Det nye bed

Det væsentligste ved hvordan jeg indretter have, er mit ønske om at have en smuk udsigt fra huset, og adgang til et dejligt uderum. Jeg holder af mange typer haver og beplantninger, og elsker selvfølgelig lange landskabelige kig, hvilket dog er en luksus det er de færreste forundt. Jeg har selv oftest haft ganske små haver, og har tit undret mig over at der i de fleste af sådanne haver, kun var plantet lidt langs huset, men ellers frit udsyn fra huset lige ind i en hæk eller et plankeværk. Det giver en utrolig god virkning hvis det i stedet bliver planter til, så det ser frodigt ud, set fra huset.

I de større villahaver er det almindeligt at plante lidt buske og stauder rundt langs hækkene, og så ellers have frit udsyn fra huset, ud over græsplænen. Min nuværende have var også af denne kategori, dog med et bed med blåkant som adskildte terrassen og græsplænen. (bedet ses nederst i billedet)

Forrest i billedet ses blåkantbedet, og bagved ses det rosenbed jeg var begyndt at udvide mod venstre

Dette bed er jeg meget glad for, og hvis jeg havde kunnet plante det til med nogle roser, så havde jeg måske ikke begæret mere blomsterrigdom i min udsigt fra hus/terrasse. Med desværre havde tidligere lejer nettop roser i dette bed, som hun tog med sig da hun flyttede. Jeg kunne ikke lige overskue at udskifte alt det jord, for selv at kunne dyrke en smuk rosenfrodighed her, så jeg har blot bearbejdet plads til et par enkelte roser i bedet.

Jeg har gjort mig mange overvejelser om området her, mellem blåkantbedet og græsplænen, som man kan læse om her: http://alicesoesser.blogspot.dk/p/fr-efter.html

 Jeg var dog ikke tilfreds med helheden! Græsplænen blev lidt mystisk i formen, efter jeg udvidede det rosenbed foran hækken i højre side, mod venstre. Det lille runde bed i plænen, hvor der engang havde stået et gammelt æbletræ, og hvis stub jeg har et fuglebad på, blev lidt klemt i den svindende græsflade, så placeringen ikke længere fornemmedes så naturlig.

Her i vinter har jeg så anlagt en passage i natursten og fliser, som fører til græsplænen, gennem det nye bed som er opstået ved at lade rosenbedet i højre side, fortsætte i sin fulde bredde tværs over den forreste del af græsplænen:

Jeg glæder mig til at se den frodighed og blomsterrigdom jeg får udsigt til nu. Den lille flisegang langs med terrassen og bedene, som fører til drivhuset, kan slet ikke ses om sommeren, så det kommer til at se ud som et meget bredt bed.

Herunder ses flisegangen og det nye bed fra lågen ved den lille køkkenhave. Jeg kalder denne sti for min lavendelallé:

Nu mangler der blot lidt tilplantning og opsætning af en rosenbue over stien, men jorden har været frostbunden siden kort efter nytår. Jeg glæder mig så meget til at gøre dette færdigt. Jeg tror selv at det bliver en rigtig god opdeling af haven. Jeg får ihvertfald tilfredsstillet min drøm om et frodigt blomsterbed set fra huset :)

Et lillebitte forårs-pip herfra

Det har været dejligt igen at se haven uden sne, og selvom jorden stadig er frostbunden, så er her lidt forårstegn at nyde. Denne primula var plantet på en lang række foran bedet med de røde roser og lavendel. Jeg har udvidet dette bed, for at bryde de meget lige linier, og har efterhånden fået fordelt småplanter af disse i hele haven. Jeg glæder mig til at se et tæppe af lilla-blomstrende primula i min forårshave.

I juleferien hvor vi havde det milde vejr, flyttede jeg min Raubritter rose hen til et bed hvor den kunne vokse vildt og brede sig uhæmmet. Da jeg for 1½ år siden plantede den ved terrassen, anede jeg ikke at denne rose kan vokse sig helt enorm. Jeg beskar den lidt inden flytning, og satte et par grene i en vase indendøre, sammen med et par troldhasselgrene. Og se nu hvad jeg har i min køkken-vindueskarm... sådanne små fine rosenskud kan nok få mig til at tro på at det snart er forår :)

 

 

Jeg håber at I alle har det rigtig godt og holder vejret lidt endnu... for snart er det rigtig forår! :-)

Sensommerdag i drivhuset for 100 år siden...

Billedkunst og musik kan fuldstændigt ophæve begrebet tid!  Man kan sidde med i drivhuset her, gennem malerinden Anna Syberg´s øjne og penselstrøg, og virkelig fornemme at man er til stede!

Dejlige detaljer i billedet af druerne og lyset gennem bladene, hvor også et par visne blade er portrætteret livagtigt.

Denne akvarel havde jeg ikke set før nu, men jeg blev så draget af det vidunderlige stemningsfulde vildnis af vinblade og druer, at jeg bare måtte have dette billede at trøste mig med i vintermånederne.
Jeg har købt det som udstillingsplakat fra Faaborg Museum, til bare 60 kr. + porto. Dette Museum har adskillige af hendes billeder udstillet.

Anna Syberg blev desværre ikke anerkendt maler i sin levetid, hvilket var meget almindeligt for kvindelige malere. Men for ca. 100 år siden, dvs. først efter hendes død, bliver hun regnet for en af de bedste blomstermalere fra sin tid. Hun har blandt andet malet nogle skønne vinduesopstillinger af pottedrevne løgvækster, der minder så meget om de billeder af blomstrende løgvækster, som mange har sat på deres blogge :-) 

Tiden er helt ophævet, når man nyder hendes billeder!

Håb & Glæde symboliseret med lyserøde bånd og blomster

Jeg vil hjertens gerne bidrage til at give lidt håb og glæde til de af jer derude, som kæmper mod sygdom. Vi er mange der tænker på jer og håber for jer, og som ville ønske vi kunne gøre en forskel!

Jeg har selv fulgt den kamp på nærmeste hold, da min mor kæmpede... og tabte kampen før hun blev 70 år gammel. Hendes kræfttype kunne ikke ses på mamografi, så hun kom alt for sent i behandling... ellers havde hendes udsigter været rigtig gode!

Flere vinterglæder

Pragtfulde solrige og klare frostdage har præget de seneste dage, det er så rart igen at opleve så meget lys! Bortset fra gåturene og et lidt klippen og saven i den høje tjørnehæk, så er det indendøre der hygges.

Et dejligt fænomen her i vintersolen, er de dansende regnbuefarvede pletter, jeg får i stuen, når den lave sol rammer prismelysekronen. Det er sjovt at prøve at fange glimtet fra prismerne på foto, og smukt når det lykkes. Tja... det er jo de små glæders årstid, men jeg nyder dog synet af dette!

Den rimfrostglimtende sne i skoven, lavede den samme flotte prismeeffekt som de regndråber jeg tidligere har skrevet et indlæg om. Jeg gik hjem for at tage billede af det i haven, men der kunne jeg ikke se farvet lys i glimtene.

Kun helt inde ved hækken sås en smule farveglimt, men så ville jeg være nødt til sidde midt i bedet for at tage billedet... så tilbage til skoven, med kamera. Det kunne tyde på at solstrålerne skal være "lige" dvs. have passeret gennem et filter, som det jo bliver i skoven når lyset trænger ned gennem trækronerne. Ihvertfald glimtede sneen lystigt derinde!

Desværre kan kameraet kun fange halvdelen af de glimt der ses. Hvis man lukker det ene øje, så halveres glimtende også, men alligevel syntes jeg man godt kan få en ide om den farveglitrende sne.



Kameraet kan åbenbart kun fange glimtende i det uklare felt af motivet, men man kan da se dem. Det er dog som sagt kun halvdelen af de glimt man ser med det blotte øje.

Nu jeg er ved farver, så må jeg lige indrømme at jeg har taget en hyggelig vintersyssel op i år: nemlig at strikke. Jeg har altid beundret Kaffe Fassett´flotte strik, og jeg har faktisk også færdiggjort nogle trøjer for mange år siden (en veninde og en tidligere svigermor var dog så vilde med hver en trøje, og tilbød en byttehandel... og de to børnetrøjer blev slet og ret stjålet i børnehaven!&%¤)

Jeg er nu igen igang med et par projekter, for jeg elsker bare det at sidde og sætte farverne sammen og se hvordan mønstret udvikler sig. Dette er et indproviseret strikketøj, som skal blive til et kæmpe sjal en dag...

Jeg bruger altså næsten ikke noget tid i blogland i øjeblikket, jeg håber I alle hygger jer i de varme stuer, og har det rigtig godt! Vi ses til foråret! :-)

Vinterglæder

Jeg elsker frostsne og solskin! Jeg har fundet de varme lammeskinds-kamikkerne frem og den lange gamle lammeskinsfrakke. Dette fodtøj vejer ingenting, og føles som at rende rundt i skoven med sutsko på! :-) I denne beklædning, samt benvarmere over kamikkerne, så kan jeg gå... uendeligt! Man kan slet ikke mærke at det er koldt vejr.

Kamikkerne har ikke sål med riller, blot en tynd rågummi belægning, så man kan mærke hver sten og gren man træder på, men man står sikkert fast i både løs og nedtrådt sne, næsten som om rågummien limer sig til overfladen. Når temperaturen derimod kommer blot 1 grad over frysepunktet, så er de alt for glatte at gå i, og de alm. vinterstøvler må igen tages i brug.

Vi gik en meget lang tur ved solopgang, det var utrolig smukt med den røde himmel og sneklædte skov, og træerne eventyrlige af rimfrost. Jeg har dog slet ikke fået taget billeder.

Jeg har jo drømt mig lidt væk nogle dage, i planer om at lave den overdækkede terrasse om til vinterhave, og tegningerne er i hovedtræk færdige, og problemområder er der i teorien taget højde for nu.

Der er dog nogle praktiske ting at gøre før jeg kan gå igang, såsom at flytte denne hørpalme, som får en smule for lidt plads, når væggen bliver sat op. Selvom jeg ikke går igang foreløbig, så er jeg nu ret sikker på at jeg ender med at føre planen ud i livet, og til den tid er det måske for sent at flytte palmen.

Syntes lige jeg ville vis mit yndlings-fodtøj om vinteren. Kamikkerne bliver kun brugt i frostsne, og kun i naturen! (Saltsjap gør dem våde, og asfalt slider for meget på de tynde såler). De forvandler iskoldt vintervejr til den rene fornøjelse!
Jeg fandt dem til halv pris lige efter Jul 2009, og blot en uges tid senere (Januar 2010) var det meget milde efterår forvandlet til hård frost og sne i månedsvis. Året efter var der endnu en hård vinter, så de er brugt meget, 3-4 lange lufteture med Luna hver dag, og de ser stadig helt nye ud.
De er selvfølgelig helt fulde af sne når jeg kommer hjem, men når de tørrer ser de sådan her ud igen.

Jeg har slet ikke ord for hvor glad jeg er for dem, men jeg smiler helt spontant og fyldes af en legesyg lykkefølelse når jeg tager dem på, og jeg kan slet ikke vente med at komme ud i vintereventyret!

Solnedgangsture

Weekenden har stået i drømmeriets tegn. Jeg har tegnet og målt ud, og den tid jeg har brugt ved pcén har jeg checket sprossevinduer og glasdøre på Genbyg, dba samt alternative løsninger. Jeg gik så vidt som til at reservere 2 vinduer, som passede den ene side perfekt i mål, men vinduerne er 2,5m på den ene led og 1,5m på den anden led, det er stort, når der kun bliver leveret til kantsten! Planerne er lige nu skrinlagt, for jeg skal altså først have nye tagplader på den overdækkede terasse, før jeg bevæger mig ud i at lave den om til vinterhave.

Jeg bliver dog lige lidt ved drømmeriet, for ikke nok med at savne sommeren, så er jeg p.t. helt syg af længsel efter vores dejlige område lige ved siden af hvor vi boede før. Området hedder Møllemosen, beliggende mellem Værløse flyveplads og Målev.

Området er en tørvemose hvor tyskerne gravede tørv under krigen, så det i dag er en egentlig sø med tilhørende vandløb. Langs mosen er der en stejl græsklædt skråning, som følger ådalen et langt stykke. Her afgræsser en flok får om sommeren, men om vinteren kunne man bruge hele arealet.

En lang sti bugter sig ovenfor folden, og munder ud i et kæmpestor græsklædt og meget bakket engområde. Mellem dette areal og søen er der et lille skovstykke, hvor nattergalene sang i forsommeren. Man kunne således opleve næsten al slags natur på et overskueligt område, som passede perfekt med en lille times gåtur rundt om søen.

Vi gik dagligt vores solnedgangstur herovre, og det er disse ture jeg savner så frygtelig meget i øjeblikket. Her hvor vi bor nu, har vi skoven meget tæt på, og vi er stornydere af den, men det dejlige varierede landskab, og den fantastiske udsigt fra stien ovenfor skråningen, det savner jeg!

Her står vi på en træbro og nyder solen som går ned over søen. Jeg har dog også tit nydt min morgenkaffe hernede :-)



Den nedgående sol spiller så smukt i græsaksene her ovenfor folden. Synet er bare indbegrebet af dansk sommer.



Der var ikke vildt i området, så man kunne have hunden løs herovre. Det savner vi også meget!