fredag den 16. august 2013

Regn og lilla have

Tænk, at man kan savne regnvejr, og blive så glad når det "endelig" regner. Dejligt har det været at have overskud til andet end at rende med vandkande morgen og aften, så jeg har fået plantet et par nye stauder, samt flyttet et par andre. Selv efter disse dages regn, konstaterede jeg at flere steder er jorden helt tør 15-20 cm under overfladen.
 

Espalieret er færdig nu, bemærk de små fine træknopper på hjørnerne. Erinnerung an Brod (på venstre side af espalieret) har sendt et nyt højt skud op, så Scepter´d Isle må have været grøn af misundelse over ikke at være en klatrerose, for ikke alene har den sendt 7 lange skud til vejrs som bugner af knopper, men en af dem er lige så højt som EaB og kæmpeverbenaerne! (det ses i midten)


Det er da en mageløs smuk kombination med Scepter´d Isle, purpursolhat og kæmpe Verbena. (det høje skud ses her helt til venstre)


Der har vist været afholdt et lykkeligt bryllup i haven i nat :-) Det er Geoff Hamilton som her trøster sig med enten Noel Sutton eller Mammoth Mid Blue.(jeg såede dem begge, men der gik kludder i at holde rede på dem) Geoff Hamilton var tidligt på den i år og netop afblomstret, da vi fik varmt og tørt vejr. Kun få af blomsterne kunne åbne sig helt, og da vi endelig fik regn, var staklen lige begyndt at blomstre igen.


Her er Martine Guillot smykket med diamanter af regndråber.


Midt mellem regnbygerne, opstod pludselig et lille hul mellem de mørke skyer, og haven blev badet i det smukkeste lys...



Almindelig solskin som her, ser jo også dejligt ud, men der er nu et særlig magisk lys over de 2 foregående  billeder.

Bag mit nye drivhus har jeg plantet alle de kæmpe verbena jeg ikke kunne finde en plads til i bedene.
Jeg er ved at lave en mistbænk omkring dem, i håb om at jeg kan overvintre dem under glas, og så tage stiklinger af dem til foråret. Jeg har læst at de skulle være lette at stiklingeformere.


Jeg syntes det ser fuldstændig vidunderligt ud med så mange kæmpe verbena, og især sammen med lathyrus. (det er i øvrigt vores pottede juletræ i forgrunden :-))


Jeg holder så meget af deres farve og højde, og det har inspireret mig til at bestille to Veilchenblau klatreroser, som har omtrent samme farve og småblomstrende udtryk. På den måde håber jeg at kunne nyde denne dejlige stemning allerede i forsommerhaven.


Til slut lige et nærbillede af foregående billede, for bedre at kunne se de høstfloks som var i haven da jeg flyttede ind. Jeg har købt et par stykker mere, som dog ikke blomstrer endnu. Jeg glæder mig også rigtig meget til den  mørkbladede sølvlys blomstrer.
Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend! :-)

15 kommentarer:

  1. Smukke billeder fra din dejlige have. Ja, billedet med verbena og drivhuset i baggrunden er vidunderligt - lækker kombination (men lidt synd at juletræet stikker op) :-)
    Vokser ærteblomsterne op ad verbenaerne, eller på stativer som man bare ikke kan se?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Gitte! Ja, ærgeligt at jeg ikke lige opmærksom på at juletræet var med i billedet! Ærteblomsterne er sat ved et kastaniehegn (90cm højt) på deres videre færd opad, har de brugt kæmpeverbenaerne som støtte! :-)
      Med sommerhilsen
      Alice

      Slet
  2. Jamen, Alice, du har da bare den yndigste have! Det er altid sådan en fornøjelse at se billeder derfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Tak Nana!! :-)
      Med sommerlige hilsner
      Alice

      Slet
  3. Hvor er det et smukt espaliere, elsker den lysegrønne farve. Beundrer også dit drivhus og alle de skønne stauder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Tak Sussi!! :-)
      Fortsat god sommer!
      Hilsen Alice

      Slet
  4. Altså Alice
    Det er ikke for ingenting, du har kaldt din blog Alice i Eventyrland, det er jo et helt eventyrland, det må være fantastisk at se det live, men du er helt sikkert også god til at tage billeder af det. Du har mange smukke planter i din lille have og får dem placeret helt rigtigt.
    Kh Lisbeth
    PS Martine ser fantastisk ud med regndråber, den kender jeg ikke, du finder hele tiden roser, som jeg må eje :) Jeg synes ikke, jeg kan finde billeder af Old Wollerton Hall, som jeg har anskaffet mig efter at have set den hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Tak Lisbeth! Det ville altså være superhyggeligt hvis du kom på besøg engang ved lejlighed. Du er hjertelig velkommen!
      Jeg elsker at sammensætte planter, og har svært ved at styre mig hvis jeg øjner en bedre kombination, så jeg kan sagtens finde på at flytte planter i løbet af sommeren. Jeg kan kun sammenligne det med, at det er som at male et billede... blot med planter i haven. Jeg elsker den proces!
      Jeg stødte på et billede af Martine Guillot på Rosenposten, og de beskrev den tilmed meget rosende, så den måtte jeg bare have! Jeg har bestemt ikke fortrudt det, den har utrolig smukt formede blomster og fin, fin duft!
      (Wollerton Old Hall har jeg billede af på siden: Roser, men også i indlægget om yndlingsrosen. Den har ikke blomstret så meget endnu, da den blev plantet ved nytårstid og frosten var hård ved den, så den kom sent igang. Nu har den et årsskud på 1½ meter, så den skal nok komme igang! :-)
      Kh Alice

      Slet
    2. Ups... indlægget med billede af Wollerton Old Hall hedder: Favoritrosen!
      Ellers kunne man vist lede længe....

      Slet
    3. Jeg har lige skrevet en kommentar til dig under roser :)

      Slet
  5. Otroligt vacker spaljé! Ovanligt och fint att den är målad i grönt också.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Tak Bettina! Jeg sigtede efter en lidt mørkere tone, men jeg kan nu rigtig godt lide denne irfarve. Det er sådan et klassisk farvesyn fra tårne og skulpturer i byerne, men lidt usædvanlig i en have. Jeg kan godt lide sådanne elementer som i glimt minder én om noget historisk/klassisk.
      Sommerhilsner fra Alice.

      Slet
  6. Fantastiske espalier!...og dine nydelige roser:)
    Ønsker deg en fin helg:))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind Tak Inger Marie! Jeg glæder mig usigeligt til klatreroserne ved espalieret vokser til og fletter sig ind i det og hænger over det! Kan helt drømme mig væk ved tanken.... :-)
      Hav en dejlig dag fortsat!

      Slet
  7. Tak for de dejlige billeder fra din smukke have.
    Så mange skønne blomster du har.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...