mandag den 11. marts 2013

Solnedgang på den rigtige side af birken


Om sommeren giver denne kæmpestore birk en dejlig, sval vandrende skygge i de sene hede eftermiddagstimer.

Hvis det ikke var fordi vi trods alt ser en del til solen, så var jeg nok gået i hi! Det går mig altså på at vinteren bare bliver ved og ved! Dejlige tegn, så som at solnedgangen efterhånden foregår i den "lovende" ende af haven, hjælper dog på humøret.

Drivhuset var heldigvis lunt, så jeg fik ordnet lidt omrokering mens solen skinnede. Jeg havde sat 2 pelargonier derud før kulden tog til igen, dem har jeg nu taget ind, for det skulle blive koldere sidst på ugen. Koldere end nu???  Brrrr

De små Netto-stauder fik jeg pottet op i dag, og de står nu sammen med to frøbakker, på en reol helt op ad muren i drivhuset. 2 lyse affaldssække blev klippet op og fastgjort med tøjklemmer, så de fungerer som et beskyttende telt rundt om plantereolen. Jeg håber ikke planterne kan tage skade af frosten nu.

Solnedgangen foregår som sagt på den rigtig side af birketræet nu, og det er et lovende tegn! Smuk var den også, her bag træerne og min lysekrone på terrassen! :)

17 kommentarer:

  1. Men du! Så vackert! Så otroligt smart att låta ljuskronan fånga ljuset av solnedgångarna. Njutbart. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bettina! Ja, jeg er glad for denne gamle lysekrone på min overdækkede terrasse, ikke mindst fordi den fanger solens stråler, både den lave vintersol, og som nu det tidlige forårs solnedgang! Den danner tit små regnbuer i min stue, så den er smuk på flere måder! :)
      Hav en god aften!

      Slet
  2. Sjov måde som jeg også selv har brugt,at registrer solens højde et bestemt sted,og vide foråret er tæt på,selvom det tilsyneladende er lidt trist pt. i DK?
    Håber dine planter klarer sig i drivhuset:)
    Ha en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan! Ja, man føler sig lidt tættere på naturen... sådan lidt indianeragtig, når man bruger solens højde, eller punkt hvor den går ned, i forhold til nogle mærkepunkter. Jeg kan ihvertfald ikke lade være! :)
      Ja, vi har frostvejr og stærk blæst samtidig, det er meget koldere nu end i vinters :(
      Vinden skulle heldigvis aftage lidt i løbet af ugen, men det bliver samtidig koldere temperaturmæssig.
      Tusind Tak, jeg håber sørme også mit lille beskyttelses telt i drivhuset kan gøre en forskel! :)
      Hav en fortsat god dag!

      Slet
  3. Det ser så smukt ud med solnedgang i lysekronen..:-)

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  4. Tusind Tak Lisbeth! :)
    Jeg ønsker dig en dejlig dag fortsat!

    SvarSlet
  5. Fin idé med den lysekrone, det må være dejligt, når solen skinner igennem prismerne ind i stuen.
    Sjovt nok tager jeg også bestik af årstiden ved at se, hvor solen står op og går ned. Tænk i aften var det næsten lyst til kl. 19. Så vi må bare væbne os med tålmodighed lidt endnu, pludselig kommer foråret :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så dejligt at det er lyst længe nu, jeg gik med Luna ved 18:30 tiden, og det var lyst nok til at gå inde i skoven, på den sti der løber langs skovbrynet. Når man kigger ud mellem stammerne fra den sti, så kan man se vest/nord himlen tydeligt, og det er så smukt om sommeren hvor himlen gløder et par timer efter solnedgang. I aften så himlen ud præcis som om sommeren, så det skal nok snart blive forår! :)

      Slet
  6. Smuk solnedgang. Godt fanget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Tak! :) Ja, det var faktisk fordi solen nu går ned så langt mod højre, at den skinner mig lige i hovedet når jeg sidder ved pcén :)
      Ha en god aften!

      Slet
  7. Godaften Alice.Rigtigt smukt billed med solen der skinner gennem din flotte lampe.
    Dejligt at vi trods alt har solen,selv om det er rigtigt koldt.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften Jette! Ja, det er en dejlig trøst her i frostdagene, at vi har solen, selvom den ikke varmer så meget, så er lyset opløftende! :)
      Hav en dejlig dag!

      Slet
  8. Ja akkurat det ja jeg også merke til i dag, at solnedgangen har flyttet ganske langt på seg :) Vi tar da med de tegnene vi finner?! Ha en flott ny uke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så dejligt at se hvor stærkt det går i øjeblikket, og vi har brug for hvert lille tegn på at foråret er på vej! :)
      Ha en dejlig ny uge!

      Slet
  9. Hej Alice.
    Sikke en smuk lysekrone du har.
    Jeg længes i den grad også efter forår, jeg er ved at være rigtig godt træt af både krykker, sne og kulde, så nu må det godt nok gerne snart få en ende!
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene og Tak! Jeg er også glad for lysekronen, det er en jeg selv har pyntet med prismer & lysmanchetter for en 10-12 år siden. Jeg er meget glad for den på min overdækkede terrasse! :)
      Som om sne,is og frost ikke var nok... det lyder virkelig hårdt oveni at skulle bruge krykker! Jeg ønsker dig en rigtig god bedring, og en forhåbentlig dejlige ny uge!!! :)
      Venlig hilsen Alice

      Slet
  10. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...