Sådan midt imellem sommer og efterår; tid for overflod af frugt, bær og frø efter sommerens blomstring. Behagelige temperaturer og solen luner godt endnu, men forfaldet er også ved at kunne ses i bedene. Kort sagt Sensommer... et dejlig mildt og fredfyldt ord... og årstid!
Roserne kaster sig stadig sorgløst ud i overdådig blomstring, men det er begyndt at være et uvenligt miljø for de fine kronblade, da både regn og morgendug tidligt sætter deres spor.
Giardina
Alan Titchmarsh
Alan Titchmarsh
Louise Odier
To Molinia ´Transparent´ er flyttet til bedene på hver side af CD rosenbuen, og bag spejlbassinet har jeg plantet Diamantgræs med lave Præriegræs foran.
Jeg tror det bliver en meget smuk efterårs/vinter løsning på mit ønske om at skabe dybde i haven, at udsynet fra huset mod havens bageste rum, bliver diffust af forskellige græs-aks.
Igen i år har jeg brugt al min tid i haven og det kan måske undre at en have på 150 kvm kan være så tidskrævende, men udover pasning af 120 roser, så har jeg lavet flere ændringer. Nogle roser og stauder er flyttet (jeg har været rigtig glad for den lidt kølige, fugtige sommer) og med en del nye planter, syntes jeg efterhånden at haven er komponeret færdig.
Fliserne på pladsen ved spejlbassinet er vendt, så de nu ligger diagonalt. Det kan være vanskeligt at se på billedet herover, men på 2. billede herunder ses det tydeligere, og ideen med det ses også bedre mellem de to billeder herunder, fordi det blev lavet som en naturlig forlængelse af de diagonale fliser i stien ned til bassinet.
Billedet herunder er fra midten af Juli, og der var jeg endnu meget tilfreds med at have plantet en daglilje med smalle lysegrønne blade, i den krukke som står midt i bassinet. Men den fik tiltagende gule blade og var nærmest helt gullig allerede i slutningen af Juli, så den er skiftet ud med en Campanula poscharskyana ´Blue Waterfall´. Jeg kommer til at savne den friskgrønne højde som dagliljen gav, men dens rodklump var for stor til krukken og derfor vanskelig at vande og gøde. Nu håber jeg så at Campanulaens kaskader af violetblå blomsterranker opvejer savnet.
Billedet herunder viser mit nye bed fra sidste efterår, hvor jeg omplantede de roser som stod hvor den nye sti er, over hvor den gamle sti var. Bagved ligger det bed som jeg opgav at dyrke roser i, og hvor jeg for alvor begyndte at arbejde med høje stauder.
Den rosalilla floks stod i haven da jeg overtog den, og efter at være blevet delt et par gange, danner den en god baggrund, så bedet stadig er interessant her sidst i September hvor roserne for alvor genblomstrer. (altså når de er rigtig etableret):
Jeg har fulgt bedet intenst hele sæsonen, og har virkelig nydt farverne og blomsternes forskellige former gennem hele August:
Jeg har aldrig rigtig arbejdet med høje staudebede, så det er udelukkende på grund af inspirationen fra jer i blogland, at jeg har fundet nogle planter som jeg holder meget af og som passer godt sammen. Udover floks,asters, høstanemoner og den alm. violfrøstjerne, indskrænker min erfaring med høje stauder sig til, at jeg uden held, flere gange har prøvet de farverige ridderspore. (sneglene åd dem)
Lykken vendte heldigvis, da jeg faldt for den fine virginske ærenpris ´Album´, for den er både en smuk og nem plante, som jeg nu har 3 af, samt et par andre varianter. Den skønne purpur violette hestemynte kan jeg slet ikke undvære i haven nu, og heller ikke den elegante snebynke!
Jeg er rigtig glad for dette bed hvor ovennævnte planter springer ud samtidig med at første rosenflor takker af, og fortsætter helt til roserne blomstrer anden gang. (billedet er fra sidst i Juli)
Jeg ønsker jer en rigtig dejlig sensommer og farverigt efterår! :)
Du har jo rigtigt mange planter - og rigtigt mange roser - så jeg kan sagtens forstå at du tilbringer mange timer i haven. I øvrigt ikke det værste sted at være - at dømme ud fra dine smukke billeder. Det er et ægte eventyrland :) Også fortsat god sensommer til dig.
SvarSletSmukke, smukke billeder. Virginsk ærenpris i alle mulige nuancer og højder er også en af mine favoritter.
SvarSletDin have er så smuk! Og hvis du er blevet inspireret i blogland, giver du i hvert fald også inspiration tilbage :-)
SvarSletHej Alice
SvarSletGodt med livstegn fra dig.
Det ser som sædvanlig skønt ud hos dig, utroligt hvad du kan få ind i din lille have, det ses bestemt ikke, at den kun er 150 m2. Har du stadig sunde blade på dine roser? Kan du ikke dele din daglilje, så den igen kan være i krukken, når du nu synes, at det er så smukt, det synes jeg i øvrigt også. Det er en kanon idé med krukken midt i bassinet. Flot ser det ud det hele.
Kh Lisbeth
Hej Alice!
SvarSletDu har den smukkeste have, lækre sammensætninger og meget sanselig, til stor inspiration, er glad for du deler. Jeg imponeres også over hvor meget du kan have på 150 kvm, ud fra billederne at dømme ser din have meget større ud, den er altså lækker:-)
Hilsner fra Anette
Hvor er der smukt hos dig, sikken en have den lever op til navnet...
SvarSletDet är verkligen vackert hos dig. Med alla rosor och olika rabatter och hur du delar in din trädgård.
SvarSletJag önskar ibland att jag hade en varmare zon där jag kan ha fler olika vackra rosor. Min Flammentanzen har massor av knoppar igen det är ovanligt skulle vara kul om de hann slå ut innan det fryser.
Ha det gott i en vacker höst.
Kram Meta
So beautiful! :)
SvarSletHei!
SvarSletDu har en utrolig vakker og spennende hage.
La oss få en lang og frostfri høst. Ha det godt! Anne
Hej Alice, dejligt igen med billeder fra din have :o) som jeg stadig meget gerne vil besøge. 150 kvm og 120 roser samt en hel del stauder og et spejlbassin..du kan jo trylle Alice. Hvordan får du dog plads til alt det ?
SvarSletJeg er som du ved meget inspireret af dit spejlbassin, det ser godt ud at du har vendt fliserne, det så nu også godt ud inden.
Rigtig mange hilsner fra Linda
Hej. Det var nogle gode billeder med flotte motiver. Din have virker helt overdådig og blomsterrig. Jeg har svært ved at forstå, atden kun er på 150 m2. Den ser meget spændende og interessant indrettet ud. Jeg håber på, at vinteren bliver mild.
SvarSletSikke en masse smukke billeder. Din have (og blog) er vanvittig smuk. Jeg vil følge din blog og lade mig inspirere. Tak for det.
SvarSlet