mandag den 19. maj 2014
Havens Juvel
Gulgrøn Japansk Løn, Acer Shirasawanum "Aureum" er min haves Juvel i Maj/Juni måned. Senere bliver bladene lidt gulbrune i kanten, men den er stadig smuk som baggrund i haven.
Den blev købt i 2007 til min tidligere have. Det var ikke et planlagt køb, men den fangede mit blik, fordi den var så fin og velformet, og mindede om et bonsai træ. Da jeg skulle flytte i 2011,vidste jeg det heldigvis allerede i April, så jeg kunne nå at plante den i en stor krukke, før den sprang ud.
Den blev plantet i den skyggefulde bund i haven, og blev starten på skovbedet, og året efter lavede jeg den lille sø foran træet. Jeg havde også et par kurvebregner med, og de har bredt sig rigtig godt. Der er stadig et stykke vej til at det ligner en skov, men bortset fra at bambus´n endnu ikke dækker lågen, så syntes jeg det er smukt hernede.
Jeg er glad for at der bor en tudse hernede, for de æder unge dræbersnegle, samt deres æg. Jeg læste at tudser kan blive 30 år gamle!
Vi fik en del regn i går, så hermed et billede af den nyeste sten med vand i. Porcelænsblomsten vil snart dække kanten om stenen.
På terrassen har jeg en vægfontæne, hvori jeg lagde et lille stykke vandplante fra fuglebadet, da den skulle tømmes for vinteren. Den trives godt i fontænen, og har nu fået en fin lille kalla-blomst. ;-)
Fornylig læste jeg om rovsnegle som bekæmpelse af dræbersnegle. Nu har jeg bemærket nogle snegle i min have, der ligner de omtalte rovsnegle. Jeg håber ihvertfald at det er dem, for jeg syntes jo det er bedst hvis naturen selv kan balancere de forskellige bestande af liv. Først er det prærielilje, og derefter ses Martagon lilje.
Jeg fandt denne skønne Bear chair sent lørdag aften på vores henstillingsplads. Den var temmelig algebegroet, så søndag eftermiddag, stod jeg en times tid i øsende regnvejr og skurede den med sæbevand, på alle leder og kanter. Nu står den til tørre i stuen, og jeg har helt lyst til at lade den blive herinde! :-D
Ønsker jer en skøn ny uge, med udsigt til lidt sommervejr!
Etiketter:
Forår,
Haven,
Natursten og belægning,
Planter,
Vand i haven
lørdag den 17. maj 2014
Roser i Maj
Gloire de Dijon er netop sprunget ud i dag. Jeg havde ikke de store forventninger, da de halvåbne knopper så noget regnskadede ud, men den indre skønhed var heldigvis bevaret, og ikke mindst den helt vidunderlige duft!
Rosen står op ad en syd/vestvendt husmur, men kun en meter fra en skillevægs-mur, der går vinkelret ud fra facaden, syd for hvor rosen er plantet. Det er uden tvivl en lun og beskyttet plads, men der er slet ikke solrigt, alligevel er den altid den første rose som springer ud.
I år blev den så overhalet af te-rosen Climbing Lady Hillingdon som står i det nye drivhus. Desværre klaskede blomsten sammen da den sprang helt ud, så der kommer flere billeder når de øvrige 14 knopper er sprunget ud. For et par dage siden så den sådan her ud. Den har en dejlig frugt/te duft, og en vidunderlig kantarel gylden farve.
I øjeblikket er det Menton tulipaner som regerer i haven. Den skulle være så smuk sammen med Queen of the Night, som jeg havde i forvejen, men jeg syntes nu at den stjæler billedet! I år håber jeg at nå at købe nogle Purissima eller Springgreen, de var udsolgt sidste efterår.
Denne tulipan faldt jeg for i kataloget, og den er lige så smuk som salgs fotoét. Jeg mener den hedder: "Sweet Love".
Er den ikke bare yndig? Hver stilk har sidestilke med en lidt mindre blomst.
Jeg har altid elsket Montana Rubens, og har den et par steder ude i haven, men her ved terrassen ønskede jeg den duftende variant: Montana ´Fragant Spring´. Den er jeg meget glad for at jeg fandt, for den har samme rosa blomster og mørke løv, men sender samtidig bølger af velduft ind over terrassen!
Fortsat rigtig dejlig Weekend! :-)
mandag den 12. maj 2014
Regnvejrs elegance
Bordeaux Akeleje & blålilla Prærielilje. Jeg tænkte at ord var overflødige :-)
Her sidder jeg ofte mens det regner, men det ser altså hyggeligere ud i solskin som her:
Jeg elsker denne årstid! At kunne finde en ny blomst udsprunget hver dag! Hvilken rigdom! Jeg elsker regnen! Den er kommet på det helt rigtige tidspunkt, mens roserne stadig danner alle sine knopper, hvilken luksus! Så føler man sig nærmest lykkelig! :-)
Det håber jeg også at I gør!
Etiketter:
Drivhuset og Urtehaven,
Forår,
Haven,
Planter
torsdag den 8. maj 2014
Humlebier og Haver
Jeg tager med stor glæde opfordringen op, til at viderebringe budskabet om at humlebien har det særdeles svært pga. sprøjtning i nutidens haver. Det som var intentionen at være vores lille private paradis og afstressende åndehul, er desværre blevet et farligt sted at være for de vigtige bestøver-insekter, som humle- og honningbier!
Tænk engang tilbage på din barndoms have oplevelser, og spørg dig selv om ikke også dine børnebørn burde have chancen for at fascineres af brumbasser, mariehøns og tudser i haven.
Haven giver så mange glæder, også når man går og luger og piller visne blomster eller sygdomsramte blade af. Når man finder glæden ved således at gå og nusse i haven, bliver sprøjtning samtidig helt overflødigt!
Jeg kunne ikke drømme om at sprøjte i min have, så jeg har heldigvis masser af svirrende og summende humlebier og sommerfugle i haven.
Herover ses 3 rigtig gode planter for humlebier, samt andre nektar elskende insekter.
Øverst: Purpursolhat, derefter Middelhavs prydløg, Akelejefrøstjerne og nederst Kæmpe Verbena.
På Moseplassen kan du se mange flere indlæg med oplysninger om hvilke planter Humlebier har brug for: http://moseplassen.com/2014/05/humlestafetten/#more-36574

Sommer,
Tema og konkurrencer
onsdag den 30. april 2014
Himmelblåt og Solnedgang rosa...
Dette er den ene af stierne langs havens hække, men den er ganske indvaderet af forglemmigej. Heldigvis er det under et træ, så hækken vokser ikke lige så stærkt her, som andre steder, og jeg tror forglemmigejérne er ved at visne ned når der for alvor skal klippes hæk.
Langs denne hæk er der solrigt, (dog er der en trækrone henover) så jeg har lagt mange af de løg som har udtjent deres tid i krukker. De trives rigtig fint her, og jeg er særdeles glad for forglemmigejérne på dette sted, for det ser da skønt ud med disse blomster sammen.
I urtehaven er vores lille æbletræ sprunget ud, så nu håber vi på æbler på træet i år, sidste år gav det desværre ingen, men den første sommer kom der 5-6 fine store æbler. Jeg glæder mig dog navnlig til at det bliver et stort æbletræ, med skyer af blomster på :-)
Tingeltanglet rundt om æbletræet er for at lede Luna udenom jordbærrene. Hun elsker nemlig at ligge omme bag det nye drivhus, hvor den nyplantede hæk stadig er åben og gennemsigtig.
Inde i drivhuset er det smukke lille træ Robinia hispida (rose-acacia) sprunget ud, her set gennem ruden, i solnedgangens smukke lys. Jeg holder altså rigtig meget af træagtige vækster som blomstrer, der er noget magisk over sådanne knudrede stammer og grene med fine sarte blomster!
De følgende 3 billeder er taget inde i drivhuset:
Etiketter:
Drivhuset og Urtehaven,
Forår,
Haven,
Planter
fredag den 25. april 2014
Duftende forår
Duftsnebollen er sprunget ud, og hele haven dufter noget så dejligt. Den er kun delvis udsprunget, hvilket får dens blomster til at ligne svævende halvmåner. På afstand minder floret allermest om en mængde sæbebobler, hvilket jeg har prøvet at fange på billede, men det lykkedes ikke.
Lige inden fuld udspring har klaserne så fine sartrosa toner
Hver enkelt klase ligner faktisk en yndig brudebuket, og ingen brud kan dufte mere dejligt :-)
Næste billede er taget under Duft Snebolle træet, i et af min haves mest skyggefulde områder. Hvis man kigger på 1. billede, så er motivet taget der hvor kastanjehegnet møder hækken. Det er således også opsætningen af kastanjehegnet, som jo forhindrer gennemgående færdsel langs hækken, som har givet den blå anemone en chance for at trives her. Jeg satte hegnet op tidlig sidste forår, og sidst på foråret blomstrede der lige pludselig 2 små blå anemoner, men se lige hvor mange de er blevet til i år! Det er en af de dejlige overraskelser, som ens have en gang imellem kan byde en på :)
Lige ved siden af står nogle alm. haveiris som på trods af skygge indtil kl. 15.00, og alt for muldrig jord... har blomstret trofast herinde hver sommer. Naturen kan ind imellem være fuld af overraskelser.
Figentræet i drivhuset er også ved at springe ud, og jeg syntes det ser lige så smukt ud som ny udsprungne kastanjeblade:
Det er lidt samme skulpturelle skønhed de har til fælles ved udspring.
Lige nedenfor dette billedeudsnit, men udenfor drivhuset, blomstrer denne tulipan ´Purple Dream´. Jeg havde den i krukke i et par år, men andet år var den slet ikke god, så jeg plantede løgene langs hækken og åbenbart også her langs drivhuset. Det er et kært gensyn med en smuk tulipan, som jeg faktisk ikke troede ville komme sig igen:
Her står den så fint og bliver gennemlyst af formiddagssolen. Den er fotograferet gennem ruden i drivhuset.
Farverne er da helt fantastiske!
Jeg håber I må få en pragtfuld forårs Weekend! :-)

mandag den 21. april 2014
Dejlig Påske
Så er de første tulipaner endelig sprunget ud i min have. Jeg har fundet nogle sorter som skulle være gode til at komme igen, og samtidig har farver jeg holder meget af. Desværre kan jeg ikke finde labels eller noget på mailen som minder mig om hvilken sort jeg købte... Undrer mig over hvor jeg har lagt det... det dukker forhåbentlig op! En vidunderlig farve er det ihvertfald.
Dette er en botanisk tulipan ved navn Lady Jane. Den har så fine græsagtige blade og en fin lethed i udtrykket. Den vokser hvor jeg har Purpur Solhatte, så her må der ikke være vækster med voldsom bladvækst. Lady Jane udfylder forårs-tomrummet på smukkeste vis syntes jeg:
Dens blomster minder ligefrem om Magnolieblomster, når man ser dem i nærbillede
Som man kan se i baggrunden på 2. billede, er jeg ved at være helt oversvømmet med Forglemmigej i haven i øjeblikket. De er slet ikke sprunget ud allesammen, så de vil vokse et godt stykke tid endnu, men allerede nu er de ved at kvæle andre planter, så jeg har luget en del i dem. De er så plantet andre steder i haven, samt i krukker:
Faktisk har jeg slet ikke købt nogen forårsblomster endnu, for jeg har rigelig med Forglemmigej til de tomme krukker...
...og til vasen i stuen
Tænk sig at den blide poetiske vækst kan blive så invasiv... Men jeg elsker den nu alligevel! :-)
Jeg ønsker jer en skøn ny forårs-uge!
Abonner på:
Opslag (Atom)