Champagne Galop.... og en skimmel-syge historie

Dette herlige stykke musik, kan jeg nærmest høre for mig, når jeg skuer ud over bedene, for alt står i den grad og presser mod "proppen" og er bare så klar til når den springer op!

Ud over piplende grønne skud og afblomstrede forårsblomsterløg, så er min have i øjeblikket præget af denne dejlige primula. Den stod som kantplante, i det ene lange bed langs hækken, men den havde kvalt en del lavendel, så jeg har gravet dem fri og fordelt småplanter rundt i bedene. Jeg er bestemt begyndt at holde af denne villige forårsblomstrende plante, som sætter liv og farve i bedene, nu hvor der ikke er så meget andet.

Billedet her er taget fra passage-stien, med retning mod urtehaven. Bedet er det nye brede jeg udvidede på tværs af haven.

Derudover er den største glæde ved bedene på denne årstid, nok det at have så god overskuelighed over væksterne og jorden. Jeg nyder ihvertfald når vinterdækningen er taget væk, og man kan forberede/forbedre jord, og evt. plante lidt nyt man ikke lige kunne stå for. Jeg har ikke beskåret roserne endnu, det venter jeg med, til "Birketræet den Vise" er sprunget ud, men de har fået animix og komposteret kogødning.

Bedene langs passagen er nu plantet til. Jeg fik plads til yderligere et par roser, for jeg fandt jo en supergod plads til de mange små Iris Germanica, ude i urtehaven. Her har jeg sat rosa engelskgræs, perovskia, brudeslør og geranium cinereum ´Ballerina´. Geraniumen til venstre, var kantplante sidste år, hvor græsplænen var afrundet her.

Sidste forår var min græsplæne stadig aflangt rektangulær, med et langt smalt bed i hver side langs hækken. Jeg husker jeg fandt haven utrolig tom og kedelig, efter at have klippet staudertoppe ned. Sådan har jeg det slet ikke i år! Nu syntes jeg der er en masse at se på og følge i bedene. Jeg tror det er på grund af, at jeg lavede det brede tværgående bed, for der er bestandig noget som fanger øjet:

Jeg er meget glad for både bedet og passagen, som jeg lavede i løbet af vinteren, og jeg tror bestemt at det også nok skal blive godt med kastanjehegnet bag græsplænen. Langs hegnet, har jeg udvidet bedet, ind til en belægning i midten af CD rosenbuen, hvor jeg har lavet en låge. Der er plantet godt med klatreplanter langs hegnet, så det bliver ikke ved med at stå så tydeligt frem som her på billederne.

Luna har fundet ud af, at hun ikke længere kan lave sit sprint helt ned til havelågen, for at gø, så hun hidser sig faktisk betydeligt mindre op nu, når der går folk forbi på stien dernede. Hegnet må derfor siges at være en stor succes og den tværgående linie får også haven til at syne bredere, og dermed egentlig større end man plejede at opfatte den.

Der er jo gået en del tid siden mit sidste indlæg, og det skyldes til dels de mange timer på kurset. Derudover havde jeg tid hos reumatologen i torsdags d.18 april, hvor min smertende tommelfinger skulle ultralydscannes. Da han så hvor betændt det grundled er, var hans hovedrystende reaktion, at sådan et led simpelt hen skulle sprøjtes med binyrebark, så det fik jeg gjort. Han sprøjtede tilmed rigeligt ind, for så ville noget af binyrebarken fordele sig i kroppen, og kunne måske dæmpe noget af inflamationen i mine andre led.

Allerede fredag eftermiddag da jeg kom hjem, trængte jeg usigelig til at sove, og hele aftenen og natten sov jeg. Ved 11 tiden lørdag blev jeg igen nødt til at sove, efter at have været stået op 7:30, og selv efter at have sovet et par gange gennem dagen, så sov jeg igen hele aftenen og natten, og samme gentog sig søndag, hvor jeg også sov flere gange i løbet af dagen. Derudover føler jeg mig total kraftesløs og meget øm i leddene. Så i denne uge har jeg været sygemeldt, bortset fra en times coach i tirsdags.

Mandag forsøgte jeg at ringe og maile til reumatologen, for at høre om min reaktion er normal, men det er ikke lykkedes at få svar endnu. Sekretæren har dog aldrig hørt om det som en del af bivirkningerne ved indsprøjtningen.

Denne oplevelse, har så sat skub i en mistanke om, at jeg måske fik en skimmelsvamp-forgiftning, dengang jeg sov i vores lille uopvarmede værelse sidste vinter og forår:

Da jeg flyttede ind i vores hus i juni 2011, var dette værelse pænt hvidmalet overalt, (selvom jeg godt kunne se at vinduerne var frynnede og gamle under malingen), og det ene af de to vinduer øverst i ydervæggen, kunne åbnes, så frisk luft var her også. Ydervæggen herinde er en malet trævæg, og en tidligere beboer havde sat hvidmalede opslagstavle-plader op på indersiden.

Jeg hævede sengen op i 1 m højde, ved hjælp af to lave kommoder, derved kunne jeg have mine papkasser med gamle skolearbejder og tegninger, et telt og julestadset, stablet under sengen, og sove i en lidt køjeseng agtig højde, hvor der var lyst og luftigt, og med frisk luft fra vinduet. Det blev rigtig hyggeligt og pigekammeragtigt!

Hen mod juletid, blev jeg nødt til at lave gardiner for at undgå træk fra enkeltglas-vinduerne, og jeg åbnede efterhånden kun vinduet i dagtimerne. Det blev koldere og koldere, og i begyndelsen af januar 2012, fik jeg lungebetændelse, og rykkede ind i stuen mens jeg fik penicillin, men det var så rart, at sove i et opvarmet rum igen, så jeg blev i stuen helt til slutningen af Maj.

I denne periode var jeg unormalt træt og uoplagt. Den første måneds tid regnede jeg med at det var pga. lungebetændelsen, men jeg fandt det efterhånden noget unaturligt at være så energiforladt i flere måneder. Hunden blev luftet på korte langsomme cykelture, hele foråret, for jeg orkede ikke at gå turene.

Da jeg gjorde klar til at rykke i "sommer-soveværelset" igen, opdagede jeg skimmelsvamp på vinduesrammen, samt på selve ydervæggen, men jeg nøjedes med at male det over, for nu kunne jeg jo igen have åbent vindue døgnet rundt.

Jeg nåede dog kun at sove derude i nogle dage/højst en uges tid, før jeg blev syg igen. Denne gang var jeg helt slået omkuld af træthed, på samme måde som den sovetrang man kan have under en influenza, og det troede jeg det var, mens det stod på. Jeg husker jeg undrede mig over, at jeg ikke havde ondt i halsen eller maven, men udelukkende havde smerter i hofteled og knæled, (knæene var meget hævet på indersiden), samt nogle led på halsen, som gav skarpe smerter når jeg drejede hovedet.

Jeg kunne slet ikke ligge på siden med knæende hvilende oven på hinanden, og hofterne smertede hvis jeg lå med knæende forskudt, så jeg kunne kun sove smertefrit, ved at ligge på ryggen med en pude under knæene. (jeg kunne ikke ligge helt udstrakt, pga. smerter i hoften) Derudover husker jeg intet fra disse dage, jeg ved ikke om jeg havde feber, men jeg frøs en del. Jeg husker ikke hvordan vi fik mad, eller om hunden blev luftet... jeg var helt væk i træthed og energiforladthed, og bare sov og sov!

Efter nogle dage, opgav jeg at klatre tilbage i sengen efter et toiletbesøg, og lagde mig i stedet i stuen. At jeg herefter fik energien tilbage, tænkte jeg dengang, overhovedet ikke på, kunne hænge sammen med flytning af soveplads, jeg husker blot at jeg konstaterede at sygdommen varede de typiske 3 døgn, som jeg var vant til fra influenza.

I de følgende dage, forsvandt hævelsen og smerterne i knæene, men hoftesmerten i lyskeområdet blev ikke meget bedre, så jeg søgte læge en god uges tid efter at den umådelige træthed var forsvundet. Desværre skulle klinikken lukke i nogle uger, så jeg fik først en tid en måned senere.

Imidlertid kunne jeg ikke gå mere end 100-200 meter i meget langsom gang, og jeg kunne ikke engang rette mig fuldt op, uden smerter i hoften, så jeg søgte en anden praktiserende læge under ventetiden.

Denne læge tog mig overhovedet ikke alvorligt, og da jeg gik så usikkert, har han formodentlig troet jeg havde et alkoholproblem, ialtfald sagde han til mig at han ville sende en besked til min egen læge, og denne udspurgte mig om alkohol da ventetiden på en måned, endelig var gået!! Jeg, som har fået et par glas vin til middagen ved 4-5 firmafester i løbet af 14 år!!!

Jeg blev dog af egen læge henvist til åben tid på Gentofte røngtenklinik, men billederne viste heldigvis, at der ikke var skader på mine hofteled, så jeg var klinisk rask, men kunne altså bare ikke gå!!!  Svaret fra røngten fik jeg omkring 1. August, og altså 2 mdr. efter sygdommen startede.

I denne periode var jeg begyndt at få smerter i fingerleddene, og i løbet af August, opstod der røde hævelser over de fleste fingerled. Jeg søgte læge pga. dette, og fik taget blodprøve, men der var ikke reumafaktorer i prøven, så jeg blev også her meldt rask.

Blodprøven viste så, at jeg havde for højt kolesterol, og pludselig handlede alt om dette! Jeg må indrømme at jeg på dette tidspunkt, var ret ligeglad med, hvad jeg risikerede at dø af om 10 år, for lige nu og her, ønskede jeg blot at få et liv igen!!! (jeg tilførte dog flere grøntsager til vores iøvrigt sunde madvaner, samt nogle andre korrektioner, jeg læste om på internettet, men jeg tog altså ikke de statiner lægen havde udskrevet)

De følgende uger fik jeg ondt i begge håndled og tommelfingrenes grundled, og min frustration voksede i takt med de mange smertende led. Omkring dette tidspunkt beskrev jeg mit forløb på gigtportalens spørgesmål/svar hjemmeside. Jeg fik desværre først svaret langt senere.

I september fulgte jeg et jobsøgningsforløb, med mange foredrag/undervisning, hvor vi sad ned i mange timer. Det var først her jeg fandt ud af, at jeg slet ikke kunne tåle at sidde ret længe på en stol, uden at få stærke smerter i hoften. Mens jeg gik hjemme, skiftede jeg hele tiden mellem at ligge, gå lidt rundt, hvile med knæene på en pude og lave noget havearbejde, cykle en lille tur med hunden, samt ned for at handle og at sidde kortvarigt ved computeren. (Heldigvis har jeg ikke haft problemer med at cykle i roligt tempo, kun af- og påstigning gjorde ondt)

Kurset var rigtig udbytterigt, så jeg holdt ud alle 5-6 uger, fordi vi kun havde 3 mødedage om ugen, af 5-6 timers varighed, men det var for lang tid for mig at sidde, så jeg tog konsekvensen af denne opdagelse, og meldte mig syg lige efter kurset. (Min coach på kurset, oplyste mig om, at det er ens eget ansvar at melde sig syg)

Min læge ville ikke understøtte en sygemelding, og nettop da det så sortest ud, hørte en veninde om problemet. Hun syntes bestemt ikke jeg skulle gå rundt og have det sådan, og at det jo også måtte påvirke min 13 årige søn. Hun fortalte at speciallæger har selvbetalings tider, og at hun gerne ville lægge beløbet ud for min konsultation!

Det er jeg hende dybt taknemmelig for!! Jeg kunne faktisk få en tid allerede 2 dage efter at jeg kontaktede klinikken, og det tog kun reumatologen få minutter, med ultralydscanning, at konstatere at jeg havde væske i begge hofteled og at næsten alle mine fingerled var hævede og væskefyldte!
Han fortalte at med væske i sine led, så ER man syg! Han sagde også at man kunne blive invalid af at gå rundt med det i lang tid! Dette var en af de første dage i Oktober, så jeg havde gået rundt i denne tilstand i 4 måneder!!!

Jeg blev herfra sendt til en masse blodprøve-screening, som stadig ikke viste reumafaktorer, og iøvrigt viste at jeg var sund og rask. De fandt dog antistoffer på en maveinfektion bakterie, der godt kunne give symptomer som dem jeg har, så jeg led formodentlig af en såkaldt reaktiv gigt, som ofte går væk i løbet af et års tid. Mine angrebne led optræder dog symmetrisk, som er typisk for leddegigt, så jeg går stadig til kontrol.

Jeg blev også sendt til en skitigrafi af hele skelettet, og den viste nettop sorte pletter på nogle halshvivler, begge håndled og tommelfinger-grundled (navnlig min mest smertende venstre tommel, var en stor sort plet på billedet, og det er dette led som nettop har fået en injektion binyrebarkhormon) Det var faktisk en stor lettelse at se sine smerter sort på hvidt!

Jeg var lidt chokeret over behandlingsmulighederne, så i stedet for straks at få binyrebark-indsprøjtninger, gik jeg nogle gange hos en naturlæge (og det hjalp faktisk!) Reumatologen anbefalede ingefær- og hvidløg-kosttilskud, fiskeolie og glukosamine, da mange gigtpatienter klarer sig rigtig godt med dette.

Det var en utrolig lettelse at være sygemeldt, og blot skulle koncentrere sig om at få det bedre og genoptræne i det tempo jeg kunne holde til. Gennem de næste par måneder, fik jeg trænet mig op til at kunne gå en daglig skovtur på næsten en time, og jeg begyndte at få den energi tilbage, som jeg havde mistet siden lungebetændelsen i Januar. Allerede i midten af  December, kunne jeg godt begynde at se mig selv på jobmarkedet igen.

Imidlertid kom jeg til at overanstrenge mig få dage senere. Jeg var strandet i København med min nye cykel, efter et tandlægebesøg derinde. Da jeg skulle hjem, var s-tog driften stoppet for resten af dagen, og jeg havde ikke andet valg, end at cykle hjem. Den 20-25 km lange tur, tog mig næsten 2 timer at cykle, fordi der var meget snesjap. Sådan en tur ville normalt ikke volde mig store problemer... men her blev min sygdom virkelig sat på prøve!

Jeg sov et helt døgn efter at være kommet hjem, og min tilstand blev stærkt forværret, med langt flere smerter i leddene, end jeg havde haft den seneste 1½ måned. Først hen mod 1. Marts i år, havde jeg det igen lige så godt, som i midten af december, og kunne igen gå en tur på en lille times tid.

Oplevelsen viste tydeligt at at jeg slet ikke var så rask som jeg i gode perioder kan føle mig, men at selv let overanstrengelse kan vælte læsset. Jeg har også et par gange kommet til at gå en tur på mere end 1 time, og så får jeg også mere ondt end normalt, dog kun i få dage.

(Nu har jeg et par gange nævnt at jeg går en daglig tur, på knap en times tid. Der er dog ikke tale om et såkaldt "rask" tempo. Jeg kan ikke gå hurtigt, fordi mine hofteled smerter når benene føres ud fra kroppen, uanset i hvilken retning. Sidebevægelser er værst, men også afsæt under gang. Den vinkel benene har i forhold til bækkenet, under cykling, er faktisk den mindst belastende for mig. Så når jeg går tur, er det i det tempo, som de fleste bevæger sig i, indendøre. Dvs. jeg kan gå "normalt", blot ikke hurtigt. Jeg halter dog lidt, da venstre hofteled er mere væskefyldt og "afsæt-sart" end højre)

Siden 1. Marts har jeg igen haft det ret godt, men min tærskel for smerterne i tommelfinger-leddet, var efterhånden meget lav, så derfor ville reumatologen scanne leddet ved den næste konsultation... og så er vi tilbage til starten, hvor jeg fik en injektion binyrebarkhormon.


I slutningen af vinteren 2013, blev vi pr. brev fra boligselskabet oplyst om, at de gamle ydervægge i dette uopvarmede rum, ville blive erstattet af en ny med isolering og dobbeltglas i vinduerne. Arbejdet skulle starte i Maj i år, så vi skulle rydde rummets yderste meter fra væggen. Væggene er fra 1957, og er de sidste vinduespartier i lejlighederne, som endnu ikke var udskiftet med moderne døre/vinduer. Der havde været flere tilfælde af skimmelsvamp i dem, så udskiftning var tiltrængt.

Jeg gik i gang med at rydde rummet, for 3-4 uger siden, i slutningen af marts. Først skulle jeg afmontere den jernseng som stadig stod på kommoderne, derefter skulle papkasserne bakses ud og stables i stuen, så jeg kunne komme til kommoden ved ydervæggen og tømme den, da den skulle hen og stå ovenpå den anden kommode, bagerst i rummet. Skruerne i sengen havde beskadigede gevind, så jeg baksede nogle timer derinde, før jeg nåede til kommoderne.

Da jeg åbnede lågen i det kommodemøbel, som stod 15-20 cm fra ydervæggen, slog en muggen lugt mig imøde. Rummet havde ellers ikke lugtet, og slet ikke kælderagtigt, men måske en anelse mystisk, som jeg mente kom fra de skimlede vindueskarme. Vores kat har sin madskål stående på en reol herude, og den er altid fyldt op, så her er overvejende lidt foderlugt.

Inde bag lågen var der ikke umiddelbart noget med skimmel, men ved nærmere gennemgang, har jeg dog fundet skimlede pletter og plamager inde i et par bøger. Problemet viste sig at være lige bag kommodemøblet...

Op ad kommodens bagvæg, stod en 7-8 cm. tyk stak af plakatstore billeder og tegninger. Nogle af dem var væltet over mod ydervæggen, og i den nederste halve meter af stakken var der helt gennemsyret af skimmel og grønblå mug, på både for- og bagsider af billederne. De var mildest talt "smeltet" sammen og foldede sig ind i hinanden, som om de havde været våde!

De stod, så man kunne kigge ned på dem udover sengegavlen, men oppefra, kunne man slet ikke se at der var problemer. I virkeligheden var der tale om en fortovsflise stor, bred, og massiv koloni af mug og skimmel, som havde befundet sig en ½ meter fra min hovedpude!!! Jeg var aldeles rystet over synet, for jeg ved godt at sådan noget er giftigt i et rum, og endnu værre når man skal fjerne det.

Ydervæggen er i denne side faktisk en dør, som er haspet både foroven og forneden, udover at kunne låses. Jeg valgte at prøve at få døren op, før jeg flyttede på tegningerne, så jeg skulle helt ned til gulvet, lige ved siden af tegningerne, for at finde haspen i bunden. Hernede kunne jeg mærke noget fugt fra væggen, og da jeg fik døren op, var den også helt skimlet, den nederste ½ meter.

Da døren er hvidmalet, kunne jeg se at det "våde" var en geleagtigt, svagt gulgrønt belægning udenom selve de gråskimlede plamager. Der var også områder oversået med "musebæ" agtige små sorte pletter. Jeg prøvede at vaske døren med en våd klud, men opgav da det føltes klistret og fedtet, så jeg malede i stedet det hele over med et tykt lag maling, for at lukke så mange sporer inde som muligt. Jeg lod døren stå åbent til det blev mørkt og frostvejr igen, men malingen var ikke helt tør da jeg lukkede døren.

Tegningerne løftede jeg forsigtigt ud og lagde i en stor affaldssæk. Nogle havde samme slags skimmel som døren, og andre var helt grønblå af mug. Det var rædselsfuldt at smide gamle elskede tegninger ud, som var fra min afgangsudstilling på Kunsthåndværkerskolen. Jeg tænkte ikke et sekund på at tage billeder eller prøver af skaden, men det har egentlig ærgret mig lidt bagefter.

Heldigvis kom min datter hjem sidst på eftermiddagen, og hun ville forfærdelig gerne se mine gamle skolearbejder, så vi gik over til containeren og fik fisket den jeg holdt mest af, ud af posen, og så tog hun et par billeder med mobilen. Den var en del af en serie Zoo-plakater fra min afgang på Kunsthåndværkerskolen, og slet ikke den tegning der var værst skimlet til, men absolut nok til at den måtte smides ud.

Der venter stadig en ordentlig omgang nedvaskning med clorin i rummet, og sansynligvis mere udsmidning. Det møbel der stod foran døren, bankede jeg bagbeklædningen af og smed ud, men det lugter stadig lidt muggent, så jeg må nok se i øjnene at møblet, som jeg har arvet, skal kasseres.

Det var slet ikke meningen at det skulle ende med sådan en kæmpesmøre, men blot en lille briefing... det føltes dog rigtig godt at få hele denne historie skrevet ned, og det var betydelig nemmere for mig at starte herinde, hvor jeg føler jeg fortæller noget personligt til jer dejlige mennesker her i blogland! :-)
Jeg har været ved at skrive dette nu på 3. aften, og vil ud fra det skrevne med småændringer, sende det til en specialist i sygdomme fra skimmelsvamp (han har ½ års ventetid, hvis jeg overhovedet får en henvisning) Flere personer anbefaler pågældende læge, på nogle debat-forum. Jeg vil jo gerne vide hvorfor jeg pludselig er blevet så syg, og om der er ændret behandling, hvis det drejer sig om skimmelsvamp.

Min datter havde atopisk eksem som lille, og skulle ind imellem smøres med binyrebarkcreme. En hudlæge fortalte mig at binyrebarkhormon-creme, hjælper på alle hudgener, undtagen svamp, det blev i stedet forværret!
Det er ud fra denne udtalelse, at jeg lidt frit måske, tænker at det gælder måske også med injektion af binyrebarkhormon....

Jeg er dybt taknemlig, hvis nogen som har prøvet noget lignende, eller kender nogen der har, kan give råd eller oplysninger. Min læge mener der skal meget mere skimmel til, for at blive syg, og siger at man ikke kan gå videre uden prøver fra de angrebne områder...



Så slemt var vinduet nok ikke sidste forår, men det er utvivlsomt en gammel skade, som blot har været malet over. Gad vide hvordan der ser ud inde i væggen, under vinduet...

Dette er inde i en bog som ikke ved første øjekast så skimlet ud, men jeg opdagede dette i sidste uge, og bogen fra mit barndomshjem er kasseret. Billederne her viser nogle skader jeg nærmest ville kalde harmløse i sig selv, og det kan slet ikke sammenlignes med den massive mug og skimmel-koloni i stakken af tegninger jeg smed ud. Men de siger dog noget om udbredelsen af skimmelproblemet... jeg frygter at jeg kan blive nødt til at kassere næsten alt det, der har stået herude...