Vinranke... en undværlig plante... særlig på denne årstid

Dette er min udsigt til haven fra siddepladsen i stuen. Mit blik drages igen og igen mod dette syn, og lige pludselig må jeg bare lige ud og vandre en runde i haven :-)

I år glædes jeg særlig over den frodighed der er opstået op ad pergola-stolpen. Vinranken er i sommer nået helt op til taget og kan begynde at vokse langs tagkanten til næste år. I begyndelsen af sommeren plantede jeg derudover en Wisteria som har vokset sig mandshøj på 3 mdr. Jeg har ladet den sno sig nogle gange om stolpen, for det bliver så dekorativt når den om nogle år har fået kraftige stammer uden løv.

 Jeg glæder mig til synet af modne gulgrønne druerklaser, gennemlyst af solen

Vinranken er en grøn drue jeg købte i 2007 til min tidligere gårdhave´s pergola. Desværre vedblev den at være ranglet og standsede nærmest i vækst da den var 1½ m. Tjaaa . . held i uheld måske . . . for da jeg flyttede til denne have i 2011, var der ikke noget at miste ved at prøve at grave den op og plante den her ved den sydvendte pergolastolpe. Der skulle dog gå et helt år før der endelig skete noget, men i år har den fordoblet sin højde og nyvæksten ser sund og lovende ud.

Nedenstående røde drue blev plantet samtidig med den grønne for 5 år siden. Allerede efter 2 sæsoner havde den udfyldt sin tildelte plads! På billedet herunder er det dens fjerde år i haven. Den bredte sig lige så langt ud til venstre side for stolpen, som på den højre halvdel der ses her. Skøn frodig plante med masser af mørke druer hele sensommeren og indtil frosten. Jeg vovede ikke at grave denne plante op for at tage den med mig, men det var vemodigt at flytte fra den.

Det var en vidunderlig velkomst at få, når man passerede under vinrankerne på vej fra havelågen til hoveddøren



Jeg elskede denne lille gårdhave med den eventyrlige udsigt over engen, og med skoven som baggrund. Selvom det var meningen at det skulle handle om vinranker, bliver jeg dog lige nødt til at vise udsigten herfra, hvis man vender sig mod venstre...  og går helt tæt for at dufte... Uhmm.

Den grønne drue skulle have vokset i pergolaen ovenover New Dawn, men den havde andre planer :-)

Havde nær glemt endnu en "vinranke" jeg er særdeles glad for. Møblet her stod i et nedlagt husmandssted mine forældre købte i 1975. Den meget gamle 3-længede gård var med stråtag og bindingsværk, og møblet var ligeledes meget gammelt med ormehuller og mange lag maling. Da vi fandt det var det malet i en meget lys duchet grågrønlig farve, som iøvrigt er utrolig populær i dag. Dengang brød ingen af os om farven og min mor gad ikke beholde møblet, så jeg fik det og afsyrede det. (Det gjorde man med alt gammelt malet dengang) Da jeg for nogle år siden ønskede at male det hvidligt opstod der en ubalance i helheden fordi jeg jo havde vænnet mig til at se træårer og knaster der opblødte møblets konturer. Jeg var så heldig at finde denne lille charmerende knagerække, dvs. den var i mørkt træ og virkelig kitchet, men pålimet møblets øverste skuffe, og derefter malet så det så ud som den altid havde siddet der, syntes jeg den virkede samlende på møblet. Jeg elsker ihvertfald dette møbel. Håndtagene er iøvrigt valgt i nøjagtig samme farve som malingen på møblet da jeg fik det, for ligesom at afrunde dets historie :-)