene :-)


Luna 11 år

Slædehunderacer er populære som trekking hund, men Border collies, Aussies og Kelpier er også meget brugt, og i virkeligheden er hyrdehunde den perfekte trekking dog. 
Det er fantastisk at vandre/cykle langt, sammen med en hyrdehund, for man kommer meget tæt på det oprindelige makkerpar: Hyrden og hans hund. Oprindeligt gik hyrden jo rundt med fåreflokken hele dagen, så de kunne æde på de kuperede eller magre jorder der ikke kunne opdyrkes.
I vores tilfælde var Simon så den "fåreflok" som hun skulle holde styr på. 
Det kom tydeligt til udtryk, da Simon fik lyst til at køre hurtigere på stierne, og derfor tog de udfordrende ruter alene. Vi aftalte at mødes ved kendemærker i skoven, og så cyklede Luna og jeg derhen ad de almindelige skovveje.
Men så snart at Luna's dreng var væk, drønede hun afsted i fuld galop, med mig slingrende efter sig, i hæsblæsende fart på de løse grusveje, indtil hun igen havde styr på ham!
Den dag i dag, skal jeg bare sige: "Vi ses" til Simon, så er hun fluks ved hans side, for hendes dreng skal ikke forsvinde igen! :-)


11½ år herunder. Hun er altid frisk på en gåtur, hvis man spørger hende:

Kødbenet på billedet herover, har hun selv fundet i skoven. Heldigvis mødte jeg en anatomi kyndig på vej hjem, som forsikrede mig at det ikke var en menneskeknogle. Det var et frisk ukogt ben, så jeg lod hende beholde det, men undrede mig da en del over hvordan det var havnet i skoven.

Luna har i tidens løb fundet mange hjorteben (med pels og klove) samt flere hele døde hjorte, og endda en som var varm endnu!
På en efterårstur fandt hun 10-15 hjortemaver i en bunke, og en stub der blevet var brugt som huggeblog. Man tænker jo umiddelbart på krybskytter, men en ven havde heldigvis set Skov- og Naturstyrelsens køre væk med et stort læs døde hjorte.
På samme tur, blot  3-400 m derfra, fandt Luna en skudt og nylig død buk med flotte horn, som de åbenbart ikke havde fundet. Da Luna så let fandt bukken, tyder det ikke umiddelbart på, at de har brugt schweisshunde, hvilket jeg syntes er skuffende, for bukken kunne jo sagtens have ligget og lidt i timevis.
Jeg har talt med folk som går på jagt og har jagthund, som daglig går på de samme stier, og deres hund havde aldrig reageret på de døde dyr i krattet, som Luna fandt via deres fært.

Jeg tror det er fordi hun prøvede at gå spor som helt ung, hvor vi skulle trække et stykke kalvehjerte oveni sporet, og med et lille stykke som belønning for enden af sporet. Så hun har jo faktisk lært at lede efter mad/kød i skoven.
Hun reagerer også på friske dyrespor/fært, og jeg har ofte set en ræv eller hjort, krydse skovstien langt fremme, som Luna ikke kunne se, men når vi når hen til stedet, ryger hendes hale op, og hun finder lynhurtigt dyrets spor, og kan endda lugte hvilken vej dyret gik!
Hun har givet mig utrolig mange spændende oplevelser på vores skovture, og jeg kan tydelig se på hendes kropsprog, om det er et egern, en hjort eller en ræv hun har fært af. Adfærden er helt forskellig.
Her kort før hun fylder 12 år, viste hun tydeligt at hun havde fået fært af et dødt dyr, og da vi kom nærmere, viste hendes opførsel også at der var en ræv. Det viste sig at der lå en død ræv. Hendes signaler er som en åben bog for mig, og hun "taler" altid sandt! :-)

Luna 11½ år gammel  Foto: Nette Stormlund (Luna's opdrætter)


Luna på den daglige skov-agility, 3 mdr. før hun bliver 12 år. Jeg har brugt skovens stammer, stubbe og småbroer over vandløb, som forhindringsbaner siden min første hund (Groenendael) sidst i 70'erne.
Det er sjovt at opdage, at i dag er det en ny hundesport som kaldes: Urban Agility eller Dog Parkour!

På en skøn hyggetur med Luna's opdrætter, og nogle af hendes hunde. Luna til venstre. Næsten 12 år.

Fra samme tur. Luna yderst til højre, ved siden af sin smukke søster Donna. 2 mdr. før de bliver 12 år.



Her ses Luna og hendes umådelig smukke Champion-søster Donna, 10½ år gamle.

Du kan se mange flere billeder af Luna og Donna, samt opdrætterens andre hunde og hvalpekuld, på hendes hjemmeside: Lapinette Collies


    Luna & Donna på skovtur sammen, knap 14 dage før deres 13 års fødselsdag



Luna kort før hendes 13 års fødselsdag


Hun elsker små hvil på skovturene, så vi sidder jævnligt lidt på træstammer langs stien


En tur til kalvefolden, på Luna's 13 års fødselsdag, viste at hun stadig har lyst og vilje til at hyrde:



13 år og et par måneder gl. Hun stiller sig stadig op på træstubbe, her dog kun med forben på stubben... men oftest skulle det gøres "helt korrekt" syntes Luna:



Smukke gamle Luna 13½ år gammel <3

Herunder er hun blevet 14 år, og får smertebehandling pga. gigt, samt skånefutter mod slitage af trædepuder, men hendes elskede hvalpe skovagility, udfører hun stadig lige samvittighedsfuldt:





Vi var så heldige at have børnene hjemme til en vidunderlig Jul, hvor min søn legede med hende i sneen, så hun ligefrem hoppede lidt omkring som en lille kluntet hvalp.
Luna elskede sne, fordi hendes tidligste minder hos os, var snevejrsleg med min søn. <3
Vi fik hende lige før Jul i 2007

Jeg havde desværre ikke kamera med på den vidunderlige tur, men tog nogle billeder i de 2 følgende dage med snevejr:



Natten til d. 30 Dec. begyndte hun at trave hvileløst rundt, og om morgenen havde hun svært ved at rejse sig, og gik med stort besvær... Hun sov fredeligt ind herhjemme, med hovedet hvilende i min hånd... samme hånd som gav hende lakseguffer, lige til hovedet sank tungt ned i hånden.
Tak for alt min elskede Luna. Du vil altid være i mit hjerte. <3
Luna > Lapinette's Beloved Papagena  8.10.2007-30.12.2021


Hun var Dronning i sin skov, lige til det sidste. På trods af alderdom og skånefutter, skulle rævene bestemt ikke vide sig for sikre :)

4 kommentarer:

  1. En smuk hund! Hvor og hvordan foregik fåretestningen? Jeg har selv en collie som kikker langt efter fårene hvis vi går forbi nogle. Men jeg aner ikke hvad hun ville stille op hvis vi lukkede hende ind til dem ...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Det er en konkurrencehyrde der bor omkring Roskilde (hvis jeg husker rigtig) Man tester hundens iver og mod til at presse fårene (gå frem mod dem) Luna havde rigtig meget drift sagde hun, og det er det bedste hvis man vil gå til hyrdetræning. Man kan nemlig altid "pille af" en stærk drift, men ikke "fylde på" en svag drift, sagde hun.
      Luna har dog prøvet får tidligere: vi boede lige ved en stor eng, hvor der gik får sommeren over, indtil ca midt i Aug. I sept reparede de hegnet, og vi gik med Luna løs vinteren over derinde.Men dette år i slutning af sept. var der lige pludselig 20 får derinde igen, Luna drøønede mod fårene, jeg råbte og begyndte at løbe efter hende. Jeg nåede max 10 skridt, imens så jeg Luna løbe en stor bue udenom den spredte fåreflok. Fårene samledes lynhurtigt mens Luna løb runden om dem. Derefter stod de bare og trykkede sig sammen, mens Luna stoppede op og bare kiggede på dem fra ca 5 m afstand. Derefter fik jeg hende i snor. Det hele tog få sekunder. Hun havde bare perfekt instinkt for det :) Vidunderlig oplevelse! På forsiden i højre side er et link til vores opdrætter, hun har mange flere billeder og oplysninger fra stedet hvor vi testede "kontroleret" :)

      Slet
  2. Jeg kan se nu at det har været hendes gamle blog hvor der stod meget om det, jeg kan kun finde en masse foto´s fra hyrdetesten under galleri. Men jeg er kommet i tanke om hvad stedet hedder: tiptopaussies så skulle det gerne dukke op på google. Har lige testet det :)

    SvarSlet
  3. Hej Alice!

    Hvor er det skægt - og rørende - at se Lunas "liv" her på siden. Meget smukt fortalt - og hvor har hun det dog godt hos jer!!!

    Den lille billedserie, hvor hun og Simon hopper på stenene er virkelig sød!

    Giv hende en krammer fra mig!

    Kh.
    Nette

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...