De skønneste ting...

...kan vel ikke siges for tit... eller vises for tit... så selvom jeg har sagt og vist tidligere, at jeg elsker synet af drueklaser... så sker der altså det, når druens grønne farve pludselig er drejet over i de gyldne toner... og solens stråler rammer klaserne på den helt rigtige måde...at der opstår et magisk smukt farvespil, som altid rammer mig lige i hjertet og jeg føler mig så rig og lykkelig... at jeg bliver nødt til at prise synet endnu engang...

Den grønne drue i drivhuset er ikke særlig stor, men den modner rigtig fint herinde

Under taget på terrassen, vokser til gengæld en 6 m. lang grøn drue, som sammen med en Wisteria giver tiltrængt skygge over terrassen. På trods af de to klatreplanter bliver her nemt 25 grader på alm. kølige sommerdage med glidende skyer, og på varme dage er her mellem 30 og 40 grader (i skyggen)

På trods af varmen, er det ikke altid at denne drue modner, men i år har den lune September givet smukke modne drueklaser over terrassen, det er et skønt syn og en smuk pendant til forårets blomstrende blåregn

Her gentager jeg altså mig selv igen... Men, efter en helt almindelig (omend tidlig) remontering, satte Alan Titchmarsh lange årsskud med masser af knopper, som jeg tvivlede lidt på kunne nå at blomstre, men i den sidste uge af September så den største gren således ud:

Kæmpestore perfekte blomster og en masse flotte knopper. Jeg har fulgt blomstringen med et par dages mellemrum:

Herunder er det en af de mindre grene som sprang ud:

Den store gren igen, taget d. 4 Oktober. Herunder er det den store gren set fra siden i regnvejr, hvor jeg var noget bekymret for om den knækkede (den er opbundet halvejs nede på grenen) Heldigvis var det kun en enkelt knop som brækkede. Jeg elsker altså bare den her rose! :)

Efter bygen som var lige på kanten af solregn, glinsede det hele så smukt i solen:

Her er det særlig den smukke diamantgræs (Calamagrostis brachytrica) jeg gerne vil vise. Læg mærke til herunder, hvor yndefuldt aksene hænger når de er tynget af dug:

Set tæt på, kan man godt forstå at den kaldes Diamantgræs:

Jeg plantede den sidste efterår, og har virkelig nydt hvordan solens stråler spillede i aksene:

På espalieret i højre side kan man lige ane en blå/lilla blomstret slyngplante. Det er en klatrende stormhat (Aconitum volubile) som jeg ligeledes plantede sidste efterår. Mage til graciøs vækst skal man lede længe efter!:

Den har blomstret en måned nu, og ser ikke ud til at have tænkt sig at stoppe foreløbig.
Det var lidt af det som jeg har glædet mig mest over her i sensommeren, og som vist har potentiale til at glæde et godt stykke ind i efteråret med! :)

Jeg ønsker jer alle et rigtig dejligt og smukt efterår! :)


Tusind Tak for jeres hilsner! :)

Som I kan se på 4. kommentar fra Simon, er der i øjeblikket en åben blomster foto konkurrence om årstiden her før vinter: FlowerAwards 2016
Du kan sagtens nå at deltage med et foto, og du kan stemme på flere billeder hver dag frem til d. 11/11

Jeg deltager med billedet herunder af den yndige Austin rose: Queen of Sweden på en kold og fugtig September morgen: