tirsdag den 30. april 2013

Rigtig forår


Det går så stærkt nu, med de tidlige planters vækst. Denne søde kalkkarse blomstrer helt fantastisk lige nu. Jeg satte den som enkle stiklinger sidste år, og nu truer de med at kvæle lavendelerne her langs stien.


I drivhuset sker der også en masse lige nu, vinen strækker sine lyse sprøde ranker højt til vejrs


Tagetes "Vanilla" har også fået rigtig godt fat nu. Der var 12 frø i posen, og jeg fik 10 planter ud af det. Jeg håber det er nok til at forbedre jorden ved 3 roser, hvor jeg ikke kunne fjerne en hel 1 kvm jord efter en tidligere rose.


Jeg såede 2 forskellige slags lathyrus, men jeg aner ikke længere hvad der er hvor. Da jeg havde lavet en 10 stykker af avispotter, med "potmakeren", kom jeg i tanke om en rulle indpakningspapir, som jeg har haft liggende lige siden jeg arbejdede hjemme, og sendte tegninger afsted hver uge.

Potterne af indpakningspapir, blev rigtig flotte og mere robuste. Desværre mugnede de kort tid efter frøene spirede, så jeg måtte klippe potterne op, og redde spirerne ved at omplante dem. Heldigvis havde jeg nettop plantet de mange kæmpeverbena ud i en mistbænk, så ved at prikle flere sammen, lykkedes det, at få dem til at være i disse potter.

Rullen med indpakningspapir havde ligget ude i det rum, hvor mine tegninger mugnede, så alt derude, er sikkert fuld af sporer :-(

De to slags Lathyrus havde næsten samme farve, så det er slet ikke noget stort problem at jeg ikke ved hvilke der hvad, men det ville dog være rart at vide, hvis den ene viste sig at have tydelige fortrin i forhold til den anden type.


Noget af det mest vidunderlige lige i øjeblikket, er at skovbunden lyser op af dejlige anemoner... så endte det alligevel med at blive rigtig dansk forår! :-)

13 kommentarer:

  1. Så nydelige vårbilder!

    SvarSlet
  2. Godt at se dig igen Alice, men jeg kan se, at jeg vist har misset et indlæg.
    Det er da en voldsom stenbedsplante, den ser ud til at gro godt, men den er da meget sød, synes jeg.
    Dejligt med anemoner i skovbunden nu, det hele kommer heldigvis op alligevel, selvom det er koldt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth og Tak! :-)
      Ja, det blev heldigvis rigtig forår på trods af alt den kulde. Godt vi havde nogle uger med lunere vejr så det hele kom godt igang!
      Rigtig god aften!

      Slet
  3. Hej Alice.Sjovt nok viser jeg også mine tagetes Vanilla i mit nye indlæg,og jeg fik også 10 stk ud af mine frø.Og alle mine lathyrus står bar og vente på lidt varmere vejr,så de kan komme ud i mine nye bede ved pergolaen.
    Viser også mine hvide anemoner.Dine stenbedsplanter er da langt fremm,fo ikke at snakke om din vin.Det er en dejlig årstid nu,hvor det hele bare eksploderer.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette! Hvor er det sjovt at vi begge lige fik 10 tagetes ud af frøposen! :-)
      Jeg syntes det var lidt for tyndt med så få frø i posen. Jeg må en tur omkring din blog, siden vi har haft det samme på hjerte! :-)
      Rigtig god aften!

      Slet
  4. Anemoner er så smukke :)
    Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne. Ja, du har ganske ret i at anemoner er så smukke i alt sin enkelthed! :-)
      Rigtig god aften!

      Slet
  5. Elsker også synet i øjeblikket af de skønne anemoner. Stjal lidt i skoven sidste år, og de er dukket op i mit skovbed. Jeg har også priklet lathyrus, og er heller ikke helt sikker på at der er styr på sorterne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte! Det er bestemt ikke helt let det der med at holde styr på sine sorter! Jeg havde dem i hver sin bakke, med posen liggende under bakken... men at prikle nyspirede over i ny potte for at redde "børnene", der røg systemet! :-D
      Rigtig god aften!

      Slet
  6. Den lille hvide anemoner kan sagtens måle sig med alverdens specielle planter. Noget så smuk, når den dækker skovbunden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla! Ja, anemoner er så fine og smukke, og kan sagtens måle sig med alverdens smukke blomster. Hvad den ikke har i størrelse, har den så i sin evne til at danne vidunderlige tæpper i skovbunden... Det er et mageløst skue i foråret, især når bøgens lave udsprungne grene danner et vandret lysegrønt tag over dem!
      Rigtig god aften!

      Slet
  7. Vilka vackra vårbilder du bjuder på, och anemoner är fagra. :)

    Ha det så bra!
    Ina

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...