fredag den 26. oktober 2012

Virichic....

Allerførst: Jeg har lige lagt disse dejlige løg, blomstrings tiden indikerer at de vil afløse hinanden, men hvor ville det se eventyrligt ud hvis de blomstrede samtidig:


Dernæst: Jeg faldt for denne tulipan pga dette foto i et on-line katalog, Virichic hedder den:

Men da jeg modtog løgene viste pakkens foto en tulipan i stærk skrigende pink, med lange vredne uregelmæssige kronblade. Jeg var lige ved at ringe til firmaet for at beklage mig, da jeg prøvede at google Virichic. Det ser ud som om at den faktisk kan variere meget i farverne, fra mørk, gennem alle pink toner til helt sartrosa. Selvom dette giver lidt håb for mig om at tulipanen kan blive køn, så er den alligevel meget langt fra den yndige rosa/lime på "salgsbilledet". Jeg har lagt løgene i en potte, og håber nu på det bedste... men syntes jo nok at mine 41 kr. + porto, er givet lidt tvivlsomt ud. Har nogen erfaring med Virichic ?

Solen skinner så dejligt nu, og på runden i haven, tiltrak dette lysbadede skønne skue mig lige:

Jeg håber Bakkestjernens frø kan spredes og spire herinde, så jeg kan prikle nogle småplanter næste år
I øjeblikket er det vidunderligt at have et nok så lille drivhus, nu hvor der ikke er ret meget tilbage i haven. Mit er godt 3 kvm, men jeg har plads til en "egoist" hyggekrog, en vin op ad væggen samt mange middelhavsplanter, som stadig trives derude. Det er også godt til overvintring af sarte vækster. 

4 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå, du føler dig lidt snydt, det er da en fæl farve, jeg håber at det er den du har set i on-line kataloget, du får at se, men man kan aldrig vide. Jeg kender ikke tulipanen af det navn, så jeg har ingen erfaring.
    Du får godt nok plads til meget i dit lille drivhus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth Ja jeg håber virkelig det blir den rosa/lime, ellers bliver jeg nødt til at overtale dem til at ændre katalog-foto´t så folk ikke føler sig snydt. Men... der er da håb endnu :)
      Plantereolen i væksthuset hjælper godt til at pakke tæt, og får planterne højere op i den lune luft, men jeg kunne godt bruge et større drivhus :)

      Slet
  2. Fantastiske billeder.....og overflod af alverdens gevækster :O)

    SvarSlet
  3. Tusind tak Susanne :) Ja, jeg har lidt svært ved at styre mig når det kommer til planter og blomster. Men... jeg har på den anden side, heller ikke spor lyst til at styre mig på det punkt! :o)
    Hilsen Alice

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...