torsdag den 22. juni 2017

CPH Garden 2017



Det var en overvældende smuk og spændende oplevelse at være på CPH Garden 2017, og helt euforisk at være så mange havemennesker samlet på éet sted!
Jeg kunne sagtens have brugt en dag eller to mere derude, for senere har jeg opdaget at jeg gik glip af nogle spændende stande Det var på trods af at jeg gik pladsen rundt en tre-fire gange, men man blev konstant forført og forvildede sig ud af "sin rute" :-)


Det var en fest for alle sanser, og mit indlæg bliver da også om nydelsen over hvad jeg oplevede, for jeg nåede ikke at sætte mig så meget ind i hvem der blev kåret og hvem der havde lavet hvad... jeg lod mig blot forføre af de smukke tilplantninger, fristende stande og nød turene rundt! :-)


Denne skønne temahave vandt bronze. Jeg var helt solgt til beplantningen:







Min yndlings temahave var dog denne stemningsfulde wildgarden, ikke mindst det charmerende lille lysthus af gamle vinduer:












Overalt hvor man vendte sig, var der stemningsfulde beplantninger og inspirerende opstillinger:











Lidt fristelser til haven:











Er hun ikke bare smuk med druer og vinblade i lokkerne? Sådan en kraftfuld ynde findes kun ved en antik skønhed som hende her, i dag er unge piger enten for tynde eller for tykke, men hende her er måske også en gudinde:


Flotte krukker og stativer på Claus Dalby´s stand:



Og se nu lige her! Et rent Eventyrland i papir!:







Mere inspiration, og flere fristelser:







Også lidt godt til ganen:


CPH Garden var en skøn total oplevelse i godt selskab, og det var virkelig hyggeligt at møde bloggere man kendte, samt at få et ansigt på andre! :-)



Jeg håber I har nydt rundturen, for det gjorde jeg ihvertfald! Jeg kan varmt anbefale en tur til CPH Garden i Valby Parken!


TUSIND TAK for jeres hilsner! :-)
Det er helt fantastisk at se jeres indlæg fra CPH Garden, hvor har I set meget som jeg slet ikke har lagt mærke til! Det er ret sjovt som man fanger ting lidt forskelligt, det er ihvertfald berigende at se så mange forskellige indlæg fra dagen. Tak for at gøre den dag endnu bedre!!! :-)

Torsdag aften d. 22, var simpelthen sådan en smuk aften, sådan helt uvirkelig smuk! Mild, stille og en blid lav sol... haven var helt fortryllende... Jeg tog et par billeder som ses herunder, jeg håber I kan fornemme stemningen! Men... efter midnat begyndte et voldsomt regn- og tordenvejr!

Jeg fik virkelig travlt i dag med at fjerne mængder af nedfaldne kronblade, klippe stauder ned som var slået i jorden, og deadheade rosenhoveder!



Ak ja... den danske sommer.
Rigtig god Sct. Johannes-aften! :-)

11 kommentarer:

  1. gode billeder, og øv.. at jeg kun lige fik dig set og ikke snakket med :)

    SvarSlet
  2. hov de der papirklipperier dem tror jeg da ikke jeg fik set.... nå der var sikkert meget jeg ikke fik set - tak for kigget gennem DIN linse

    SvarSlet
  3. Jeg tror, at vi allesammen godt kunne have brugt en dag eller to mere på Cph Garden. Jeg har det i hvert fald som dig, jeg synes heller ikke, at jeg fik set alt det jeg ville, men sådan vil det nok altid være. En skøn oplevelse var det under alle omstændigheder og dejligt at se din vinkel på festivalen :-)

    SvarSlet
  4. Dejligt at høre, at nogle har haft fornøjelse af CPH garden, det kan jeg se, at du har med alle de billeder, du har sat ind.
    Tak for turen
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  5. Hyggeligt at se dig på CPH - ærgerligt, der ikke lige var tid til at småsnakke lidt med andre bloggere. Herligt at se showet gennem dine øjne, noget genkender man, og andet har man ikke set. Men jeg er enig med dig - det var en rigtig god oplevelse!

    SvarSlet
  6. Og jeg sidder her på sidelinjen og zapper rundt i de forskellige indlæg fra CPH. Din begejstring går ud gennem skærmen, med dine smukke billeder.
    Tak for turen
    Ha den dejligste dag
    Kærlige hilsner Anette

    SvarSlet
  7. Fantastisk tur du giver os. Hvor har du bare fanget meget og med de skønneste billeder. Kan kun ærgre mit totalt over jeg ikke kan komme derover selv, men bliver der noget næste år, så er det helt sikkert jeg skal afsted.
    Tak for en dejlig rundtur

    Knus Lone

    SvarSlet
  8. Hej. Tak for nogle fantastiske billeder. Hvor har du oplevet meget. Jeg kommer desværre ikke selv derover, men takker for din fine rundvisning. Det var en glæde at se. Jeg håber, de gentager succesen, så man forhåbentlig kan opleve det en anden god gang.

    SvarSlet
  9. Hej Alice....sikke nogle flotte billeder.....hvor er du heldig at du var afsted :0)
    Joy, nr 52

    SvarSlet
  10. Hej Alice.
    Tusind tak for sidst.
    Flotte billeder og dejlig stemning.
    Jeg synes også det var dejligt, at få sat ansigt på, men jeg synes det var ærgerligt, at der ikke var tid til snak med hinanden. Konceptet/den måde de lagde op til vi havde blogtræf, gav jo ligesom ikke de store muligheder for det.
    Jeg tror jeg har taget billeder nok til i hvert fald 10 forskellige indlæg, så jeg må se og komme igang!
    Knus
    Malene

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...