En højere enhed

Titlen på denne side kunne have været: "Krukker & Fuglebade" "Haveæstetik" eller "Pynt i haven"

Man kan pynte sin have på mange måder, men jeg har altid fornemmet at pynt i haven bør have en funktion, eller indgå naturligt i haven, ellers kan udtrykket, let blive som en opstilling i en blomsterbutik. Jeg elsker blomsterbutikker der bugner af planter, pynt og tilbehør, men jeg vil hellere se min have som en slags harmonisk/idealiseret miniunivers. Det er ikke helt let at forklare, men jeg syntes at min have selv bestemmer hvad der får den til at "gå op i en højere enhed" og hvad der i stedet gør den kunstig og rodet. 
(Her mener jeg ikke terrasseområdet, for den er sådan en fritstillet hybrid mellem haven og indendøre. Jeg finder det dog smukkest hvis haven og huset, stilmæssig passer sammen)

Jeg bilder mig ikke ind, at have fundet det eneste rigtige, og jeg holder iøvrigt af de fleste typer haver og beplantninger. Siden handler om det, som har været omdrejningspunktet for mig og min havepassion, og om min "rejse" til at søge at mestre det...


Jeg ønsker elementer som komplementerer haven, og så at sige ophøjer den til have, og ikke "blot" natur, og jeg har ikke fundet et smukkere alternativ til de klassiske krukker og indslag af klassisk opbygning. Det var bestemt ikke "moderne" havekunst da jeg byggede mine haver op således, men for mig gik det op i en højere enhed!

Et kig ned gennem stien til haverummet med et spejlbassin, i min nuværende have.

Jeg syntes at symmetri kan være meget effektfuldt, men hvis hele haven havde været anlagt symmetrisk, så tror jeg det ville virke som en magtdemonstration: "Her er naturens vilje knækket og under kontrol", og det er ikke det udtryk jeg ønsker i min have, men i de rette arkitektoniske sammenhænge, kan det skabe en fantastisk smuk helhed.

På samme måde som jeg berøres dybere af at betragte et lille æstetisk tilplantet hus, end af et nok så smukt bygningsværk... så elsker jeg den vibration der opstår, når haven rummer elementer af noget smukt "kulturskabt" som kontrast til "naturlig" vildskab, i form af frodig vækst og naturmaterialer.


Det er uden tvivl en universel måde at skabe haver på, for alle smukke haver jeg har set, rummer denne "spændings-sfære" i en grad. Det kan blive en livslang passion at mestre det, da der kan eksperimenteres uendeligt, alt efter smag & behag, og forskellig slags bevoksning.


Når man først har fornemmet, eller ligefrem er blevet bevidst om dette, så bliver man særdeles kræsen med hvad man tilfører sin have, både af planter, materialer og farver. Det er lidt som at male et billede eller skabe et musikstykke: I starten er der fuld frihed til at smøre på, men de sidste fuldendende penselstrøg, eller toner, kan være uendelig intenst arbejde.

Sikkert er det, at en samling planter alene, ikke nødvendigvis skaber en have, ligesom malplacerede kulturelementer kan spolere den æstetiske balance.

Heldigvis er en have, ligesom os selv, levende og i evig forvandling/udvikling!




Min første have var en lille og smal rækkehushave bagved en række gamle sammenbyggede 2-3 etagers byhuse. Haverne stødte op til en kirkegård, så der var en lang, høj mur i bunden af haven, med en række kæmpestore allétræer bagved. Det var vidunderligt at bo midt i byen, med så meget "natur" lige udenfor vinduet, og vores fantasi førte os engang dybt ind i en ønskedrøm om, at der bag allétræerne, gemte sig en kæmpe græseng med vilde, hvide heste og duer...

Det var i midten af 70érne, og vi var 3 studerende fra Kunsthåndværkerskolen, som boede i huset. Vi interesserede os for økologi og vegetarmad, så egentlig var det for at dyrke grøntsager at jeg gik i gang med at grave et stykke frit af den meterhøje forvildede græsplæne i haven.

Det lykkedes dog ikke at få grøntsager til at trives, for der var kun sol nogle timer ved middag, og desuden kunne man ikke købe økologisk gødning som i dag. Jeg var dog blevet mindet om duften af solvarm jord, og nydelsen ved arbejdet i haven som en pause fra det stillesiddende. (Jeg havde haft sommerferiejob på en planteskole siden jeg var 15 år).

Jeg havde også lært haven at kende; hvor der var sol og skygge, så jeg gik igang med at lave en lille terrasse af gamle fliser, i den mest solrige del af køkkenhaven. Jeg fik bambus og elefantgræs af mine forældre så jeg kunne vindskærme pladsen en smule, samt dagliljer og krydderurter mm. til at bløde linjerne op. Min kæreste lavede et vandhul, og jeg fandt siv og engkabbelejer i en ådal i nærheden.  Kønt ukrudt var velkomment, og den resterende plæne blev klippet med en alm. saks et par gange om året.

En smuk gammel firbenet træskammel med frynnet lyseblå maling, fungerede perfekt som lavt bord, og i kælderen stod nogle stole med stofsæder, som man kunne tage med ud i godt vejr. Stedet blev hyggeligt og vi sad efterhånden ret ofte med frokosten nede i haven:)

En dag fandt jeg et sted hvor de solgte yndige rosa sonalepelargonier, og det var et sjældent syn dengang. Dengang var pelargonier altid postkasserøde, og jeg brød mig ikke om dem. Sydpå havde jeg set pelargonier i rosa og pink, og nogle der voksede sig høje og træagtige! Dem var jeg fuldstændig faldet for! Så i håb om at denne kunne udvikle sig træagtig, købte jeg min første pelargonie, som jeg plantede i en gammel lerkrukke jeg havde fundet, og satte den på den afskallede lyseblå skammel.

De klædte hinanden helt fantastisk godt! Faktisk skete der noget næsten magisk med både pelargonien og den skammel den stod på. Deres indbyrdes farve fik simpelthen det bedste frem hos hinanden. Tilsammen opstod noget helt tredie, noget der var meget smukkere end de to ting hver for sig. En slags symbiose. Tilsammen gik de op i en højere enhed.

Der skete også noget definitivt med mig. Når jeg tænker tilbage, var det nemlig nettop her jeg blev et rigtig havemenneske! Skønhedssøgende. Altid nysgerrig efter at sammensætte.

Jeg lånte et kamera og fotograferede den mageløse opstilling, mens jeg samtidig følte mig meget sær... dengang var der ikke nogen havemagasinkultur der dyrkede æstetik! Det var enten billeder der prøvede at sælge de nye rene arkitekturtrends, eller det var anvisnings beskrivelser af gøremål. Trin for trin praktiske oplysninger. Æstetik blev nogen gange beskrevet, men ikke dyrket i visuel form som i dag, hvor det er en hel naturlig ting at søge og formidle skønhed. Dengang var tidens store dekorationstrend at sætte et gammel trævognhjul op i indkørslen, men ellers var de fleste haver sådan lidt tilfældig plantet til.
Heldigvis var Middelhavslandene vidunderlig pittoreske og fulde af gemte atriumgårde med slyngplanter op ad alle vægge og kæmpekrukker bugnende af blomster og palmer, rundt om en centreret dam eller springvand. En uspoleret ældgammel havetradition der stammede helt fra Mauernes tid. I denne type haver fandt jeg præcis den klang mit indre stemmejern anslog dengang med pelargonien på sin skammel. Her fandt jeg rendyrket æstetik, og jeg begyndte at samle på specielle terracottakrukker. Jeg syntes det var utrolig interessant, at sammensætte krukkerne med den helt rigtige plante.


Efter endt uddannelse fik jeg tilbudt et vikariat som tegneunderviser på Kunsthåndværkerskolen. I starten blot korte perioder, men efter et års tid havde jeg halvt skema. I mellemtiden var vi flyttet til Århus, og pludselig fik jeg brev om, at jeg var blevet langtidsledig?! Havde jeg ikke haft det antal timer som krævedes? Jeg var jo dog grundig igang med en karriere, og havde fast skema nogle måneder frem, som jeg ville blive nødt til at afbryde!

Hvis jeg ikke havde haft den lange rejse hver dag mellem Århus-Kolding, så havde jeg nok undersøgt sagen nærmere, men jeg var ærlig talt, temmelig træt af de daglige timer i toget. Jeg er heldigvis også god til at se nye muligheder i ændrede omstændigheder, så jeg fik den ide, at ringe til Botanisk have, for at spørge om de kunne bruge en "gratis" Illustrator til nye skilte i Væksthuset.

I telefonsamtalen fik jeg oplyst at de netop havde sendt 2 langtidsledig-gartnerjob til arbejdsformidlingen, hvis det havde interesse?... Det havde i den grad interesse!!! Det havde jeg slet ikke troet var muligt! Tanken om igen at skulle arbejde med planter, føltes som en kæmpe lettelse for mig. Hvor var jeg dog bare heldig!

Her sidder jeg, (24 år gammel) med den mest komfortable del af arbejdet, når der skulle registreres planter.

Det var 9 fantastiske måneder jeg havde som gartner i Væksthuset! Det var faktisk en hel uddannelse i botanik, dyrkning og latinske navne. Det at indgå i et team af dygtige gartnere, og alt det fagsnak som hverdagen bød på, lappede jeg i mig som fløde! Ja, og så hændte det jo også at en plante var i overskud... Jeg fik flere smukke og interessante planter, men vigtigere end en øget samling, var det, at min passion, og viden om planter, voksede helt ind i himlen. Mit liv ville ikke have været det samme, uden denne oplevelse.

Gentagne gange har jeg vaklet mellem, om det var som gartner eller tegner jeg følte det største kald. Den planteskole, hvor jeg havde haft sommerferiejob siden jeg var 15 år, tilbød mig efter et par år, en læreplads som gartner/havearkitekt, men da jeg næsten samtidig blev optaget på Kunsthåndværkerskolen, var jeg ikke i tvivl om at det var den rette vej. Dengang havde jeg så heller ikke lige forestillet mig, at det ville føre til et undervisningsjob, hvilket jeg fandt mentalt udmattende. Så hellere et liv med planter! :-)

Kort efter min periode i Væksthuset, begyndte der så at rulle Illustrationsopgaver ind, og i 5-6 år var jeg free-lance Illustrator. I en periode arbejdede jeg sideløbende som afløser i en blomsterbutik, dels for at holde den grønne interesse ved lige, men også som variation fra det stillesiddende hjemmearbejde.

I 1987 købte vi et lille hus på landet, med en dejlig stor have. På siden: "Haver i mit liv" viser jeg masser af billeder fra den. Den have blev en milepæl for mig, og lige siden har min store interesse været at skabe smukke kombinationer i haven, og om at forene haverummet med min passion for forskellige krukker.

Herunder viser jeg nogle af de kombinationer jeg fik taget billede af fra tidligere, samt nogle fra min nuværende have.

En del af billederne her er gamle papirfoto, som er fotograferet igen med digitalkamera, så kvaliteten er altså ikke i top, men de står for mig som en dejlig æra i mit haveliv. Lige på disse billeder, er der flest lyserøde pelargonier i mine krukker, men jeg har haft mange sukkulenter og aloetyper, agave, agapantus samt palmer i krukkerne, En del har jeg endnu i meget store krukker indendørs, blandt andet 2 dracaena & en yucca som jeg fik for mere end 30 år siden. Flere af mine pelargonier har jeg også haft gennem mange år. Det er sjovt og tankevækkende at ens planter, eller aflæggere af dem, kan følge en gennem måske et helt liv. På billedet herunder er jeg begyndt at dyrke roser, og i potterne bag den hvide kurvestol er det bourbon roserne Madame Pierre Oger (som jeg har endnu) samt Reine Victoria.
I vinduet herunder kan man se hvor mange lyserøde pelargonier jeg havde i stuevinduet, og det kan undre at jeg ikke begyndte at dyrke roser noget før. Deres helhedsindtryk er ganske ens.
Læg også mærke til belægningen her, som jeg var meget glad for. Et kirkegulv´s agtig stenbelægning i støvet gylden/brunmix, med glidende overgang til brug af flade natursten...

... som gradvis bliver til store sten ved bedet. Det hele bindes sammen af trædebregner og bellisblomster i mellemrummende.

Lige da jeg begyndte at købe roser, var jeg så heldig at finde en planteskole med et restlager af hvide marmor-cement krukker i gammel Italiensk stil. Det må have været umoderne der omkring 2002, at købe dem med lidt slid og patina, for de solgte dem også i helt nye og hvide til langt højere pris. Jeg fik købt mig nogle skønne klassiske krukker til mellem 150,- og 250,- kr. pr. stk. En enkelt til 350,- Det er den store herunder i højre side. Den er i to kæmpe dele, hvor jeg knapt nok kunne løfte hver enkelt del.
De passede perfekt til den romantiske stemning roserne gav haven, og jeg var særdeles glad for helhedsintrykket. Omdrejningspunktet i min haveglæde har således været tæt forbundet med flere forskellige typer af klassiske krukker & fuglebade. Vandelementet har jeg haft i samtlige haver, lige siden den første.



















Mit nuværende vandmiljø. Ofte ligger der en stor tudse under hostaen :-)

Vidunderligt når ens vandhul accepteres af naturens beboere





Selv et nok så lille vandmiljø giver en dejlig stemning.


En havesti fra terrassen, i min nuværende have.

Her ses samme sti før den blev forlænget. Dejligt at haver er i evig forvandling.

Mine bedste haveråd ville være:

Del haven op i flere rum, i stedet for blot een stor overskuelig flade. Det er efterhånden et ret almindeligt råd, men det ses stadig alt for sjældent. Det er dejligt at have små sidde/læ pladser fordelt i haven, når lys/skygge skifter i løbet af dagen.

Lav om muligt et langt "kig" gennem haven, uden at det afslører alt hvad haven rummer, men gerne så den leder øjet ad en sti eller mod et punkt derude, for det gør haven dragende. 
Jeg syntes at dette kig bør tage udgangspunkt i det rum hvor du oftest opholder dig i vinterhalvåret, for selv om de fleste slet ikke bruger haven i over et halvt år, er det en stor kilde til glæde og energi, at have en smuk udsigt derud året igennem.

Plant denne udsigt smukt til, så den både tilgodeser hvad der er interessant om vinteren, og med de blomster/vækster du holder af i sommerhalvåret.

Jeg kan varmt anbefale et område med vand, da det giver en masse fuglebesøg. Fuglene foretrækker lavt vand, så de også kan bade. 


3 kommentarer:

  1. Jeg er altså helt pjattet med din havestil!
    Du giver mig også ideer til at putte små vandelementer ind i bedene.En pyt hist og her - det må jeg prøve. Jeg har kun lavet en stor dam. Tak for kikket.

    SvarSlet
  2. Tusind Tak Ingrid, det varmer virkelig :) Jeg kan rigtig godt lide små vandelementer, både halvskjulte og andre hævet op. Fuglene er også meget glade for de hævede, og de lave tiltrækker frøer og tudser, og det føles bare skønt når ens have accepteres af naturens dyr!
    Hjertlig velkommen i haven, og rigtig Godt Nytår til dig og dine kære herfra :)

    SvarSlet
  3. Spændende at følge med i dine haveprojekter fra før. Jeg fik da også lige en idé, jeg så du havde dækket plastikbassinkanterne med timian, selvfølgelig - god idé jeg har meget timian :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...