Desværre!
Godt at man fik taget lidt billeder af de skønne øjeblikke, endda blot for et par dage siden, for pludselig mærkes det tydeligt at sommerhalvåret er slut!
Ghita Renaissance
Crown Princess Margareta
For blot et par dage siden kunne man gå på opdagelse i naturen i solskin...
...og forundres over livet... også over et væltet træs liv!
Tænk at falde så tungt... og rejse sig så storslået! Træets krone er kæmpestor, for øverst på roden er to nye træstammer skudt i vejret, som sammen med de gamle sidegrene danner en ny prægtig krone.
Jeg blev nødt til at vende tilbage med kamera, efter at have set træet, og heldigvis ville min søn gerne med på den tur. Her klatrer han op ad stammen, mens Luna lidt slukøret ser til.
Lad os håbe at efteråret har lidt mere af det her vejr at byde på! :)
Ja det blev pludselig helt anderledes. Godt vi havde smukke dage først, vi må håbe, der kommer lidt flere af dem.
SvarSletNaturen er forunderlig, sikken et træ.
Kh Lisbeth
Hej Alice, ja det var med at holde på alt hvad der var løst i går :o) det var en meget pludselig omvæltning af vejret. Godt vi er så vant til det at vi ved at der sikkert kommer mange flere dage af den gode slags.
SvarSletDine roser ser vel nok helt vidunderlige ud. Jeg skal lige ind og tjekke din rosenliste for at se om du har nogle af mine de nye på. Du laver altid sådan en god beskrivelse af hver enkelt.
Kh Linda