Det gør så ondt at skulle klippe ned...

Flere af de engangs blomstrende roser er ved at være færdige, og det er så vemodigt at se buskene miste farverne og deres fylde ved sommerbeskæringen. De stauder som har blomstret længe, ser stadig godt ud, men bliver snart kedelige hvis de ikke klippes ned, og derved danner nye friske blade og eventuel ny blomstring.
Jeg glæder mig dog over alt det lys og luft som det giver til roserne og naboplanterne, og ofte dukker halvkvalte selvsåede vækster frem mellem de nedklippede stauder, som får en ny chance her i livet!

En af de roser som jeg snart må vente et helt år for at se igen, er Erinnerung an Brod. Dens skønne mørke farve og blomster rigdom, slår hele havens grundtone an, så den vil blive savnet! Jeg har plantet nogle klematis i samme farvetoner, så de kan tage over når rosen er afblomstret.
Herunder et aftenbillede, inden den store dead-heading-raid dagen efter.

Heldigvis er Alan Titchmarsh stadig fuld af blomster og knopper. (den rosa som vokser sammen med Erinnerung an Brod herover)

Alan Titchmarsh er en underskøn rose, som man åbenbart godt kan være heldig med, vil lege klatrerose.

En anden rose jeg har kær, er Jubilee Celebration (også en Austin rose) Den har et helt specielt farveskær:

De er heldigvis begge remonterende. Det er Alchymist desværre ikke, så det er endnu en rose som jeg må vente et år på at gense. Godt at man har taget nogle billeder af den! (den hvide ved siden af er Martine Guillot):

Eden rose har aldrig været smukkere end i år, min får ofte en stærk pink kant, yderst på kronbladene, men i år har den været så sart og fin i farven, som man kan ønske sig:

Eden rose er vokset helt op til taget på vægdrivhuset.

Lige ved siden af vokser Giardina som i år har haft mørkere blomster end normalt, men da jeg var oppe på stigen for at deadheade, hvilede denne dejlige buket af "rigtig" farvede Giardina roser, henover drivhustaget:

Imellem disse to roser, væver Paul Noël, (fra rosenbuen) sig ind, den har lange tynde og føjelige grene, som har en dejlig tendens til at hænge i kaskader:

Ved Claus Dalby rosenbuen er Rose Marie Viaud næsten i mål over buen. Dens farver er så smukt modspil til de lysegrønne toner i bunden af haven. Foran har jeg plantet den remonterende Purple Skyliner, og ligeledes på den anden side af buen:

Rose Marie Viaud er den mest fyldte af de småblomstrede lillatonede klatreroser, og farven varierer en del, men i en smuk skala:

Jeg er rigtig glad for denne overgang mellem rosenhaven og den grønne havedel:

Kigger man fra den anden side, kan man se James Galway der forhåbentlig vil danne et helt rosentræ med tiden

Der er nu også roser i den grønne del af haven; her er det Raubritter i forgrunden af et kig op mod huset, på en skøn sommeraften. Ved den anden side af rosenbuen, vokser Albertine og Violette:

Til slut vil jeg gerne vise hvor overdådigt Pegasus har blomstret i år. Den står lige bag det nye rosenbed, hvor der var sti indtil sidste år, og her troner den i ensom majestæt, fordi der endnu ikke er meget højde i bedet foran den. I år har den haft en slående lighed med Buff Beauty:

Det har været en fantastisk god rosen sommer indtil nu, de har vist haft godt af regnen i det kølige forårsvejr.
Min pc tid er degraderet til efter kl. 22:30 i øjeblikket, jeg nyder al den tid jeg kan i haven, så jeg har ikke fået løst mit google konto problem endnu. Jeg prøvede at lave en ny blog for nogle dage siden, i håb om at kunne kommentere fra den, men det lykkedes ikke da den åbenbart er under samme konti.
Jeg gider ikke rode mere med det lige nu, jeg vil ud i haven og nyde! :)

Jeg håber også at I får tid til masser af have-nydning og jeg ønsker jer en bragende god sommer!