lørdag den 30. november 2013

Klar til December


Jeg laver altid dekorationen i naturmaterialer og i år nåede jeg at købe mit favoritlys: spindelvævslys af ren stearin.

Vi elsker traditionen med kalenderlyset tændt i køkkenet på December morgener, derimod har vi ikke altid en adventskrans, selvom jeg syntes at de kan laves så smukke, men vi samles altså ikke så tit i stuen om aftenen nu hvor min 15 årige søn sidder ved pc på værelset. Kombinationen af lektier og spil holder ham beskæftiget, og det er fint at han selv lærer at administrere sin lektie- og fritid.

I baggrunden ses vores pottede juletræ, samt et fint lille fyrretræ som nogen havde smidt på kompostbunken. Jeg har plantet det i min sidste store krukke, og glæder mig over de stedsegrønne vækster på terrassen om vinteren:


Jeg mangler blot at sætte lidt lyskæde op, så bliver der en smuk udsigt fra stuevinduet hele vinteren.
Fra stuen kan man også se den fine victorianske hængekrukke med pletter i luften:


Den har hængt her på den overdækkede terrasse hele sommeren, men man bemærker den unægtelig mere i vintermånederne hvor haven er mindre frodig. Væggen bagved har jeg beklædt med træ fordi muren her var mørk og grim. Det giver mere lys ind i stuen og en kønnere udsigt:


Jeg ønsker jer alle en skøn 1. December & første søndag i Advent!!! :-)

Jeg sætter lige et blomstrende billede ind af pelargonien. Jeg har haft den i mange år og kan ikke huske navnet. Bente, hvis du mangler den i samlingen kan jeg sagtens undvære en stikling, da jeg nu har to planter af den. (det er samme slags pelargonie på begge billeder, den har blot flere mørke ringe om sommeren)

10 kommentarer:

  1. Kjempe fin adventsdekorasjon du har laget. Det er fint å kunne benytte naturen til slike ting. Ønsker deg en fin 1.advent! Klem

    SvarSlet
  2. Hvor ser der dog hyggeligt ud hos jer! Jeg er slet ikke kommet i gang endnu!

    SvarSlet
  3. Det er en fin dekoration du har lavet og sikke en god ide at adoptere fyr'en - det er jo en lille skønhed

    SvarSlet
  4. hvor er det fint og hyggeligt :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  5. Superflot kalenderdekoration i naturmaterialer. Ja det er dejligt at have noget smukt at kigge ud på, og man kan jo skabe mange fine kig selv.
    Dit køkken i forrige indlæg er da blevet så flot, tænk at opleve feriestemning hver dag, ikke dårligt.
    Julehilsen fra Fru Pedersen

    SvarSlet
  6. Jeg er helt vild med det skønne fyrretræ. Det ligner da ikke en helt alm. fyr? Sikke nogle søde ophæng du har til dine krukker. Fint at kigge på fra stuen. Jeg bemærker også lige en fin pelargonie. Hvad hedder mon den?

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Tusind Tak for jeres dejlige hilsner! :-)

    SvarSlet
  9. Åh, så mycket fint! Och ljuset som sitter i en helt underbar "ljusstake".
    Hej från Törnrosa

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...