fredag den 12. oktober 2012

Oktobermorgen i skoven


I går morges dampede engene herinde i skoven så utrolig smukt, så jeg huskede at medbringe kamera her til morgen. Desværre dampede det ikke nær så meget i dag, men nok til at man fornemmer den eventyrlige stemning. Da jeg var barn gik vi særlig meget i skoven i sensommeren og efteråret fordi mine forældres store lidenskab var svampejagt, men også nødder og hyld blev der samlet. Jeg tror det er årsagen til at jeg især elsker skoven på denne årstid. Det er selvfølgelig også bladenes farverigdom i sig selv, samt de bleggyldne græsaks, og ikke mindst så elsker jeg simpelthen det særlige lys når solen hænger lavt. Skoven er stadig meget grøn, men stemningen af efterår er alligevel tydelig.

Øverst sidder der en og varmer sig i solen... mens den venter på at nettet bliver usynligt igen ;-)

Sådan et spind med dugdråber, er da betagende smukt!

Jeg har en udefinerbar svaghed for bregner

og for mos... her bregnemos.

Danmarks urskov



Naturen er da forunderlig!

3 kommentarer:

  1. Jeg har også en svaghed for bregner og mos :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de har så smukke former og der er sådan en ro over dem. Måske pga de fugtige og vindstille steder de vokser. Man kan fristes til at se dem som lidt sarte, men det kan de jo alligevel ikke være da de jo hører til de ældste og mest oprindelige planter på jorden :)

      Slet
  2. http://bloghjlp.blogspot.dk/ kig her, der er hjælp at hente.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...