Duftsnebollen er sprunget ud, og hele haven dufter noget så dejligt. Den er kun delvis udsprunget, hvilket får dens blomster til at ligne svævende halvmåner. På afstand minder floret allermest om en mængde sæbebobler, hvilket jeg har prøvet at fange på billede, men det lykkedes ikke.
Lige inden fuld udspring har klaserne så fine sartrosa toner
Hver enkelt klase ligner faktisk en yndig brudebuket, og ingen brud kan dufte mere dejligt :-)
Næste billede er taget under Duft Snebolle træet, i et af min haves mest skyggefulde områder. Hvis man kigger på 1. billede, så er motivet taget der hvor kastanjehegnet møder hækken. Det er således også opsætningen af kastanjehegnet, som jo forhindrer gennemgående færdsel langs hækken, som har givet den blå anemone en chance for at trives her. Jeg satte hegnet op tidlig sidste forår, og sidst på foråret blomstrede der lige pludselig 2 små blå anemoner, men se lige hvor mange de er blevet til i år! Det er en af de dejlige overraskelser, som ens have en gang imellem kan byde en på :)
Lige ved siden af står nogle alm. haveiris som på trods af skygge indtil kl. 15.00, og alt for muldrig jord... har blomstret trofast herinde hver sommer. Naturen kan ind imellem være fuld af overraskelser.
Figentræet i drivhuset er også ved at springe ud, og jeg syntes det ser lige så smukt ud som ny udsprungne kastanjeblade:
Det er lidt samme skulpturelle skønhed de har til fælles ved udspring.
Lige nedenfor dette billedeudsnit, men udenfor drivhuset, blomstrer denne tulipan ´Purple Dream´. Jeg havde den i krukke i et par år, men andet år var den slet ikke god, så jeg plantede løgene langs hækken og åbenbart også her langs drivhuset. Det er et kært gensyn med en smuk tulipan, som jeg faktisk ikke troede ville komme sig igen:
Her står den så fint og bliver gennemlyst af formiddagssolen. Den er fotograferet gennem ruden i drivhuset.
Farverne er da helt fantastiske!
Jeg håber I må få en pragtfuld forårs Weekend! :-)
fredag den 25. april 2014
mandag den 21. april 2014
Dejlig Påske
Så er de første tulipaner endelig sprunget ud i min have. Jeg har fundet nogle sorter som skulle være gode til at komme igen, og samtidig har farver jeg holder meget af. Desværre kan jeg ikke finde labels eller noget på mailen som minder mig om hvilken sort jeg købte... Undrer mig over hvor jeg har lagt det... det dukker forhåbentlig op! En vidunderlig farve er det ihvertfald.
Dette er en botanisk tulipan ved navn Lady Jane. Den har så fine græsagtige blade og en fin lethed i udtrykket. Den vokser hvor jeg har Purpur Solhatte, så her må der ikke være vækster med voldsom bladvækst. Lady Jane udfylder forårs-tomrummet på smukkeste vis syntes jeg:
Dens blomster minder ligefrem om Magnolieblomster, når man ser dem i nærbillede
Som man kan se i baggrunden på 2. billede, er jeg ved at være helt oversvømmet med Forglemmigej i haven i øjeblikket. De er slet ikke sprunget ud allesammen, så de vil vokse et godt stykke tid endnu, men allerede nu er de ved at kvæle andre planter, så jeg har luget en del i dem. De er så plantet andre steder i haven, samt i krukker:
Faktisk har jeg slet ikke købt nogen forårsblomster endnu, for jeg har rigelig med Forglemmigej til de tomme krukker...
...og til vasen i stuen
Tænk sig at den blide poetiske vækst kan blive så invasiv... Men jeg elsker den nu alligevel! :-)
Jeg ønsker jer en skøn ny forårs-uge!
onsdag den 16. april 2014
Sommerlig forårsdag
Først vil jeg lige vise det smukke motiv jeg tog billede af sidste år, men dengang var jeg ikke tidlig nok ude med kameraet til at fange den gulgrønne spæde løvfarve fra hængepilenene her ved søen. Jeg går jævnligt denne vej på "solnedgangs-turen" og fængsles hver gang af skønheden, når den smalle solstribe gennemlyser træerne her, hist hvor vejen slår en bugt....
Billederne fra sidste år kan ses i Blog arkivet lidt længere nede i højre side: 2013=Juni=Nedtælling til rosenflor
(kunne ikke lige få et link til at virke)
Dagen er gået med oprydning og afvaskning af drivhus. To gange årligt spørger jeg hovedrystende mig selv, hvad jeg dog skal med alle de planter.... Det er når jeg skal pakke planter ind i drivhuset om efteråret, og når de igen skal ud i haven!
Det lykkes dog heldigvis altid at finde en god plads til alle, og når de igen står helt rigtigt, så har jeg jo ikke éen plante for meget :-)
Dejligt med et rent drivhus. Pelargonierne ser altid lidt ranglede ud lige efter vinteren, men de bliver hurtigt fyldige igen.
Nogle af de store krukker som overvintrede i drivhuset, står nu på terrassen imellem møblerne og bedet, her kan de nyde godt af al den sol og varme, som dette område kan byde på.
Gunneraén er tilbage på sin plads foran pottereolen og regnvandsbeholderen, og i år kan den spejle sig i en ny vandtønde. Jeg har længe ønsket mig et vandspejl ved terrassen, så jeg har lovet mig selv ikke at sætte planter i den. Gad vide om jeg kan holde det løfte.... ;-)
Græsplænen blev også klippet i dag. Et overskueligt projekt, som man kan se :-)
Plænen er lige akkurat stor nok til alt det en plæne er bedst til: Dase i solen på tæpper, dække op til havefest med langbord eller sætte telt op. Luna elsker at rulle i græsset og ligge derude og gnave kødben, men så længe græsset endnu er vådt, foretrækker hun fliserne, og det gør jeg bestemt også!
Læg mærke til at kastanjehegnet allerede har fået samme fine gråbeige farve som de skovgrene jeg lavede lågen af. Det giver så meget mere ro på farverne i haven.
Jeg vil lige invitere jer en tur med ned af have gangen her, fordi jeg fornylig fik hjælp af min søn til at hjemføre en smuk sten...
...som er lagt lige for enden af stien. Den er særlig smuk med vand i, så jeg vil vise den igen en anden dag.
Jeg er rigtig glad for den og den giver lidt sammenhæng til de to have rum, for som man lige kan ane, så er der rigtig mange sten langs stien bag kastanjehegnet.
Nogen havde smidt sådan to metalkrukker ud, og jeg syntes de er geniale vendt på hovedet, som planteopsats. Med mine 150 kvm have, har jeg langt mere brug for sådan en luftig sag, som giver mulighed for at placere krukker inde i bedet, uden at det tager synderlig meget lys fra bedets planter, og så syntes jeg den er smuk og elegant!
Planten i krukken er Spansk Bakkestjerne, som er på vej ind i sin 3. sæson. Den overlevede sidste års hårde vinter, blot ved at stå inde i drivhuset (uden plast isolering) så den må siges at høre til de nemme. Den burde nok omplantes, men rodfilten er umulig at vriste ud af denne beton krukke.
Sikke en dejlig varm og solrig dag det har været, og sidst på dagen vovede jeg at rende rundt med bare tæer. Det blev også til en kombineret lur/solbad for en D-vitamin hungrende krop. :-) Dejligt!
Jeg ønsker jer alle en vidunderlig og solrig Påske!
Etiketter:
Forår,
Haven,
Natursten og belægning
mandag den 31. marts 2014
Underskønt træ
Jeg spottede et usædvanligt smukt, blomstrende træ for et par dage siden, og har ønsket at tage billede af det lige siden. I lørdags glemte jeg kameraet, og I går søndag, var planen at tage turen forbi det, men vi følte os draget til først lige at lægge vejen forbi Furesøen, hvor kameraets batteri jo desværre løb tør for strøm. I dag cyklede jeg så igen derud med Luna, og træet var om muligt endnu smukkere, når man så det fra den modsatte side af vejen, så det træ må jeg altså lige vise jer!
Der er kun få japanske blomstrende træer, som har imponeret mig mere end dette gamle smukke træ! Det vokser i en 4-5 m bred rabat, mellem Frederiksborgvej og en parallel cykelsti, midt inde i Nørreskoven, vest for Furesøen.
Træet læner sig faretruende ud mod vejen, for at få rigelig af det lys og sol den har brug for. Sikke en kamp for at klare sig, men det får den nu også til at se mere interessant ud end træer flest. Er det ikke bare smukt?
Opdatering okt. 2015
Træet er desværre ikke mere! I dette forår var jeg igen forbi, for at nyde synet, men da jeg senere, ville se det med mirabeller var det væk! :(
Min søn fortalte, at når han cyklede hjem fra gymnasiet, ofte plukkede mirabeller af et træ 1-2 km længere sydpå ad samme landevej, men at det lige pludselig også var blevet fældet!
Vejvæsenet har nok taget en grundig oprydnings runde, for at undgå potentielle problemer med træer.

søndag den 30. marts 2014
Sikke en dejlig forårsdag...
som i dag har skudt sommertiden ind med manér!
Vi tog en tur til Furesøen ved middagstid, og det er første gang i år man kunne cykle uden jakke på, ude i det åbne landskab, Hurraaa!! :)
På skyggesiden af dette mirabellehegn løber der en sti ned til søen, men jeg måtte lige om og nyde synet fra sydsiden.
Stien ender ved en stejl skråning højt over søen, og i dag nøjedes vi med at blive deroppe. Min søn og Luna er aldeles uforfærdet over det lodrette fald i terrænet, og sætter sig helt ud til kanten.
Det blev desværre kun til få billeder, før batteriet løb tør. Sådan går det når man ikke har brugt kameraet i lang tid. Efter opladning nåede jeg lige et par billeder af havens tidligste forårsblomster, der har afløst krokus og øvrige tidlige forårsløg.
Gunneraén har stået i drivhuset vinteren over, og det er gået rigtig godt som man kan se; den har allerede store blade som er ved at udfolde sig:
Heldigvis kan jeg snart fjerne de sidste granris som står på roserne sydside og beskytter dem mod at kaste sig for hovedkulds ud i vækst, før risikoen for udbredt frost er ovre. Denne årstid er det eneste tidspunkt hvor jeg har lidt interesse konflikt, for man kan ikke fuldt ud nyde synet af tæppedannende forårsløg og aurikler, når der stadig står granris ved roserne. I år er roserne dog helt ligeglade med at vi kun skriver marts måned, de står allerede med masser af friske fede skud, og det kan da ikke andet end glæde en have-elskers hjerte!
Jeg håber I alle har haft en forrygende dejlig forårs week-end!

lørdag den 8. marts 2014
Forårsblomster er barndomsminder
Da jeg var helt lille, havde vi ikke selv en have, men børnehaven var en ældre villa med en stor have omkring. Jeg husker navnlig de vidunderlige krokus der blomstrede langs stien op til indgangen, og især den lyse lillastribede krokus var jeg meget betaget af. Børn har en evne til at kunne zoome helt tæt på og se detaljer som jeg i dag kun kan se på nærbilleder.
Disse yndlingskrokus fik jeg lagt i efteråret og på dejlige solskinsdage som i dag, bliver jeg sendt lige tilbage til 3-4 års alderen når jeg betragter disse krokus :)
Hvor er det dog en dejlig tid vi går i møde nu, og man kan allerede glæde sig over at den milde vinter har skånet planterne i haven så de nye spæde skud pibler frem allevegne.
Med de varmeste forårshilsner til jer alle herfra!

torsdag den 6. februar 2014
Lille vinterhilsen :-)
Så bed vinterkulden alligevel i år også, faktisk har det meste af Januar været kold, grå og blæsende med mange snefnug i luften og på jorden. Det er en skærende kontrast til de billeder af samme motiv i sidste indlæg, men absolut smukt i sin egen stemning og diskrete farvetone:
De seneste dage er stemningen dog vendt, og på trods af at der stadig ligger meget sne og det fryser om natten, så synger fuglene nu så intenst at man bliver helt varm om hjertet af forårsfornemmelse! :-)
Med de varmeste spæde forårshilsner til jer alle!
| Lige efter snestormen |
| En kold tåget morgen med rimfrost for nogle dage siden |
| Billedet her er fra begyndelsen af Januar, før vi fik sne, men den tågegrå stemning har præget hele Januar |
Med de varmeste spæde forårshilsner til jer alle!
Abonner på:
Opslag (Atom)