Den smukkeste årstid er lige om hjørnet

Sommeren er som et festfyrværkeri af mildhed, solvarme, frodighed & blomstring, dufte, fuglesang og insektsummen.. kort sagt en overflod af liv og glæde som vi hengiver os til i ren nydelse efter vinterens goldhed. Det kan derfor være med vemod at man nu ser naturen og havens planter trække sine safter tilbage til roden og gøre sig klar til at gå i vinterhi. Heldigvis er denne proces så eventyrlig smuk, at man let om hjertet kan acceptere livets evige kredsløb. I mine øjne er efteråret den smukkeste årstid i naturen. Jeg elsker lange traveture på en solrig efterårsdag med klar kølig luft og kan næsten ikke vente til skoven igen ser sådan her ud.

Haven byder heldigvis stadig på blomstring, mens jeg venter på efterårets smukke farver.

Jeg har det på denne årstid, som om jeg lidt ærbødigt på et sølvfad, giver min have tilbage til naturen og dens varetægt. Sommeren igennem har jeg luget, vandet og gødet og har pillet syge blade og stilke fra planterne. Jeg har gjort mit bedste for at plante hver eneste vækst på en plads hvor den kan trives bedst muligt og hvor dens særlige klang stemmer smukkest i symphonien. 
Men når September glider mod Oktober, trækker jeg mig tilbage og betragter min have på samme måde som man kan nyde smukke scenerier i naturen. Man er gæst derude, en tilskuer. Det er forbundet med store oplevelser og følelse af lykke, men man blander sig ikke i det... man begynder ikke at lave ændringer... man snuser bare ind og suger til sig... og tankerne svæver højt :-)
Sådan nyder jeg min have mens væksterne forvandles i gyldne toner til jordfarvede frøstande med rimfrost eller når sneen beskriver bedenes konturer i bløde hvide former.