Jeg elsker syrener i denne farvetone! |
Så fik jeg min første sending af de planter jeg startede med at købe online ved nytårstid, hvor vi jo havde lunt vejr. Kulden slog dog ganske ubarmhjertigt til, og har varet helt indtil nu, så derfor blev leveringen udsat. Kulden er såmænd ikke forsvundet, men solen har så meget magt nu at jorden er begyndt at tø op på de mest solåbne områder, på trods af nattefrost.
Der hvor haven ligger i skygge, er der frossen jord og sne endnu, så jeg kan ikke plante det hele lige nu, men har startet en lille plantebørnehave i den mest solåbne del af mit nye stykke jord, som nu er blød.
I dag har jeg lånt de salgsfoto´s fra Bilka´s online butik, hvor jeg har købt planterne. 10 vilde syrener, Syrenga vulgaris for 119,- men der var næsten dobbelt så mange planter i bundtet! Nogle få skal plantes i den nedre vilde del af haven, så de er foreløbig plantet i "børnehaven". Nogle stykker har jeg pottet, så jeg kan stille dem på terrassen når de blomstrer.
Jeg skal også bruge nogle pottede til at stå foran min nordøst-vendte hoveddør. Her er ingen bede, så nu kommer der nogle meget store krukker med disse syrener i, samt et par clematis Hagley Hybrid i et par af krukkerne. Clematissen sælges i Netto i øjeblikket for 25,-!!!
Jeg kunne altså heller ikke stå for tilbuddene på 5 barrodsroser, så i dag er jeg blevet 5 stk. Rhapsody in Blue rigere! :-) En blev pottet, og en fandt jeg en optøet plads til i det bed jeg lavede i vinters. De sidste 3 står foran mit drivhus, her skal de forhåbentlig stå og stråle sammen med purløgene.
På et planteskolebesøg i sommers, blev jeg total fortryllet af en stærk og vidunderlig duft, som fik mig til at fare rundt og snuse til en masse blomster i det område hvor luften var mættet af parfume! Det lykkedes mig at indkredse den skønne duft´s kilde, og jeg blev selvfølgelig nødt til at købe et eksemplar med hjem!
Roser med så dejlig duft, og oven i købet af den sjældne luftbårne slags, har nettop været mit vigtigste kriterie for de aller sidste roser jeg har plads til i haven, så selvom rosen har en farve jeg ellers finder vanskelig at indpasse i haven, så var den bare et must have!
Vidunderet hedder Marie Curie, og efter at have plantet den første helt oppe ved terrassen hvor duften kunne nydes uhæmmet, og hvor farven ikke betød noget videre for den overordnede farveholdning, voksede drømmen om at have hele terrassen fyldt med denne duftende unikke rose. I dag kom således også 5 stk. Marie Curie, som er plantet i 2 store krukker på terrassen, og jeg glæder mig usigelig meget til at nyde dens duft til sommer!
Jeg ønsker jer alle en pragtfuld Weekend og skønne forårsdage! :-)
vilket fynd på de syreenerna!! Rapsody in Blue kommer att köpas här också..den ser så himla fin ut.
SvarSletHa en underbar helg!!
Hej Alice
SvarSletJeg håber du bliver glad for dine mange Rhapsody in blue, og at de arter sig bedre end mine :)
Marie Curie er da helt fortryllende, og med det du fortæller om duften, så kan jeg godt forstå, at du købte den. Jeg bliver fristet, men jeg skal ikke have flere roser i år :)
Det lyder spændende med den Marie Curie. Roser skal helst dufte rigtig meget, og den ser også smuk ud. Det var billigt for alle de syrener.
SvarSletJeg nyder også solen i fulde drag.
Skikkelig vår hos deg skjønner jeg :) Jeg fikk nesten sommerstemning npr du skriver om roseduft i hagen :) Ha en strålende helg!
SvarSletSer ud til du får en masse dejlige blomster i haven til sommer,den Marie Curie ser godt ud:)
SvarSletHa en god weekend
Hej Alice.Skønne blomster du har købt.Kan lige se syrenerne i blomst,og næsten dufte dem.
SvarSletDet samme gælder da også de skønne roser.Ja! nu mangler vi bare at frosten forsvinder,så vi kan komme i jorden.Rigtig god weekend knus Jette
Great to read the temperatures are also rising in your country. Marie Curie is a wonderful one with specteculair flowers.
SvarSletHave a wonderful weekend Alice