Dejligt at der findes langtidsholdbare blomster som Purpursolhatte, for næsten alt andet er afblomstret alt for hurtigt i det utrolige hede sommervejr.
Akelejefrøstjernerne afblomstrede så hurtigt at jeg kun ved et tilfælde nåede at tage et par billeder af dem.
Allerede midt på formiddagen var temperaturen 33 grader på vores overdækkede veranda, og det var endnu varmere i solen ude i haven, da der ikke er skygge derude før sent eftermiddag, så vi blev nødt til at lukke havedøren og blive inddøre det meste af dagen. Først efter spisetid faldt temperaturen udenfor til under 30 grader, så man igen kunne have døren åben. Når vi kom hjem fra cykeltur med Luna, omkring kl. 22.00, lod vi både have- og hoveddøren stå åben i 1-1½ time så huset kunne køles lidt ned af gennemtræk, ellers var det umuligt at sove i heden!
Middelhavs-sommeren var en oplevelse, men jeg foretrækker den nu med mere beherskede varmegrader. Aftenerne var til gengæld helt vidunderlige og jeg har nydt at være ude i haven til det blev mørkt og myggene blev for generende.
Jeg hængte dette tæppe op hver morgen for at dæmpe opvarmningen under pergolaen, og efter middag blev endnu et tæppe hængt op i højre side. Ganske hyggeligt og stemningsfuldt! :-) På billedet herunder kan man se mit tiltag for at skabe mere skygge over terrassen. Jeg har ført både blåregnen og vinen over mod parasolkonstruktionen. (som skal danne et skyggetag af rosa Lykkefund) Nu vokser begge planter som et T ud fra stolpen og danner et let løvtag, som får terrassen til at minde mere om en veranda.
Billedet herunder er et par dage senere, hvor jeg har plantet en rosa sommerfuglebusk. Jeg har længe ønsket mig noget som voksede højt på dette sted, både for varmedæmpning og rent kompositorisk. Sjovt at man opfatter farve efter hvad man har"indkodet/forventer" af en særlig plante... selvom floksen og sommerfuglebusken næsten er identisk i farven, opfatter jeg floksen som lilla, mens busken helt klart er rosa! :-D
Læg iøvrigt mærke til roserne helt nede i højre hjørne på ovenstående billede. Det er roserne Burgundy Ice og Odyssey som jeg plantede sammen sidste år. De klæder hinanden så utrolig godt! Deres blade og grønne knopper er identiske, så man ikke umiddelbart kan se hvilken der er hvad, og Odyssey´s let åbne knopper har samme farve som Burgundy Ice blomsterne´s yderside. Jeg glæder mig til de rigtig vokser ind i hinanden, men allerede nu er de så smukke sammen, at jeg varmt kan anbefale kombinationen!
Jeg er helt vild med snebynkens karakteristiske, filigranagtige blomsterstande, og dens elegance er så fin op mod den tunge masse af floks. Jeg er meget glad for plantekombinationerne her, og glæder mig usigeligt til det vokser mere til.
Til slut vil jeg vise lidt fra Tivoli. Vi tog derind sidste weekend, hvor temperaturen efterhånden var til at holde ud igen, og vi havde en pragtfuld tur hvor den sidste regnbyge kom under togturen derind. Vi blev til midnat og oplevede både Illuminationshowet og fyrværkeri, som min søn havde ønsket sig! :-)
Jeg fik mig lige en times tid til at nyde haveområderne på egen hånd, mens ungerne havde travlt med at prøve de vildeste forlystelser! Her en meget smuk sammenplantning ved Glassalen:
Jeg syntes disse sammenplantninger er utrolig smukke langs Glassalens smukke facade.
Alléen med skærmliljer i kæmpekrukker, er fuldstændig vidunderlig!
Tivoli er en dejlig have! :-)
Lige nu har vi endelig fået noget der minder om dagregn, og jeg håber at haven bliver gennemvandet, for jorden er knastør ned til ler-laget 30-40 cm nede. Leret er hårdt som cement og tørt.
Jeg plantede et par ting og blev chokeret over at jorden er tørt som pulver, endog kun 30 cm fra en rose jeg har vandet gennem hele sommeren, så vi har virkelig tørke!
Jeg har vandet så meget denne sommer, at jeg næsten følte mig som slave af min have! Faktisk spurgte "en stemme" mig: Hvorfor alt det besvær... Jeg var lige ved at miste haveglæden! :-/
"Dræbersneglerunden" morgen og aften, den hader jeg! Konstant vanding og mandtal med hvilke der havde fået og hvilke der manglede... gjorde næsten udslaget! Men nu er der igen håb for at naturen arbejder med mig i stedet for at sætte mig på prøve!
Jeg håber vi alle får gennemvandet vores tørstende haver, og derefter kan nyde en dejlig lun sensommer! :-)
Så fint du haft det i sommar och den kommer vi nog inte att glömma i första taget. Nu är det mer normal temperatur och massor med regn har det kommit här. Nu räcker det delar gärna med mig till andra som inget fått.
SvarSletHa en fin kväll
Kram Meta
Hej Alice.Dejlige betragtninger over sommeren................gør det også selv i mit nye indlæg.
SvarSletOg mange skønne billeder du viser.
Det er heller ikke længe siden jeg var i Tivoli........................skønt sted,med mange dejlige blomster og skønne steder til at sidde og nyde den dejlige have.
Dejligt med regnen...........her har det regnet stille og roligt hele dagen.
Rigtig god aften Knus Jette
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDear Alice, the photos from your garden are completely magical! I am surprised that you have temperatures that high in your country. We had 32 degrees Celsius today as well, but it is very warm since weeks here. I know the pain in the neck of having to water the garden daily and every summer I am asking myself, too, why am I doing this? But as soon as it gets a little cooler everything is forgotten and the full joy of gardening returns.
SvarSletAnyway, back to your garden. I really like the echinacea together with the delicate pink flowering plant on the second photo. I also love the way you have designed your terrace and the near surrounding parts of the garden. The phlox goes so well with the butterfly bush indeed. Well done! Wishing you a good start into the new week!
Christina
Det har bare været en rigtig god sommer som desværre ser ud til at være forbi nu. Vi må håbe at der kommer lidt mere godt vejr så vi også får os en god sensommer i år.
SvarSletHej Alice
SvarSletGodt at høre lidt fra dig igen. Den varme sommer kunne ind i mellem gøre os lidt modløse, men nu går det fremad igen, især efter regnen, den trængte vi meget til. Jeg gjorde samme chokerende opdagelse med den tørre jord, til gengæld myldrer sneglene frem nu, det er også træls.
Jeg kan godt lide din kombi med Burgundy Ice og Odyssey. Den smukke snebynke kendte jeg ikke, den ser fin ud.
Kh Lisbeth
Åh Alice, dine tre første billeder er bare SÅ meget sommer, så jeg bliver helt vemodig over at det nu er ved at være slut. Men på en eller anden måde så begynder have-mætheden også at sætte ind..... men lad os håbe på nogen dejlige sensommerdage, hvor vi mest kan nyde uden at yde.
SvarSletRettelse: det var faktisk billederne fra din terrasse med tæppet, krukkerne og den smukke hvide dame jeg mente var specielt vidundersommerbilleder :-)
Hej Alice, åhhh hvor jeg bare elsker dine sommerbilleder..jeg har nogle enkelte blogge som jeg foretrækker når jeg skal hygge lidt og din er en af dem.
SvarSletSiden jeg så Odyssey hos Lisbeth har jeg været helt forelsket i den, men ikke rigtigt kunne finde nogen steder at sætte den. Det har jeg så nu...for du har givet mug den stålende ide at sætte den sammen med Burgundy Ice :-) nu skal den bare bestilles hjem.
Varme sensommer hilsner her fra Casa Asti.
Ja, det har virkelig vært en varm sommer i Norge også. Tropenetter. Så mange nydelige sommerbilder med de vakreste blomster. Ha en god weekend.
SvarSlet