onsdag den 14. oktober 2015

Ohhh, heldigvis...


... er det ikke bare mig der er sær! Nu har mit kommentering problem fået en slags diagnose!
Da jeg i går prøvede at kommentere, skete der for første gang det, at jeg fik en fejlmelding side op fra blogger. (normalt sker der bare nul & nix når jeg trykker "udgiv")

På fejlmeldingen stod der:

Følgende fejl blev fundet: input error: Memcache value is null for Form Restoration.

Nu lyder jeg som en hel pc ekspert, men teksten er græsk/katolsk for mig, og jeg skrev teksten ned på et papir så jeg kunne stave den korrekt.

Længere nede var der et link til hvordan man kan rydde sine browsere´s cache og cookies, hvilket oplyses at kunne være en løsning. Min søn fik opereret cache og cookies ud af Crome, sent i aftes, men havde ikke tid til at sætte sig ind i hvordan med den gamle internet explorer.

Desværre hjalp operationen ikke, men jeg kan godt forestille mig at synderen ligger i den gamle internet explorer, for da jeg for et år siden fik problemer med reklame pop-ups og frosne sider, når jeg gik på nettet gennem Crome, prøvede jeg selvfølgelig med den gamle internet explorer, men den var pludselig blot en blank side med teksten:about blanc.

Jeg prøvede selv lige at læse vejledningen, og man skal begynde operationen på startsiden, hvilket kan blive et problem hvis den stadig er blank. Jeg opgraderede min windows 8 til 10 her i sommer, og jeg har slet ikke nogen option med: Internet explorer i den nye windows version. Nå... forhåbentlig får min søn tid til at kigge på det senere...

Til noget mere have relateret:

Der er jo denne skønne "regel" om altid at plante en klematis, når man planter en klatrerose, og jeg er varm tilhænger af den!
Men hvis klatrestativet er af den lave slags, så skal man tænke sig om med hvilken klematis man planter. Det gjorde jeg nu også, for det var en fra gruppe 3, men den blev alligevel alt for massiv i toppen hen på sommeren. Den var plantet i rosens skygge på et tørt, solbagt sted, og blev hurtig fuld af visne blade, så placeringen var nok den største fejl.


Det ser jo egentlig vidunderligt ud lige i hovedblomstringen, men et par uger senere valgte jeg at flytte den. Rosen var helt bar i toppen efter klematissen var væk, og længere nede fandt jeg begyndende rust, så der er altså voksesteder hvor både rosen og klematissen har bedst af ikke at vokse sammen..

Herunder ses rosen 2-3 måneder senere, på en våd oktoberdag, men se hvor den er livet op af alt det lys den fik igen.



Nahéma og Justa´s lyse lavendeltone, var ellers bedårende sammen, før klematissen blev for stor.



Hvor jeg boede før, havde jeg et stakit med New Dawn og en klematis i nogenlunde samme farve. Jeg holdt så meget af kombinationen, at jeg ønskede at skabe noget tilsvarende, da jeg flyttede hertil.

.
Rigtig god efterårsferie til alle! :)

6 kommentarer:

  1. Hej Alice
    Jeg håber at din søn får løst problemet, så du igen kan komme til at kommentere, for det kunne da være hyggeligt at høre lidt mere til dig. Jeg synes, at det er svært at flytte en clematis, men det er så lykkedes for dig, til gengæld er din Nahéma en smuk sag.
    Måske høres vi ved
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hej Alice, hvor er det dog dejligt at du har fået en diagnose. Jeg havde jo på et tidspunkt også problemer med bloggen, hvor siden frøs. Der måtte min PC til en forretning der laver den slags her i Slagelse.
    Jeg håber din søn kan klare det.
    Nahema er vel nok sød, det var godt den igen fik lys. Det er da utroligt hvad det kan gøre.
    Rigtig dejlig dag
    Kh Linda

    SvarSlet
  3. Dear Alice, I hope you get your computer problems sorted out. It must be sooo... annoying if you want to comment on a blog but you can't!
    Always delightful to see photos from your beautiful garden. It is amazing how much 'Nahema' has come around after it got more light. I love the obelisk you have it growing on!
    Wishing you a wonderful autumn,
    Christina

    SvarSlet
  4. Hej Alice.
    Ja, jeg forstår heller ikke computer-russisk. Jeg plejer heldigvis at have god hjælp indenfor rækkevidde, da min mand er computermand. Men jeg har haft store problemer med at uploade billeder på min blog den seneste måneds tid, og det har han haft rigtig svært ved at lure hvordan vi skulle løse. Nu tror jeg dog nok det virker..... krydser fingre! Pøj pøj med dine udfordringer.
    Smukke billeder du viser og vidunderlig rosenbue du har i baggrunden..... suk!
    Venlig hilsen
    Malene

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Super dejlige billeder. Jeg har også taget reglen om roser og klematis sammen til mig. Jeg fattede dog ikke, at der mentes i SAMME hul, så der er 1 meter mellem mine ved det franske kastaniehegn. Meeen jeg tænker, at det kan løses ved at plante nogle flere roser og klematis lige ved siden af. Min Constance Spry breder sig allerede meget villigt, så den skal måske have en klematis "mere". Det ser også smukt ud, at du har lavet kombinationen op ad et rosenstativ. Synd, at de sam-boende ikke syntes så godt om det.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...