onsdag den 16. april 2014

Sommerlig forårsdag



Først vil jeg lige vise det smukke motiv jeg tog billede af sidste år, men dengang var jeg ikke tidlig nok ude med kameraet til at fange den gulgrønne spæde løvfarve fra hængepilenene her ved søen. Jeg går jævnligt denne vej på "solnedgangs-turen" og fængsles hver gang af skønheden, når den smalle solstribe gennemlyser træerne her, hist hvor vejen slår en bugt....
Billederne fra sidste år kan ses i Blog arkivet lidt længere nede i højre side: 2013=Juni=Nedtælling til rosenflor
(kunne ikke lige få et link til at virke)

Dagen er gået med oprydning og afvaskning af drivhus. To gange årligt spørger jeg hovedrystende mig selv, hvad jeg dog skal med alle de planter....   Det er når jeg skal pakke planter ind i drivhuset om efteråret, og når de igen skal ud i haven!
Det lykkes dog heldigvis altid at finde en god plads til alle, og når de igen står helt rigtigt, så har jeg jo ikke éen plante for meget :-)

Dejligt med et rent drivhus. Pelargonierne ser altid lidt ranglede ud lige efter vinteren, men de bliver hurtigt fyldige igen.

Her ser så hyggeligt ud i aftensolen, og nu kan man igen gå indenfor for at tilse frøplanter.

Nogle af de store krukker som overvintrede i drivhuset, står nu på terrassen imellem møblerne og bedet, her kan de nyde godt af al den sol og varme, som dette område kan byde på.


Gunneraén er tilbage på sin plads foran pottereolen og regnvandsbeholderen, og i år kan den spejle sig i en ny vandtønde. Jeg har længe ønsket mig et vandspejl ved terrassen, så jeg har lovet mig selv ikke at sætte planter i den. Gad vide om jeg kan holde det løfte.... ;-)



Græsplænen blev også klippet i dag. Et overskueligt projekt, som man kan se :-)
Plænen er lige akkurat stor nok til alt det en plæne er bedst til: Dase i solen på tæpper, dække op til havefest med langbord eller sætte telt op. Luna elsker at rulle i græsset og ligge derude og gnave kødben, men så længe græsset endnu er vådt, foretrækker hun fliserne, og det gør jeg bestemt også!


Læg mærke til at kastanjehegnet allerede har fået samme fine gråbeige farve som de skovgrene jeg lavede lågen af. Det giver så meget mere ro på farverne i haven.


Jeg vil lige invitere jer en tur med ned af have gangen her, fordi jeg fornylig fik hjælp af min søn til at hjemføre en smuk sten...


...som er lagt lige for enden af stien. Den er særlig smuk med vand i, så jeg vil vise den igen en anden dag.
Jeg er rigtig glad for den og den giver lidt sammenhæng til de to have rum, for som man lige kan ane, så er der rigtig mange sten langs stien bag kastanjehegnet.


Nogen havde smidt sådan to metalkrukker ud, og jeg syntes de er geniale vendt på hovedet, som planteopsats. Med mine 150 kvm have, har jeg langt mere brug for sådan en luftig sag, som giver mulighed for at placere krukker inde i bedet, uden at det tager synderlig meget lys fra bedets planter, og så syntes jeg den er smuk og elegant!
Planten i krukken er Spansk Bakkestjerne, som er på vej ind i sin 3. sæson. Den overlevede sidste års hårde vinter, blot ved at stå inde i drivhuset (uden plast isolering) så den må siges at høre til de nemme. Den burde nok omplantes, men rodfilten er umulig at vriste ud af denne beton krukke.

Sikke en dejlig varm og solrig dag det har været, og sidst på dagen vovede jeg at rende rundt med bare tæer. Det blev også til en kombineret lur/solbad for en D-vitamin hungrende krop. :-) Dejligt!

Jeg ønsker jer alle en vidunderlig og solrig Påske!

8 kommentarer:

  1. Kan godt forstå, at du drages af lysets spil i hængepilen.

    SvarSlet
  2. Hej Alice.
    Hvor ser din have fin ud. :-) jeg drømmer stadig om at lave sådan en sti som din inde i mine rosenbuer den er så flot. Hvor var det heldigt du lige kom forbi og fandt de fine opsatser. Din sten er rigtigt fin der hvor den ligger. Den må have været tung at få bakset hjem.
    Rigtig god påske til dig.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
  3. Hej Alice
    Jeg kender godt det med at blive draget af modlyset gennem grene med nyt løv, det er så smukt, og dit billede er da helt fantastisk, du har rigtig ramt idyllen. Jeg synes i øvrigt, at hængepil er et smukt træ, det fascineres jeg altid af.
    Det ser godt ud det hele, hvor er det godt, at vi nu kan vågne op til dåd igen. Stenen er flot, det har været et stort arbejde at få den hjem, godt sønnike kunne hjælpe dig.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  4. Hei
    Du verden for noen flotte bilder. Her kan jeg drømme meg bort lenge.
    Ønsker deg en kjempe fin påske.
    Vivi

    SvarSlet
  5. uf, hvor jeg elsker din lille have :-) God påske

    SvarSlet
  6. Hei! Deilige vårbilder. Vi har vår her også, men den har ikke kommet på langt nær så langt. Piletreet er som en danser. God påske! Anne

    SvarSlet
  7. Hej Alice.Vidunderlige billeder fra din have.Og den flotte sten måtte da godt stå her hos mig.
    Men er også vild med din flotte flisegang.Skøn tid vi går i møde med alt det der vælter op af jorden.
    Rigtig god påske til dig knus Jette

    SvarSlet
  8. Sikken et flot billede af pilen, de er imponerende syn. Super ide med at bruge pottestativet som opsats. Flot have du har, får virkelig meget ud af dine 150 kvm! God påske.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...