I et par år gik jeg og legede med tanken om at lave en blog, der skulle fungere som samling af en masse billeder af hver eneste rose. Hovedformålet skulle være at give et bedre indtryk af den enkelte rose, ved at vise billeder af blomstringen i alle stadier og farvevariationer, samt af plantens helhed.
Da jeg sidste forår fandt ud af at jeg ikke længere kunne kommentere gennem denne blog (heller ikke som anonym) så realiserede jeg ideen, og kaldte den nye blog: Rosen Eventyret. Navnet er fordi det er sådan jeg har oplevet tiden, fra slet ikke at kunne lide roser (før 2001) og til den passion for roser som pludselig forandrede mine haver.
Øverst i højre side har jeg nu lagt et link til den nye blog (samme foto som herover) Den nye kommer ikke til at fungere som egentlig blog, for så bliver det igen uoverskueligt når der skal vælges måned/år for at se indlæg. Alle roser er lagt ind i samme måned, så de danner en enkel og synlig liste af rosen-navne.
Ideen er at man fra denne blogs fane: Roser (på linien under titel billedet), kan trykke et link under hvert billede af en rose, til den nye blog med mange billeder af den pågældende rose.
Hvorfor nu lave en blog bare for at vise roserne på en anden måde??? Jo altså... man er jo nysgerrig når man læser om en ny rose... men... når man googler et særlig navn, så sker det ofte at der bliver vist forkerte billeder. Det er misledende og irriterende med billeder af underskønne roser, blot fordi der er skrevet om den googlede rose, længere nede i teksten, inde på siden. Jeg har købt en forkert rose på den konto, og blev selvfølgelig skuffet...
Først og fremmest er det dog fordi jeg syntes at et enkelt foto af en rose, ikke siger hele sandheden, og selvom man måske godt kunne kategorisere sine indlæg under rosennavne også, så forekom det mig enklere at kunne link´s videre til et frisk domæne... som med tiden bliver spækket med billeder!
Hvorom alting er, så håber jeg at I vil nyde billederne på Rosen Eventyret! Der bliver løbende lagt nye billeder ind, så lige i dag vil jeg opfordre til at se nærbilleder derinde. I dag vil jeg nemlig koncentrere mig om havens helhed. :)
Det er første år at min Veilchenblau blomstrer uden at det hele er dækket af nyvækst. Jeg nyder dens farve her bag Erinnerung an Brod. Indtil fornyligt var det hævdet at disse to var forælder/barn, men selvom de ikke er beslægtede, så er de virkelig smukke sammen.
Herunder lidt stemningsbilleder ved forskellige lysforhold i løbet af dagen:
Selvom det øverste billede viser en vinkel med overvejende mørke roser, så er der masser af pasteltoner i haven, både af roser og stauder. De mørke klatreroser er engangsblomstrende, så de skal bare nydes fuldt ud, så længe det varer. Derefter hviler haven i de farvetoner, som jeg oprindeligt faldt for.
Varmen i maj har virkelig sat fart i denne dahlia.
Herunder er det vores søde kat som agerer levende skulptur...
Luna har nettop været nede for at drikke af vandhullet i bunden af haven.
Dette vandhul ligger mere skygget end spejlbassinet, så det fordamper ikke og det får ikke alger. Vandet er krystalklart og køligt. Da jeg anlagde det, fyldte jeg en masse ren lerjord i bunden af det, og nykkerosen trives rigtig godt i det:
Stien ned til vandhullet og den grønne del af haven. Diamantgræsset jeg plantede sidste efterår, spiller allerede fint med lyset, og giver en forsmag på alle de grønne toner i nederste del af haven:
Jeg elsker min lilla/grønne midsommerhave! :)
Jeg ønsker jer den skønneste midsommertid!
Smukke dejlige billeder fra din have, nu går jeg på roseneventyr, det lyder som en god idé.
SvarSletKh Lisbeth
Hej. Hold da op, hvor har du en flot have. Jeg er helt vild med alle billederne. Sikken en frodighed og blomsterrigdom. Wov.
SvarSletein TRAUM von einen GARTEN
SvarSletda würde ich gerne BILDER davon machen....
wünsche noch einen schönen ABEND
bis bald die BIRGIT aus TIROL
Vilken fin trädgård du har så mycket blommor och rosorna är ju bara såå fina. Den lila gillade jag skarpt.Ska nog plocka in lite mer rosor hos mig nu när det närmar sig nya rabatten vid huset. till hösten hoppas jag
SvarSletHa en fin vecka
Kram Meta
Hej Alice
SvarSletDet ser da bare supergodt ud - roserne javist, men er også vild med dit skyggebassin:)
Ha en dejlig ny uge
Vidunderlige billeder fra din smukke smukke have! Jeg er utrolig glad for din rosenfane her, og har lige kigget i dit roseneventyr, der ser god ud, og faldt for en smuk roes, Bridge of Sighs, uhmmm den ville se godt ud op af vores røde mur, hvor gloire de dejon står nu. Den skal have en anden plads der ikke er så central, den har fået alle de sygdomme den kan få i år, så den blev klippet helt i bund den anden dag.
SvarSletNyder at kigge med hos dig, men det har jeg vist sagt før:-)
Med kærlig hilsen Anette
Dear Alice,
SvarSletwhat a beautiful garden and what a lovely smell that must be with all the roses and lavender!
Best wishes,
Lisa
I hope you can add a translator for Rosen Fellowship.
SvarSletJeg sukker dybt af beundring, når jeg ser roserne i din eventyrhave, gid mine små unge roser også kommer til at se sådan ud engang. Jeg vil også lige sige tusind tak, fordi at du har lavet en blog med roser, som et opslagsværk. Det er noget at det bedste, som jeg kan finde på nettet, når man skal læse om de forskellige roser..tak for det:-)Det har faktisk betydet en del for mit indkøb af roser:-)
SvarSletYour garden looks like one coming out of a fairytale. Beautiful!!!!
SvarSletHave a wonderful sunday Alice
Underbart <3
SvarSletUnderbart <3
SvarSletbeautiful lovely pictures from your garden, now I'm on rosary adventure, that sounds like a good idea.
SvarSletหนังออนไลน์