Jeg får nået en masse i haven i disse dage, men om en uge venter et intensivt jobkursus, så forhåbentlig når jeg lige at modtage og plante det sidste, hvis jorden i nederste halvdel også tøer op.
Den gamle hæk er gravet op nu, jorden var utrolig blød lige da den var tøet op, så det var ikke hårdt gravearbejde, men særdeles bøvlet at finde store rødder at hakke eller save over. De nye hækplanter kommer en af de nærmeste dage, så det bliver bare så dejligt når den er plantet og trådhegnet sat op igen.
Lige nu er der frit udsyn ind i naboens have, men jeg har opmålt og sat snor op, og lagt sort plastic inde i skyggen, for at tø jorden op der hvor den nye hæk skal plantes.
I øjeblikket gennemstråler solen min udendørs lysekrone, på smukkeste vis i timerne lige før solnedgang. Der dannes utrolig mange prismeglimt som kan ses inde fra stuen, pga. den vinkel solen står lavt i, på denne årstid.
På øverste billede ses et espalier som jeg nettop i dag har sat op med ståltråd. Det er egentlig et lavt bambushegn som typisk bliver brugt i japanske haver, men jeg savede stolpestykket af, og malede det indendøre for nogle uger siden. Hver af de 3 sektioner kostede kun 29,- kr. pr. stk. De er over en meter lange, og ret sindrigt konstrueret, så jeg begriber ikke den lave pris.
Hermed viser jeg for første gang min overdækkede terrasse, for nu syntes jeg den ser hyggelig ud! Til sommer er jeg sikker på at Wisteriaen kan føres ind i espalieret, for den nåede ganske højt op sidste sommer.
Flisegangen jeg startede på i vinters, har fået grus, og jeg har lavet stien ned til drivhuset i samme mønster, så passagen har fået en matchende "sidevej" :-)
Den krukkevogn jeg købte i vinters, var nemlig bredere end den gamle flisegang, men det kom heldigvis til at passe perfekt i bredden, ved at vende fliserne diagonalt. Så nu kan jeg endelig køre planterne helt hen til drivhuset!
Til slut vil jeg lige vise jer vores hund & kat i haven, de nyder at følges ad herude! De er begge meget glade for flise/sten belægningen, for de påskønner at kunne gå så langt ud i haven, uden at få våde poter fra græsset! :-)
CD rosenbuen og kastanjehegnet kan stadig ikke sættes op pga. frost, men hvis jeg er heldig lykkes det mig inden det kursus. Det ville give meget indre ro. Jeg er rigtig ked af at jeg næsten ikke når at kommentere i øjeblikket, men jeg nyder at jeg endelig kan lave noget derude... og det er jeg jo nok ikke ene om! :-)
Jeg ønsker jer alle en dejlig ny uge!
Hej Alice.
SvarSletDet er du bestemt ikke ene om :) her sker der heller ikke så meget på bloggen, men til gengæld en masse udenfor. Det er skønt at komme ud og få brændt noget energi af og samtidig få nogen af de projekter man har planlagt, ført ud i livet.
Forsat god uge til dig, jeg håber du når det hele inden dit kursus.
Kram fra Linda
Vad härligt att kunna vara ute i trädgården och jobba.Här är stenhårt fortfarande så jag sitter mest och njuter i stolen med en kopp kaffe när jag är på kolonin. men det kommer arbetsdagar också.
SvarSletInne har jag förplanterat en massa lökväxter som skall blomma i sommar hoppas jag.
Ha en fin vecka
Kram Meta
Hej Alice
SvarSletBare rolig vi er mange om at kommentere, så det går nok, man kan jo ikke det hele. Du er nået rigtigt langt, det er flot, du er nødt til at arbejde i haven, når du bliver sendt på jobkursus, men du går jo også til den.
Hvor ser det fint ud på din terrasse og prismebilleder vil jeg gerne have flere af, de er så smukke.
Kh Lisbeth
Hvor er det en flot havegang - men hvorfor skal de også altid være så kedelige :)
SvarSletVilken härlig sista bild, katten ser ut som en mycket självmedveten staty. :-)
SvarSletDu får da lavet en masse. Flise gangen ser bare flot ud, kan da godt forstå hund og kat kan lide at gå på den:-)
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland