Del 3: Røde terracottakrukker

Jeg tager lige tråden fra de sidste dage op igen, og viser nogle røde krukker, blandt andet nogle det er malet, for at dæmpe farven. Allerførst en rød krukke jeg ikke kunne drømme om at male, for den har så meget personlighed sådan som den er:

Den har lidt kalkpatina, og derudover har den mange toner af rød/brun. Det er en sydlandsk krukke, så det må have noget at gøre med deres ler eller traditionelle forarbejdning, som gør denne smuk, hvor mange af de røde der tidligere solgtes herhjemme, virkede som om der var blandet farvestof i leret.

Den type krukker jeg nævnte, som ser ud som om der er farve i leret, viser jeg et eksempel på herunder. Jeg har haft den malet engang, men tilsyneladende med lidt for tykt lag, for malingen er næsten helt skallet af. Det er bestemt ikke ucharmerende med det afskallede maling, men dens meget orangerøde vil stikke af fra helheden i min samling af krukker.

Samme krukke med et nyt, ultratyndt lag lysbeige maling, og straks passer den bedre ind i de toner jeg syntes fremhæver planterne, uden selv at skrige på opmærksomhed. (husk at male rigeligt ned på indersiden af krukken, det er grimt hvis jorden ikke dækker)

De orangetonede terracotta har jeg et had/kærligheds forhold til... for med den rette klare pink pelargonie plantet i, er der næppe en type krukke som giver mere middelhavsstemning, men på den anden side, vil jeg gerne have en helhed mellem haven og terrassen med krukkerne, så jeg har forlængst valgt at bruge krukker indenfor en blød farveskala, og derfor begyndte jeg at male de krukker jeg ikke nænnede at smide ud.

Krukken til højre er ligeledes en som blot har fået et mælketyndt lag maling jævnt fordelt, hvor den til venstre er malet med dækkende lag og en afsluttende kalk-effekt, ved at duppe med lys maling, med en grydesvamp. Laget er blevet lovlig tykt og den har på 12 år afskallet lidt, men indenfor grænsen af det charmerende syntes jeg. den har også fået lidt alger, så malede krukker kan altså godt få naturlig patina.

Herunder endnu et eksempel på en rædselsfuld rød krukke, af en type alle sikkert kender, for den blev solgt meget for nogle år siden. Jeg bragte den hjem fra vores henstillingsplads, for at plante en rød rose jeg har gravet op, i håb om at finde en ny ejer til den som værdsætter røde roser.

Jeg malede den meget hurtigt og sjusket (med malingen jeg brugte i min stue) og på trods af den hast den er malet med, syntes jeg egentlig den er brugbar i det nye look.  Den store røde krukke til venstre er naturlig kalkudtræk.

Jeg vil igen lige vise et eksempel på naturlig patina, som inspiration og påmindelse om hvor tilfældigt patinaen farver krukken. Det kan være godt at se, så man ikke fortvivler helt over ikke at kunne male sin krukke ens hele vejen rundt.

Fra dagen er der et par deprimerende snebilleder. Jeg prøver at holde en snefri sti til drivhuset, for at holde sne væk fra drivhus-skydedøren... men ak, det er svært at få fjernet det hele. Som man kan se, sneer det stadig... der er fnug i luften på billedet. Jeg håber I er mindre ramt af sne! :-)

Til slut et billede fra slutningen af 80érne. Her sidder jeg ganske godt tilfreds med mit sydlandske hjørne... men læg mærke til hvor røde alle terracottakrukker var dengang, godt at man i dag kan få nogle smukke afstemte krukker. (krukken under mine knæ er den jeg købte i spanien)

Sommerstemningen er der jo så ikke noget i vejen med! :)