De pynter ikke synderligt, men de fylder mig med en glæde og forventning, som jeg tror kan sidestilles med den, en høne måske føler mens den ligger på sine æg! Jeg satte jo en afskåret Raubritter rosengren i en vase med vand kort efter nytår. Rosen blev flyttet mens vi havde de lune dage omkring Juleferien, og jeg skar nogle grene af for at vriste den fri af sit klatrestativ. Nogle uger senere skød grenen så nogle skønne små friske skud, som jeg har nydt i et par uger.
Jeg er så imellemtiden kommet i tanke om den måde man kan formere træagtige stueplanter, som er 100% sikker. Man skærer stammen halvt igennem og sætter f.eks. en tandstik i klemme i såret, så det holdes åbent, derefter sætter man en lille pose med jord rundt om stammen, hvor såret er, og binder både over, og under snittet. Derefter venter man nogle uger til man kan se tilstrækkelig mange nye rødder, og kan da gennemskære stammen under posen, og plante den afskårne top i frisk pottemuld.
Jeg fik sådan lyst til at prøve metoden med roser, dvs. roser behøver nok ikke skæres halvt igennem, da man jo kan lave stikling formering af dem, hvor de slår rod fra et bladhjørne, og hvor der altså sidder et slumrende skud. Så nu kan jeg bare gå rundt i sød forventning! :)
Disse grene har jeg jo ikke noget at miste ved, men jeg vil prøve metoden til sommer, på de roser som har gamle grene ved bunden, som jeg skulle skære væk alligevel i løbet af 1-2 år. Mange roser vokser jo godt på egen rod, især de gammeldags roser, men flere af de mere moderne gror også fint på egen rod.