mandag den 28. maj 2018

Min havedrøm



Dette billede fra solnedgangen i går aftes, kommer virkelig tæt på min oprindelige havedrøm! Farverne og den lidt drømmeagtige stemning forvandler næsten billedet til et maleri. Jeg elsker det!

Billedet er taget fra stien ved hækken, og det er lidt sjovt at haven, som jeg har bygget op fra terrasse-udsigten, faktisk fungerer bedre set på tværs af den linje. I min gamle havedrøm var der ikke bedroser, men tætplantet af især blålilla urteagtige vækster, omkrandset af slyngplanter og klatreroser.

Billedet herunder er ligeledes fra i går aftes, men mere direkte mod terrassen. Da jeg jo ikke bor i et idyllisk gammelt hus, tager jeg meget sjældent billeder op mod huset, men når wisteria 'Lawrence' blomstrer, så kan jeg altså ikke lade være:


Wisteriaen har fyldt luften af velduft og stemningsmættet summen af honningbier i snart 14 dage, og jeg har naturligvis kredset flittigt om den med kameraet :-)

Først nogle billeder som nyudsprungen, både set direkte ud i haven, og derefter til hver side af terrassen:




Herunder hvor langt ned blomsterne hænger i slutningen af blomstringen:



Det fantastisk varme Majvejr har virkelig sat gang i roserne, så herunder et ret sjældent syn af wisteria og roser som blomstrer samtidig:



Herunder d. 31 Maj:



Det har været en underskøn tid, med blot éen slange i paradiset: Tørke! Hvor har jeg dog båret mange fyldte vandkander ud i haven her i Maj. Vandbeholderen har stort set været tom siden engang midt i April og græsplænerne her omkring står svedne og gule.
I lørdags og igen her til morgen, har vi haft bragende tordenvejr, så endelig er vandtanken igen fuld og tørken forhåbentlig ovre for denne gang!

Flere roser er startet med at blomstre, men smukkest står Hurdalsrosen:





Herover i aftensol dagen efter, samt Aïcha nedenunder:


Til slut en udsprunget Gloire de Dijon som blev reddet ind før det kraftige regnvejr:


Jeg håber at alle I med tørkeramte haver snart vil få en ordentlig gang regn ligesom vi var heldige at få. Rigtig god sommer! :-)


Tusind Tak til jer alle for hilsner og kommentarer! Jeg er så glad for at I kigger forbi og har lyst til at skrive en hilsen, og utrolig ked af at jeg ikke kan gøre det samme hos jer! Jeg følger selvfølgelig stadig med på jeres blogge :-)

Jeg forstår fuldt ud at man bliver lidt modløs når varmen forhindrer en i havearbejdet, så opgaverne hober sig op! Alt er eksploderet i år, og på en måneds tid er vi gået fra at være 14 dage bagud for normalen, til at være 14 dage forud!
Lisbeth, jeg har virkelig nydt dine smukt farvesammensatte Rhododendron bede! :-)

Jeg er igen begyndt at vande, og regnvandet er allerede brugt (vi fik jo slet ikke noget vand i starten af Maj) så vi er allerede i det orange felt igen. Det ser slemt ud i hele landet, og vejrudsigten lover mere varme og sol. Heldigvis har sidste års regnmængder jo nok fyldt grundvandet godt op, så der forhåbentlig ikke kommer vandingsforbud!

11 kommentarer:

  1. Du kan kun være tilfreds med drømmehaven, for hvor er den dog smuk, og hvilken blåregn. Eventyrligt! Det er ikke ofte, at roser og blåregn blomstrer samtidigt, men det gør de også her, hvor vi desværre ikke har fået noget vand endnu.

    SvarSlet
  2. Hej Alice
    Sjovt nok har jeg lige tænkt på dig i dag, at det var længe siden sidst. Din drømmehave er fantastisk, jeg kan godt forstå, du er glad for den, første billede er fantastisk.
    Heldige dig at du har fået regn, vi har ikke fået noget her.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  3. Åhhh ja du har en utrolig smuk drømmehave <3
    Vi fik en gang torden og en sjat vand i nat, nok første gang i en måned. Vi har så stor en have at der må prioriteres med vand til krukker, køkkengave og ny plantet. Vandet i nat gav græsset en anelse grøn tone.
    Tak for de dejlige drømme-have-billeder.

    SvarSlet
  4. Hej Alice

    Flotte billeder -
    Wisteria er noget af det mest fantastiske i år!
    Tillykke med regnen, så radarbillederne det så heftigt ud!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
  5. Dine billeder er helt usædvanlig smukke - sikke en fornøjelse det må være at opholde sig i din have, et lille paradis

    SvarSlet
  6. Det er simpelt hen den smukkeste eventyr have jeg har set. Den er så vidunderlig, og dine billeder er helt utroligt smukke. Jeg bliver så glad når jeg opdager der er et indlæg fra dig.
    Tusind tak for en dejlig oplevelse.

    Knus, Lone

    SvarSlet
  7. Your garden really looks like heaven!!! So beautiful.
    Have a wonderful day.

    SvarSlet
  8. Det ligner bestemt også en drøm 😀 Sikke en flot blåregn.
    Hurdalsrosen står højt på min ønskeseddel, hvor er den fin.
    Desværre har vi ikke fået regn her hos os og vejrudsigten lover tørvejr lige så langt, som de kan se 😕 Så vi er startet på at vande.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  9. Hej Alice!
    Jag tror jag drömmer, väck inte upp mig. Så fantastiskt vackert.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
  10. Such an amazing garden - I adore it!

    SvarSlet
  11. Ohhh I am really impressed. Wisteria is one of my favourite plants. :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...