Regn og lilla have

Tænk, at man kan savne regnvejr, og blive så glad når det "endelig" regner. Dejligt har det været at have overskud til andet end at rende med vandkande morgen og aften, så jeg har fået plantet et par nye stauder, samt flyttet et par andre. Selv efter disse dages regn, konstaterede jeg at flere steder er jorden helt tør 15-20 cm under overfladen.

 

Espalieret er færdig nu, bemærk de små fine træknopper på hjørnerne. Erinnerung an Brod (på venstre side af espalieret) har sendt et nyt højt skud op, så Scepter´d Isle må have været grøn af misundelse over ikke at være en klatrerose, for ikke alene har den sendt 7 lange skud til vejrs som bugner af knopper, men en af dem er lige så højt som EaB og kæmpeverbenaerne! (det ses i midten)

Det er da en mageløs smuk kombination med Scepter´d Isle, purpursolhat og kæmpe Verbena. (det høje skud ses her helt til venstre)

Der har vist været afholdt et lykkeligt bryllup i haven i nat :-) Det er Geoff Hamilton som her trøster sig med enten Noel Sutton eller Mammoth Mid Blue.(jeg såede dem begge, men der gik kludder i at holde rede på dem) Geoff Hamilton var tidligt på den i år og netop afblomstret, da vi fik varmt og tørt vejr. Kun få af blomsterne kunne åbne sig helt, og da vi endelig fik regn, var staklen lige begyndt at blomstre igen.

Her er Martine Guillot smykket med diamanter af regndråber.

Midt mellem regnbygerne, opstod pludselig et lille hul mellem de mørke skyer, og haven blev badet i det smukkeste lys...

Almindelig solskin som her, ser jo også dejligt ud, men der er nu et særlig magisk lys over de 2 foregående  billeder.

Bag mit nye drivhus har jeg plantet alle de kæmpe verbena jeg ikke kunne finde en plads til i bedene.
Jeg er ved at lave en mistbænk omkring dem, i håb om at jeg kan overvintre dem under glas, og så tage stiklinger af dem til foråret. Jeg har læst at de skulle være lette at stiklingeformere.

Jeg syntes det ser fuldstændig vidunderligt ud med så mange kæmpe verbena, og især sammen med lathyrus. (det er i øvrigt vores pottede juletræ i forgrunden :-))

Jeg holder så meget af deres farve og højde, og det har inspireret mig til at bestille to Veilchenblau klatreroser, som har omtrent samme farve og småblomstrende udtryk. På den måde håber jeg at kunne nyde denne dejlige stemning allerede i forsommerhaven.

Til slut lige et nærbillede af foregående billede, for bedre at kunne se de høstfloks som var i haven da jeg flyttede ind. Jeg har købt et par stykker mere, som dog ikke blomstrer endnu. Jeg glæder mig også rigtig meget til den  mørkbladede sølvlys blomstrer.
Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend! :-)

Allerede sensommer??

Jeg kan slet ikke forstå vi allerede har August måned! Det har været en kanon sommer indtil nu, hvor alle planterne næsten eksploderede i vækst og blomstring, og jeg har vandet og nippet afblomstret i ét væk, og nydt hver eneste dag i haven. Jeg har ikke arbejdet på nye bede som de 2 foregående år, og undrer mig derfor lidt over at jeg har kunnet bruge så meget tid i haven, at mere end 2 måneder bare er fløjet afsted!

Heldigvis er sommeren jo langt fra slut, men jeg syntes altid at det er lidt vemodigt når forsommer floret afløses af sensommerens blomstring. Det er nok noget med de billeder man har i hovedet, af floks og solhat med rimfrost fra de tidligste frostnætter... Ja, og da jeg endnu har et hjemmeboende barn, betyder August jo også, at sommerferien er ved at slutte.

Jeg nyder haven, som stadig er utrolig frodig og med en del blomstring til gode, men vemodet strejfer mig, ligesom en svag duft der lige bølger forbi én, og vækker et minde...

Disse to planter binder hele min have sammen i øjeblikket. De er begge plantet rundt om i haven, og slår smukt tonen an for de øvrige blomster. Tilsammen er de også helt uimodståelig smukke. Her vokser de op ad det nye drivhus, hvorfra billedet er taget. I baggrunden ses skoven bag havehækken.

Her går de igen ved en af rosenbuerne, sammen med klematis og humle.

Men ellers er det purpursolhat ´Magnus´som særlig præger haven lige nu.

 

 

 

I forgrunden er det Scepter´d Isle, som i år har overgået sig selv: Masser af store perfekte blomster i begyndelsen af Juni, og nu har den en utrolig tilvækst med 6 høje grene der bugner af knopper, og en gren som er næsten lige så høj som kæmpe-verbena. Har alle Austinroser en lille klatrer i maven? .-)

Udover ´Magnus´ har jeg vist en anden sort i forgrunden, den hed bare purpursolhat da jeg købte den.

Den har smallere kronblade som ikke hænger ligesom hos ´Magnus´.

´Magnus´

Et stemningsbillede af nogle planter jeg holder meget af: Den spanske bakkestjerne i krukken, overlevede vinteren i drivhuset, og akkompagneres af brudeslør og liatris, og perovskia ´Little spire´ springer også snart ud.

Her blomstrer bjerghulsvøb sammen med den duftende rose Margaret Merril, som endnu er ganske lille her hos mig.

Endelig fik nøkkerosen 2 blomster, hvoraf denne er udsprunget. Den står i bassinet nede i den skyggefulde ende af haven, hvor mange vækster derfor blomstrer lidt senere.



Det bedste ved August er mine elskede violfrøstjerner

Der er stadig enkelte roser som blomstrer, og jeg foretrækker det egentlig sådan, fordi man nyder den enkelte blomst mere, og i særlig grad de der blomstrer langt ind i efteråret.
Det er nok mest derfor at jeg har flest af de flergangs-blomstrende, for egentlig syntes jeg at rosernes hovedblomstring er så overdådig, at det næsten er for meget af det gode, med mindre at man kan begrænse sig til at have færre, men godt integrerede rosenbuske i haven.

Jeg har vist sagt det før, men jeg er virkelig ked af at jeg ikke rigtig får kommenteret særlig meget i øjeblikket, men tiden ved pcén er virkelig begrænset. Jeg oplever næsten daglig lige at kigge ind på en blog og begynde at læse og nyde billeder, så koger risene over eller noget andet hænder... og jeg farer ud for at ordne... glemmer alt om det indlæg jeg ville læse, og laver alt muligt rundt om i huset eller haven... når jeg så et par timer senere sætter mig igen, har jeg gerne en bestemt grund: checke vejret eller en bestemt plante, og klikker bare alle sider ned uden at undersøge det nærmere. Men det tror jeg nu at I alle sammen godt kender! :-)
Jeg ønsker jer alle en dejlig weekend!

Solen er deres bedste ven

Pelargonierne i vægdrivhuset nyder hedebølgen, mens resten af haven kun lige klarer sig på de overlevelses-sjatter jeg lister rundt og giver dem morgen og aften.

Jeg har samlet og dyrket pelargonier siden jeg var midt i 20'erne, og  når jeg i dag betragter blomstringen, undrer det mig, at jeg ikke begyndte at dyrke roser mange år tidligere end det var tilfældet... for helhedsindtrykket under blomstringen, minder de da lidt om hinanden.

 

Lørdag holdt min datter og hendes kæreste en stor fælles fødselsdagsfest for familie og venner. De fylder begge år i Juli, og i anledning af tilsammen at fylde 45 år, holdt de stor fest. Det var rigtig hyggeligt, og en heldigt valgt aften, som blev årets første tropenat, og helt uden regn på trods af varsel om voldsom regn.
Lige nu drypper det derude, og jeg håber på en ordentlig skylle, for haven trænger så meget til regn! I morgen skulle det blive mere moderate temperaturer, og jeg glæder mig rigtig meget til igen at kunne være ude i haven en hel dag, og få jord under neglende! :-)

Jeg ønsker jeg alle en dejlig ny uge!

Fødselsdag og sysler under hedebølgen

I anledning af min datters fødselsdag i onsdags, dækkede jeg det store bord op i haven, og plukkede denne buket til bordet. Vi endte dog med at tage ud til vandet og spiste kinesisk buffet take-away på en badebro i aftensolens stråler. Efter middagen og havbad, fik vi kaffe og kage herhjemme.

I ugerne op til hedebølgen, arbejdede jeg på dette espalier, som næsten giver associationer af noget indisk, syntes jeg. Jeg er blevet så vild med den farve som den er malet i, så jeg har siddet i skyggen under hedebølgen og malet flere ting i samme farve, blandt andet min lysekrone som før var sort:

Den er blevet meget smukkere i den lidt irgrønne farve, og har fået et langt mere luftig udtryk. Før var selv fake-stearinlysene sorte.

 

Lysestagen her står nu på bordet under lysekronen. Det er en moderne efterligning af de gamle kirkestager, i noget mørkt metal. Den hang i drivhuset før jeg malede den, men nu er den bare så smuk at den bliver i stuen. Jeg gav den også nogle nye porcelænsblomster, som jeg længe havde haft liggende.

 

Heldigvis blev denne messing-lysestage en smuk erstatning i drivhuset, efter den havde fået samme maling.

Jeg har længe overvejet at male det hvide aluminiums cafe sæt i en grøn farve, for selvom jeg syntes at hvide havemøbler er indbegrebet af romantik, så bliver det for skarpt og blændende i sollys.

 

Efter et lag af den maling jeg gav espalieret, blandede jeg gul og hvid i en sjat maling, som afslutning, fordi disse møbler gerne må fremstå lidt mere lysegrønne end den støvet blågrønne/ir-farvede maling som jeg havde brugt til espalieret:

 

Den øverste stol her, er fra aluminiums-sættet, mens den nederste er en plastic version af de gamle støbejern havestole. Jeg fandt sådan to på henstillingspladsen engang, men havde aldrig fået dem malet. Nu er hele sættet malet ensartet, og det hænger meget bedre sammen at have dem på skyggepladsen på terrassen.

 

Det er altså hvad jeg har brugt tiden under hedebølgen til, så jeg har ikke rigtig haft tid til at kigge indenfor i blogland. Morgen og aftentimerne gik med at give overlevelses sjatter af vand til havens mange tørkeramte planter, samt pudsning af de roser der nærmest var færdige på en enkelt dag i heden! Ja, og så turen i skoven morgen og aften, samt dasen i sofaen når det blev alt for hedt i skyggen udenfor.

Jeg håber I alle får en dejlig weekend, og nyder varmen og den hvile som uvægerlig følger med når det er så hedt, :-)

Middelhavets sol på besøg

Solen bager skånselsløst ned over bedene, som om vi befandt os langt mod syd. Uheldigt med den stærke sol og høje temperaturer, når vi ikke har fået mere regn før varmenbølgen kom. Klokken er omkring 11.00 her, og det er allerede ulideligt at være ude i solen. Luna skal i hvert fald ikke nyde noget!! :

Udover at have parasollen slået op, har jeg hængt et badeforhæng op fra Terrassens tag, for at give skygge og mere behagelig temperatur. Under parasollen er det lige til at holde ud at være, hvis man slår den op før fliserne er varmet op af solen:

 

Pladsen bruger vi stort set kun når der er hedebølge, så her er mange selvsåede planter mellem fliserne, hvilket jeg holder meget af.

 

Dette er udsigten fra pladsen under parasollen

 

 

Roserne er ved at være færdig med blomstringen for denne gang, og afløst af kæmpe verbena, violfrøstjerne og solhat. Røllikerne er dog stadig i fuld flor, det er utrolig så længe de blomstrer.

 

 

Middelhavs prydløg er nye hos mig, og jeg er dybt betaget af dem. De har en vidunderlig farve og bierne er lige så glade for dem som jeg:

 

Nogle få roser blomstrer stadig, her er det en hel buket af Leonardo da Vinci.
Jeg håber I nyder sommervarmen, selvom det næsten kun er på stranden man kan holde ud at være når det er så varmt som nu. Men om aftenen er det rigtig dejligt! :-)

Favoritrosen

Jeg elsker roser, og de har været en central del af mine haver siden jeg læste en artikel om selskabsplanter til roser, for det var præcis de planter jeg allerede dyrkede i mine bede! Jeg havde således altid haft "rosenbede" blot uden roserne! Herefter dykkede jeg dybt ned i rosen litteraturen, og en passion var født!

 

Den underskønne og vidunderligt duftende Crown Princess Margareta har alt det som gør den til en af mine favoritroser, og det er hvad den er, i disse dage. En så glad, varm og generøs farve og udstråling, og så med den skønneste frugtagtige duft, som uden tvivl er min favoritduft.

 

Billederne er af samme klase med nogle dages mellemrum:

 

For et par uger siden var det Buff Beauty som indtog pladsen som min favoritrose, af de selvsamme kvaliteter:

 

 

Et par dage senere var Pegasus den smukkeste rose jeg nogensinde havde set:

 

Gloire de Dijon tog vejret fra mig i begyndelsen af Juni, da den endelig blomstrede helt vidunderligt og med en duft som den dyreste parfume.

En sart skønhed som Wollerton Old Hall er da fuldstændig bjergtagende! Den var da også min favoritrose den dag billedet blev taget. Duften er utrolig stærk af Myrra, som jeg syntes er en dejlig duft.

 

 

Paul´s Himalayan Musk vokser som et vilddyr, som en kæmpe bønnestage på himmelflugt! Men se så de uskyldsrene smukke hvidrosa blomsterklaser med himmelsk duft. Da kan man ikke andet end at velkomme den til at indhylde hele haven, og gerne helt op i himmelen med.

 

New Dawn var min allerførste favoritrose, længe før jeg kom til at kunne lide roser generelt. Klatreroser kom i min terminologi ikke ind under egentlige roser (som jeg ikke brød mig om, fordi jeg dengang kun havde set ensfarvede rosenbede med nedklippede roser) New Dawn er stadig uundværlig i min have.

Queen of Sweden er min øjesten når den blomstrer, en så sirlig og smuk blomst skal man lede længe efter!

 

 

Da Nahéma endelig blomstrede, var jeg helt solgt til både dens skønhed og duft:

 

 

Coral Dawn´s blomster har lige det der ekstra velformede som giver association til nogle af de smukkeste gamle teroser og hybrider. Den er helt undværlig i min have. Den vokser lynhurtigt lodret op til mandshøjde, og forgrener sig fint deroppe i højden, næsten som en opstammet rose.

 

 

 

 

Leonardo da Vinci plejer at åbne sig i meget stærk cerise farve, men lige pludselig blomstrede den i præcis de rosa farvetoner, som gjorde at jeg faldt pladask for den for et par år siden:

 

 

 

Erinnerung an Brod holder sit midsommershow, og indhylder haven i et ganske specielt stemningsleje, det er en mageløs smuk farve og fin gammelroseduft:

 

Men skulle jeg blive forvist til en øde ø, med kun mulighed for at tage éen rose med mig, da valgte jeg nok den gamle originale mosrose Common Moss, som menes at være sport af rosa Centifolia Major, som den er identisk med, bortset fra mosset på bægerbladene.

Dels er det fascinerende at kunne nyde en rose i sin have, som blev dyrket for flere hundrede år siden. Centifolieroser er også de oftest portrætterede roser i malerkunst, så da jeg opdagede at disse roser stadig eksisterede i levende live, fik den som den første rose, en plads i min have.

Jeg glæder mig hvert år, til dens hemmelighedsfulde og fascinerende knopper åbner sig, og afslører en rosenskønhed, som for mig er essensen af hvad en rose er.

Det er nok et billede jeg fik i min barndom, da jeg læste min mormors bog om Tornerose som sov bag tjørnehækken, som jeg i glimt mindes når jeg betragter denne rose springe ud. Ligesom dufte kan bringe en tilbage i tiden, kan en rose altså påvirke en på samme måde :-)


Anne fra Moseplassen har taget initiativ til at vi indsender link om vores favoritroser, og her kan du se mange flere roser: http://moseplassen.com/2013/07/utfordring-vis-oss-din-favorittrose/#more-32288