torsdag den 1. oktober 2015

Morgendis og sensommersol

For et par dage siden stod vi op til morgentåge og solens lys dannede en fin hvid "regnbuebro" på himlen, modsat den opgående sol. Det var meget smukt og særpræget:



Tåge kan virkelig indhylde haven i en eventyrlig stemning:


Duggen komplementerer ligefrem rosernes skønhed...

Buff Beauty

Rose de Rescht

Queen of Sweden

Evelyn

Madame Alfred Carriére


Min have er desværre ikke stor nok, til at tågen kan danne den rigtig fine dybde af diset baggrund, men skoven er helt usynlig bag hækken, så når man kender haven, er den alligevel som forvandlet:


Herunder ses samme udsnit af haven fra omkring 1. Juli. Ahhh... hvilket dejligt gensyn :)


Nå, men tilbage til nutiden... og hverdagen:
Både Luna og jeg nyder vores daglige ture langs grøftekanterne i området vest for Furesøen. Vi begyndte at cykle derude om sommeren, efter at Luna for snart 2 år siden blev behandlet for hele 2 flåtoverførte sygdomme. Hidtil havde vi gået lange ture i skoven, med alle de flåter det medførte, men nu nøjes vi med at bruge skoven i vinterhalvåret.

Flere steder glider grøftekanten sammen med den omgivende natur. 

Cykelstierne er brede med græs på hver side, og vejene er ikke særlig trafikkeret, fordi folk bruger den nærliggende motorvej. Jeg elsker grøftekanternes fauna, og har masser af tid til nyde landskabet, for Luna er fuldstændig hook på at fange mus og mosegrise. Hun er blevet rigtig dygtig til det, og fanger for det meste en på hver tur. Musene æder hun med det samme, men de store mosegrise bærer hun pavestolt med på resten af turen.

Hun starter med at lytte rundt i græsset

Når hun hører musen, står hun nogle sekunder med det ene forben løftet... og fintuner... 

derefter springer hun højt op i luften, og lander med forbenene først: (jeg beklager billed kvaliteten)

Hun bliver i den stilling hun lander i, indtil hun har undersøgt grundigt om der var fangst. Hele tiden logrer hendes hale! Hun ser virkelig lykkelig ud når hun er på grøftekants-musejagt! :)

Nå, ingen mus... videre på nye eventyr!

Det er iøvrigt på samme måde at ulve i polarområderne ernærer sig i sommerhalvåret, blot er det lemminger de fanger. Ulve jager kun i flok om vinteren, for da er det særlig rensdyr de lever af. En af grundene til at man har genudsat ulve i norden, er for at få rensdyrene til at vandre, og derved udjævne skaderne ved græsning og gnav.

Jeg håber I nyder denne milde del af efteråret, lige så meget som Luna og mig :)

Tusind Tak for jeres dejlige hilsner på bloggen! Det glæder mig så meget at læse dem igennem! Jeg er meget ked af at jeg ikke kan svare jer i kommentarfeltet, og endnu mere ked af ikke at kunne lægge hilsner på jeres blogge!
Jeg har læst om mange problemer inde i "send feedback". for det kunne jo være at jeg kunne bruge et af svarene derinde, uden selv at skulle fremlægge mit eget problem. Langt de fleste som søger hjælp, har decideret mistet deres blog!!! Eller alle billederne er forsvundet!!!!  I forhold til det, syntes jeg jo egentlig at jeg er billigt sluppet.
Jeg fandt dog en som havde et lignende problem med ikke at kunne kommentere, og svaret gav mig ikke meget håb: Det var på brugerens egen pc at problemet lå, en fil eller noget... som blokerede for den cookie som kommentering var tilknyttet!!! Det aner jeg ikke hvordan jeg kan løse! Jeg har dog besluttet at fortsætte med at kigge listen igennem engang imellem, for det kunne jo være at der en dag kom et forslag op om en anden løsning.

Rigtig dejlig weekend :) 

torsdag den 24. september 2015

Skøn hybrid-årstid


Sådan midt imellem sommer og efterår; tid for overflod af frugt, bær og frø efter sommerens blomstring. Behagelige temperaturer og solen luner godt endnu, men forfaldet er også ved at kunne ses i bedene. Kort sagt Sensommer... et dejlig mildt og fredfyldt ord... og årstid! 
Roserne kaster sig stadig sorgløst ud i overdådig blomstring, men det er begyndt at være et uvenligt miljø for de fine kronblade, da både regn og morgendug tidligt sætter deres spor.


Giardina

Alan Titchmarsh

Alan Titchmarsh

Louise Odier

Fra sidst i September lader jeg de fleste frøstande stå, som f.eks. Liatris herunder, for jeg holder meget af at haven ligner naturen i efteråret og gennem vinteren. Jeg plantede nogle prydgræsser sidste år for at forstærke dette natur-look, men først i år er en egentlig plan født, for brugen af græs i min lille have:
To Molinia ´Transparent´ er flyttet til bedene på hver side af CD rosenbuen, og bag spejlbassinet har jeg plantet Diamantgræs med lave Præriegræs foran.
Jeg tror det bliver en meget smuk efterårs/vinter løsning på mit ønske om at skabe dybde i haven, at udsynet fra huset mod havens bageste rum, bliver diffust af forskellige græs-aks.


Igen i år har jeg brugt al min tid i haven og det kan måske undre at en have på 150 kvm kan være så tidskrævende, men udover pasning af 120 roser, så har jeg lavet flere ændringer. Nogle roser og stauder er flyttet (jeg har været rigtig glad for den lidt kølige, fugtige sommer) og med en del nye planter, syntes jeg efterhånden at haven er komponeret færdig.
Fliserne på pladsen ved spejlbassinet er vendt, så de nu ligger diagonalt. Det kan være vanskeligt at se på billedet herover, men på 2. billede herunder ses det tydeligere, og ideen med det ses også bedre mellem de to billeder herunder, fordi det blev lavet som en naturlig forlængelse af de diagonale fliser i stien ned til bassinet.

Billedet herunder er fra midten af Juli, og der var jeg endnu meget tilfreds med at have plantet en daglilje med smalle lysegrønne blade, i den krukke som står midt i bassinet. Men den fik tiltagende gule blade og var nærmest helt gullig allerede i slutningen af Juli, så den er skiftet ud med en Campanula poscharskyana ´Blue Waterfall´. Jeg kommer til at savne den friskgrønne højde som dagliljen gav, men dens rodklump var for stor til krukken og derfor vanskelig at vande og gøde. Nu håber jeg så at Campanulaens kaskader af violetblå blomsterranker opvejer savnet.



Billedet herunder viser mit nye bed fra sidste efterår, hvor jeg omplantede de roser som stod hvor den nye sti er, over hvor den gamle sti var. Bagved ligger det bed som jeg opgav at dyrke roser i, og hvor jeg for alvor begyndte at arbejde med høje stauder.
Den rosalilla floks stod i haven da jeg overtog den, og efter at være blevet delt et par gange, danner den en god baggrund, så bedet stadig er interessant her sidst i September hvor roserne for alvor genblomstrer. (altså når de er rigtig etableret):


Jeg har fulgt bedet intenst hele sæsonen, og har virkelig nydt farverne og blomsternes forskellige former gennem hele August:


Jeg har aldrig rigtig arbejdet med høje staudebede, så det er udelukkende på grund af inspirationen fra jer i blogland, at jeg har fundet nogle planter som jeg holder meget af og som passer godt sammen. Udover floks,asters, høstanemoner og den alm. violfrøstjerne, indskrænker min erfaring med høje stauder sig til, at jeg uden held, flere gange har prøvet de farverige ridderspore. (sneglene åd dem)

Lykken vendte heldigvis, da jeg faldt for den fine virginske ærenpris ´Album´, for den er både en smuk og nem plante, som jeg nu har 3 af, samt et par andre varianter. Den skønne purpur violette hestemynte kan jeg slet ikke undvære i haven nu, og heller ikke den elegante snebynke!




Jeg er rigtig glad for dette bed hvor ovennævnte planter springer ud samtidig med at første rosenflor takker af, og fortsætter helt til roserne blomstrer anden gang. (billedet er fra sidst i Juli)

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig sensommer og farverigt efterår! :)

tirsdag den 28. juli 2015

Dejlige kombinationer


som jeg kan takke jer i blog-verdenen for! Jeg har lært mange nye stauder at kende, efter jeg begyndte at læse blogs, og det var skønt at opdage at jeres begejstring var lige så stor som min egen, når en nyopdaget staude... som løbeild dukkede op på de forskellige blogge.

En af disse, er den dobbelte: Geranium pratense ´Plenum Violaceum´ som her er i vidunderligt selskab med en skærmplante fra vejkanten. Jeg har spredt frøene med rund hånd, og jeg syntes denne er landet helt perfekt!:


Skærmene virker "dunede" at se på, eller som om der var lavet en udviskende foto teknik rundt om dens blomst, og det ser drømmedejligt ud sammen med geranien. De har begge unge blomsterskud som hænger elegant mens de venter på at det bliver deres tur til at spille hovedrollen i toppen af planten:


Lyserød røllike er en anden staude jeg aldrig havde hørt om før jeg begyndte at blogge. Den hvide har jeg altid holdt af i naturen, og jeg er glad for at den fandtes i min nuværende have da jeg flyttede ind.
Jeg købte straks en som i følge skiltet var lyserød! (senere viste den sig at være to-farvet gullig-rød! Jeg tror heldigvis at roserne har kvalt den, for den blomstrer ikke mere)

Mens jeg endnu ventede på dens blomstring, skete underet! Jeg fik pludselig øje på den fineste lyserøde røllikeblomst helt ude ved hækken, under æbletræet! Den stod i dyb skygge og blomstrede derfor senere.
Uvidende har jeg vadet rundt i den når jeg klippede hæk, og derfor ikke anet at min have rummede en rosa skat!
Den blev forsigtigt delt og plantet ud i bedene, og i dag er der så rigeligt af den blandt roserne, at jeg kan knibe de ældste af, for der er altid nye i udspring:


På begge billeder er den i selskab med Scepter´d Isle


Stjerneskærm er ligeledes en staude jeg levede i lykkelig uvidenhed om, men kun indtil jeg så den på jeres blogge! I dag kan jeg slet ikke undvære de fine grafiske blomster, og udover den hvide her, har jeg den i rosa:


Roserne er Alan Titchmarsh og Geoff Hamilton.


Lythrum ´salicaria ´Blush´ kendte jeg heller ikke, men jeg elskede den alm. vilde sort, så ´Blush´ var et must for mig, efter at have set den! Middelhavsprydløg er jeg også lykkelig for at være blevet præsenteret for, for den er uundværlig i haven:


Rosen Crown Princess Margareta faldt jeg for efter at have set den fra flere bloggere´s haver, den er utrolig smuk når den bleger lidt og jeg er rigtig glad for den:


Hydranga ´Limelight´ blev jeg også først bekendt med her i blogverdenen, og jeg var solgt på stedet!
Her danner den en smuk forgrund for den hvide lilje jeg plantede ud i bedet i efteråret. Heldigvis er liljen ikke ren hvid, men springer ud i de smukkeste "Måneskinsgule" toner. Skønt farveudtryk som Claus Dalby har præsenteret os for! :) Navnet rammer farven præcist og giver også en smuk accociation så man uundgåeligt kommer til at elske farven:


Liljen herover er købt for 3-4 år siden, i enten Brugsen eller Netto. Den hedder: Asiatic White.

Rosa slangeurt, kranssalvie, mørkløvet sølvlys, rosa mjødurt, prærielilje og den rosa gederams ´Stahl rose´ (som jeg har vist i tidligere indlæg) er også nogle jeg først lærte at kende da I viste planterne på jeres blogge, så I skal have Tusind Tak allesammen for at have beriget min have! :)

Billederne er fra den forløbne uge, hvor jeg har haft travlt med at klippe visne roser og lavendel, samt forberedelse til week-endens 2 fødselsdage. Jeg elsker at være hjemme i haven på denne tid af året! :)

Problemet med ikke at kunne kommentere, tror jeg hænger sammen med at jeg ikke kan "logge ind". Når jeg er inde på bloggen som den ses på internettet, står den altid på: "Log ind" i øverste højre hjørne, der sker imidlertidig ingenting når jeg trykker.
Mens alting fungerede indtil i efteråret, husker jeg ofte at have prøvet at skrive en kommentar på andres blogge, men ikke kunnet udgive den, før jeg havde logget ind.
Jeg må jo nok hellere henvende mig til Blogger med problemet...

lørdag den 18. juli 2015

Vidunderlig dag i superdejligt selskab :)

Vejret viste sig fra sin bedste side, sol med lette glidende slørskyer, og haven summede af bier og fuglefløjt...  og i bedste eventyr stil...


... visualiserede haven sin magiske hemmelighed! Selveste Havekongen havde nemlig lagt sin vej forbi disse kanter, og stod pludselig der i min have! Det var ganske ærefrygtingydende!


Heldigvis lo Havekongen ikke ad min have, og han viste sig som et dejlig varmt og humoristisk menneske, ligefrem og med begge ben på jorden, og det blev en uforglemmelig og skøn eftermiddag med havesnak og mange gode råd.


Tak Claus, for dit besøg og selskab! Det var fantastisk at møde dig! Du er til hver tid velkommen igen! :)


Heldigvis var der stadig lidt blomster tilbage at nyde i haven, jeg tror de var lige så stolte som jeg over at møde Claus Dalby! :)



Opdatering 19.07:

Tusind Tak for jeres dejlige hilsner! :)

Til Martin: Jeg håber du kigger op her for et svar (jeg kan desværre ikke besvare i kommentar feltet, sikkert fordi min google konto blev resat i vinters pga. en drillende reklamefil)

Det er Austin rosen: Alan Titchmarsh. Den har taget 3-4 år om at etablere sig, men er kæmpestor nu og med disse vidunderlige blomster. I efteråret sendte den 3 lange skud op i espalieret (de 2 længste skud var 2½ m.) og i år er dens blomster større og mere velformede end nogensinde! :)
(jeg har ofte læst at man blot skal halvere grenene, hvis de finder på at sætte så lange skud, men det er jeg rigtig glad for at jeg ikke gjorde!)

Endnu engang Tusind Tak Claus (hvis du læser med her) hvor er det vidunderlige billeder du viser på din blog! Du fandt virkelig helt nye vinkler som jeg ikke har tænkt på! :) Blomsterportrætterne er jeg dog særlig imponeret over, de er ligefrem med japansk elegance! Jeg bøjer mig i støvet over hvor fint du evner at fange smukke kompositioner! Wow siger jeg bare! :)

Kærlig hilsen Alice

Her kan du se min have gennem Claus Dalby´s kamera.

torsdag den 16. juli 2015

Det gør så ondt at skulle klippe ned...

Flere af de engangs blomstrende roser er ved at være færdige, og det er så vemodigt at se buskene miste farverne og deres fylde ved sommerbeskæringen. De stauder som har blomstret længe, ser stadig godt ud, men bliver snart kedelige hvis de ikke klippes ned, og derved danner nye friske blade og eventuel ny blomstring.
Jeg glæder mig dog over alt det lys og luft som det giver til roserne og naboplanterne, og ofte dukker halvkvalte selvsåede vækster frem mellem de nedklippede stauder, som får en ny chance her i livet!


En af de roser som jeg snart må vente et helt år for at se igen, er Erinnerung an Brod. Dens skønne mørke farve og blomster rigdom, slår hele havens grundtone an, så den vil blive savnet! Jeg har plantet nogle klematis i samme farvetoner, så de kan tage over når rosen er afblomstret.
Herunder et aftenbillede, inden den store dead-heading-raid dagen efter.


Heldigvis er Alan Titchmarsh stadig fuld af blomster og knopper. (den rosa som vokser sammen med Erinnerung an Brod herover)


Alan Titchmarsh er en underskøn rose, som man åbenbart godt kan være heldig med, vil lege klatrerose.


En anden rose jeg har kær, er Jubilee Celebration (også en Austin rose) Den har et helt specielt farveskær:


De er heldigvis begge remonterende. Det er Alchymist desværre ikke, så det er endnu en rose som jeg må vente et år på at gense. Godt at man har taget nogle billeder af den! (den hvide ved siden af er Martine Guillot):


Eden rose har aldrig været smukkere end i år, min får ofte en stærk pink kant, yderst på kronbladene, men i år har den været så sart og fin i farven, som man kan ønske sig:


Eden rose er vokset helt op til taget på vægdrivhuset.


Lige ved siden af vokser Giardina som i år har haft mørkere blomster end normalt, men da jeg var oppe på stigen for at deadheade, hvilede denne dejlige buket af "rigtig" farvede Giardina roser, henover drivhustaget:


Imellem disse to roser, væver Paul Noël, (fra rosenbuen) sig ind, den har lange tynde og føjelige grene, som har en dejlig tendens til at hænge i kaskader:



Ved Claus Dalby rosenbuen er Rose Marie Viaud næsten i mål over buen. Dens farver er så smukt modspil til de lysegrønne toner i bunden af haven. Foran har jeg plantet den remonterende Purple Skyliner, og ligeledes på den anden side af buen:


Rose Marie Viaud er den mest fyldte af de småblomstrede lillatonede klatreroser, og farven varierer en del, men i en smuk skala:


Jeg er rigtig glad for denne overgang mellem rosenhaven og den grønne havedel:



Kigger man fra den anden side, kan man se James Galway der forhåbentlig vil danne et helt rosentræ med tiden


Der er nu også roser i den grønne del af haven; her er det Raubritter i forgrunden af et kig op mod huset, på en skøn sommeraften. Ved den anden side af rosenbuen, vokser Albertine og Violette:


Til slut vil jeg gerne vise hvor overdådigt Pegasus har blomstret i år. Den står lige bag det nye rosenbed, hvor der var sti indtil sidste år, og her troner den i ensom majestæt, fordi der endnu ikke er meget højde i bedet foran den. I år har den haft en slående lighed med Buff Beauty:


Det har været en fantastisk god rosen sommer indtil nu, de har vist haft godt af regnen i det kølige forårsvejr.
Min pc tid er degraderet til efter kl. 22:30 i øjeblikket, jeg nyder al den tid jeg kan i haven, så jeg har ikke fået løst mit google konto problem endnu. Jeg prøvede at lave en ny blog for nogle dage siden, i håb om at kunne kommentere fra den, men det lykkedes ikke da den åbenbart er under samme konti.
Jeg gider ikke rode mere med det lige nu, jeg vil ud i haven og nyde! :)

Jeg håber også at I får tid til masser af have-nydning og jeg ønsker jer en bragende god sommer!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...